Christian Lundblad i indre København fotograferet umiddelbart efter interviewet. Foto og interview er lavet 15. april men er først publiceret efter afslutningen af Lundblads første arbejdsdag 1. maj. Dette aftalt med ham sådan, at hans mange ansatte i Ombudsmandsinstitutionen hørte hans ønsker om retninger fra ham face-to-face og ikke i vores podcast.
Fra 1.maj hedder Folketingets Ombudsmand Christian Lundblad. Han sætter sig på den enestående post, hvor han formelt kan finde, påpege og kritisere fejl i forvaltningerne rundt om i hele landet. Om at få jobbet siger han selv:
"Det er et nåleøje, der er mindre end noget andet, vi kender til i min branche."
Med sig i kufferten gennem nåleøjet til den enestående position har Christian Lundblad fra sine yngste jurist-år erfaring fra ledende embedsmandsposter i to forskellige ministerier, fire år som direktør for en landsdækkende advokatkæde, der bragte ham til alle landsdele, og senest små tyve års erfaring som retspræsident ved to byretter i hver sin ende af Danmark.
Så er jeg måske også en, som godt tør stille mig op alene, hvis det er der, der er behov for det
Det tydelige og synlige på landsplan er en del af hans ambition.
"Jeg har et ønske om at være en synlig ombudsmand forstået på den måde, at jeg er synlig i hele landet. Jeg har en ambition om at besøge alle landets 98 kommuner og alle styrelser. Dem, der sidder på handelssagerne, skal se, hvem der er ombudsmanden og komme i dialog med ombudsmanden."
Såvidt invitationer til dialog og ønsker om synlighed inde i de systemer, han nu har retten og pligten til at kigge efter i sømmene - og kan udtale kritik af. Men også positionen uden for forvaltningerne vil han gerne ændre på. Som han siger:
"Derudover er det synlige også, at dem, der ikke kender ombudsmanden, kommer til at kende ombudsmanden. Der er jo masser af velfungerende og veluddannede mennesker, der kan finde ud af at udfylde en klage på hjemmesiden hos ombudsmanden. Men i virkeligheden så var det måske vigtigt, at vi blev kendt hos dem, der ikke har de muligheder. De udsatte borgere, dem, der er hjemløse, dem, der er institutionsanbragte".
Bliver ikke bedre uden kritik
Trods de mange års forskellige rutiner kan Christian Lundblad godt have sommerfugle i maven, når han er til samtale i for eksempel Retsudvalget. Men det var en god og åbenhjertig samtale, genkalder han i dag, da de inviterede til en samtale om Ombudsmandsstillingen mange måneder efter, de havde fået tilsendt hans cv. Til spørgsmålet om, hvorfor han tror, at Folketinget har valgt ham til posten, svarer han med rimelig selvsikre men samtidig underspillede ordvalg:
"Det er klart, jeg har en bred erfaring, jeg har været offentlig leder eller leder i domstolen i lang tid, det er gået sådan set meget fornuftigt. Og så er jeg måske også en, som godt tør stille mig op alene, hvis det er der, der er behov for det."
Ordene om at stå alene falder i Magtens Tredeling-interviewet, efter han er konfronteret med et par eksempler fra hans fortid.
Det ene eksempel endte med, at han inkasserede ombudsmandskritik. Det faglige hak ramte i 2021, efter han i sin egenskab af formand for Indsamlingsnævnet havde handlet "klart i strid med god forvaltningsskik", som konklusionen fra ombudsmanden lød.
"Jeg er en gammel embedsmand, så det lige pludseligt at havne i en kritik fra ombudsmanden, det er bestemt ikke morsomt. Det kan jeg roligt sige. Det er ganske forfærdeligt, når man står i det," siger han og forklarer, at fejlene, han modtager kritik for, sker, fordi han blev for kæk, da en journalist stillede ham spørgsmål.
Han gik også ud over den normale ramme for, hvad en byret laver, da han som præsident for Byretten på Frederiksberg i januar 2020 udsendte en vejledning, der gik i rette med Njord Law, der kørte en kolossal mængde småsager, der handlede om ulovlig download af film.
Historien og det sagskompleks og ikke mindst byrettens og Njords Laws uenigheder er indgående dækket af K-NEWS, som du kan se i bunden af denne artikel, som er den første, vi på K-NEWS bragte under serietitlen Piratbrevenes årti.
I Magtens Tredeling #218 anerkender Christian Lundblad, at han med sin vejledning i januar 2020 gik vidt i forhold til byretternes normale opgave.
"Det var en atypisk handling,"
svarer han og fastslår, at det atypiske blev gjort i en erkendelse af, at sagskompleksets tusindvis af sager reelt tog sit afsæt i domme fra hans egen byret på Frederiksberg.
Baggrunden var, at retten på Frederiksberg op gennem 10'erne havde givet 100.000 kendelser, der gav rettighedsindehavere adgang til ip-adresser på folk, som de havde scannet med deres egne systemer. Dommene fra byretten, der gav adgang til ip-adresser, var fejlagtige, som det endte med at blive fastslået af Østre Landsret.
Som Ombudsmand ser Christian Lundblad frem til de mangefacetterede opgaver som borgernes vagthund, han vil som nævnt arbejde for mere synlighed, og med det ser han også frem til den kritik, han forventer kommer.
"Når du stiller dig forrest, så skal du også have kritikken. Jeg bliver kun bedre af at få modstand. Så der skal komme kritik. For mig at se, vi bliver aldrig bedre af bare at rose hinanden."