Kunstig intelligens har gjort det lettere for borgere at skrive til offentlige myndigheder. Henvendelserne kan fremstå juridisk velstrukturerede, grammatisk korrekte og fyldt med henvisninger til lovbestemmelser og retskilder.
”Over et meget stort spektrum modtager man nu langt mere omfattende henvendelser fra borgerne, ikke mindst på klageområdet. Og de har en typicitet. Noget med længden, 10-12 sider, punktopstillet og Menneskerettighedskonventionen er måske også hyppigere nævnt.”
Sådan siger Ombudsmand Christian Lundblad, i Magtens Tredeling, da han skal beskrive hvorfor han på den ene side ikke med sikkerhed kan konkludere at borgernes henvendelser er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens, men alligevel kan pege på nogle klare karakteristika.
Upræcise og fejlramte
Selvom AI-hjulpne henvendelser, som Ombudsmanden kalder det, fra borgerne, er bedre struktureret, har bedre sprog og flere juridiske henvisninger, er de ikke nødvendigvis mere præcise i deres indhold. Tværtimod er indholdet ofte både irrelevant og omfangsrigt, og det gør det uklart, hvad borgeren egentlig ønsker. Det er den virkelighed Christian Lundblad har fået forelagt igen og igen, kommune efter kommune.
Som ombudsmand har han som erklæret mål at besøge alle landets kommuner, som han fortalte i den Magtens Tredeling, vi udgav på hans tiltrædelsesdato 1. maj 2025.
Men mødet med langt færre af dem har givet anledningen til den nye guide: Behandling af omfattende eller uklare henvendelser udarbejdet kunstig intelligens.
Kommunernes behov er afsættet, men guiden er selvklart i en form, så alle myndigheder kan rette sig efter den.
Usædvanligt manglende grundlag for guiden
Guiden er usædvanlig af flere årsager. Den bygger ikke på nye udtalelser eller afsluttede klager. Og Christian Lundblad kan intet konkret sige om, hverken hvor stort problemet egentlig er. Det skyldes blandt andet, at man ikke med sikkerhed kan konkludere om en borgers tekst er skrevet med hjælp fra AI. Det er det afvisende svar Ombudsmanden har fået fra sin egen leverandør af kunstig intelligens. Trods de manglende tal og dokumentation af problemets omfang, fastholder han at problemet er tydeligt og kræver overordnet handling:
”Nu er jeg nødt til at gøre noget ved det. Så må vi revidere det i takt med, at vi selv får noget mere erfaring med det. Men jeg synes ikke, jeg kunne overlade kommunerne til sig selv, når ønsket var så stærkt”.
Hos Ombudsmanden selv vurderer de, at cirka 25 procent af de klager, de får, er lavet med hjælp fra kusntig intelligens. De 25 procent er, siger han, en antagelse og et øjebliksbillede. Han tilføjer, at henvendelserne til Ombudsmandens er steget fra omkring 5.000-6.000 til 7.000 sidste år og forventeligt over 8.000 i år. Men klagetallet har også været stigende gennem flere år.
Scenarier for fremtiden
Lundblad ser muligheder i specialiserede AI-modeller, altså den slags modeller der trænes på målrettet, koncist materiale og klage inden for specifikke områder. Han kan forestille sig en fremtid, hvor specialiserede chatbots tilknyttet specifikke afdelinger i kommunerne, i dialog med borgeren sørger for at henvendelserne skærpes, så de er præcise og relevante, for sagsbehandlerne at tage stilling til.
Og så understreger Christian Lundblad, at det i høj grad ikke handler om at få flere jurister til at være sagsbehandlere. Det handler om faglighed inden for de områder, der skal stages stilling til – og ordentlighed.
Du kan lytte Magtens Tredeling i din foretrukne podcastapp, hvor du finder denne episode med Christian Lundblad som nummer 280. Eller du kan lytte via playeren øverst i denne artikel.
Derfor skal du lytte episoden
👉 Ombudsmandens guide er usædvanlig: Den bygger ikke på konkrete klagesager, men på et stærkt behov, som Christian Lundblad har mødt under sine besøg i kommunerne.
👉 AI kan demokratisere kontakten med det offentlige, fordi borgere, der har svært ved at skrive myndighedssprog, kan få hjælp til at formulere sig.
👉 Myndighederne kan ikke med sikkerhed identificere AI-tekst. En henvendelse skal derfor behandles efter sit indhold – ikke efter en mistanke om, hvordan den er blevet skrevet.
👉 25 procent er et skøn, ikke et dokumenteret tal. Der mangler fortsat systematiske opgørelser over, hvor mange klager der er AI-hjulpne, og hvor mange der skaber egentlige problemer.
👉 Fremtidens forvaltning får brug for to spor: Digitale AI-løsninger kan hjælpe mange borgere, men adgangen til et rigtigt menneske skal fortsat være en grundlæggende del af den offentlige service.