Der mangler regulering af de AI-tjenester, der kan lave musik til brugerne online.
Det er i hvert fald den oplevelse, man har hos musikrettighedsorganisationen Koda, der i sidste uge anlagde et søgsmål mod den amerikanske AI-tjeneste Suno.
Ifølge politisk og juridisk chef hos Koda Nicky Trebbien så er Suno lige nu den største trussel mod danske musikkreatører, da Sunos platform fungerer som en støvsuger, der suger al tilgængelig musik til sig på nettet. Derfra kan man så med en enkelt prompt få tjenesten til at lave tro kopier af allerede eksisterende musiknumre.
Det bryder med kunstnernes IP-rettigheder, lyder det fra Trebbien, der efterlyser både lovgivning og domspraksis på området for AI-musiktjenester, som er trænet på musikkreatørers værker. Derfor tager Koda nu skridtet og hiver Suno for de danske domstole.
”Suno har opbygget en milliardforretning (…) ved at bruge andres musik og blandt andet også dansk musik, og det har de gjort uden at spørge om lov, uden at betale for det. Og det, synes vi jo helt grundlæggende, er forkert,” lyder det fra Nicky Trebbien i Magtens Tredeling episode 241.
Han fortæller, at Suno som verdens største AI-musiktjeneste repræsenterer en bekymrende tendens for danske musikere, der risikerer at miste indtægter i milliardklassen.
Mangler lovgivning fra EU
Derfor forsøger Koda nu med søgsmålet at få domstolenes anerkendelse af problemet og forhåbentlig noget domspraksis på området. Men han ser også gerne, at politikerne, både i Danmark og på EU-niveau, laver lovgivning, der eksplicit italesætter truslen fra AI-tjenester mod musikkreatører. For som det er lige nu, så benytter AI-tjenester som Suno sig af en kattelem i lovgivningen fra EU, påpeger han.
Han henviser til, at der blev vedtaget nogle regler i EU’s DSM-direktiv (EU’s direktiv om ophavsret og beslægtede rettigheder, red.), om Text and Data Mining.
”Det vil man gerne lovliggøre, fordi der var noget fedt potentiale i det,” siger Nicky Trebbien, der, dengang man forhandlede DSM-direktivet, sad med i forhandlingerne som juridisk repræsentant for Kulturministeriet.
I DSM-direktivet, som siden er blevet implementeret i dansk lov via ophavsretslovens §11 b og §11 c, er det gjort lovligt via blandt andet AI at skabe automatiseret analyse af tekst og data med henblik på at generere oplysninger herunder mønstre og tendenser. Men direktivet, der trådte i kraft i 2019, er skabt på et tidspunkt, hvor de nuværende AI-teknologier slet ikke var lige så gode, som de er i dag. Og det er et problem, siger Trebbien.
”Der blev bare ikke nævnt generativ AI på noget tidspunkt (i forhandlingerne om DSM-direktivet, red.), da jeg sad dernede. (…) Det var ikke det, der var hovedformålet, det var slet ikke på tale på det tidspunkt. Men det er noget af det, som AI-tjenesterne nu gemmer sig bag, og siger, at det her må vi godt, det er bare text and data mining,” uddyber Nicki Trebbien.
Han slår fast i podcasten, at søgsmålet mod Suno ikke er et ønske om forbud – han anerkender, at det er urealistisk, da AI buldrer derudaf. Men ligesom bageren skal betale for sit mel og gær for at lave brød, så skal Suno også betale for den musik, de bruger til at generere ny musik.
Du kan høre interviewet med Kodas politiske og juridiske chef i episode 241 af Magtens Tredeling. Her giver han også sit bud på, hvordan kunstnere af kød og blod kan udøve deres virke i en verden med AI, og hans perspektiver på, hvordan AI og menneskelige kunstnere kan sameksistere. Du finder episoden i playeren herover eller i din foretrukne podcast-app.