Hvis din mand begår terror, kan du så dømmes for medvirken, fordi du har vasket tøj, passet hans børn og lavet mad til ham?
Kigger man på straffelovens §114 e, så er svaret på ovennævnte spørgsmål til dels ja, lyder det fra ekspert i dansk terrorlovgivning Nanna Grønning-Madsen.
Hun er ph.d. og adjunkt på Syddansk Universitet og har i sin forskning beskæftiget sig med terrorlovgivningen i Danmark. Det er med udgangspunkt i den forskning og specifikt en videnskabelig artikel i Karnovs Tidsskrift for Kriminalret, at hun i episode 242 af Magtens Tredeling siger, at man godt kan dømmes skyldig i medvirken til terror - hvis man har holdt hus for en terrorist - ud fra det, der kaldes det objektive gerningsmoment i loven.
Hun siger det med udgangspunkt i en analyse, hun har lavet af tre af de første domme i Danmark, der omhandler medvirken til terror, hvor gerningshandlingerne har været at holde hus, passe børn og lave mad til IS-krigere.
I denne uges episode af Magtens Tredeling, fortæller Nanna Grønning-Madsen også, at to af de tre domme er endt som tilståelsessager i byretten, mens den sidste dom er gået hele vejen til Højesteret. Her kritiserer hun Højesteret for ikke at være grundige nok i deres begrundelse i dommen.
Når man har terrorbestemmelser, der er relativt uklare (…), kunne jeg godt tænke mig, at domstolene udfyldte den rolle, det var at fortælle, hvordan man så konkret skal fortolke dem eller læse dem
For selvom hun ret tydeligt kan læse, hvordan det objektive gerningsmoment kan tolkes ud fra Højesterets-dommen, så er det ifølge hende mere uklart, hvordan det subjektive gerningsmoment skal forstås. Altså hvordan Højesteret vurderer, at kvinden med sin børnepasning og madlavning har haft forsæt til at ville medvirke til sin mands terrorhandlinger.
”Når man har terrorbestemmelser, der er relativt uklare (…), kunne jeg godt tænke mig, at domstolene udfyldte den rolle, det var at fortælle, hvordan man så konkret skal fortolke dem eller læse dem. Og der savner jeg lidt, at Højesteret sådan aktivt går ind og påtager sig den rolle,” siger hun i episode 242 om begrundelsen i Højesterets dom over en dansk kvinde, der er blevet dømt for medvirken til terror, fordi hun har passet børn og lavet mad til en IS-kriger.
Ifølge Nanna Grønning-Madsen er den manglende begrundelse fra Højesteret problematisk, fordi det ikke er klart, hvordan den brede §114e i straffeloven i fremtiden skal forstås.
”Fra et mere samfundsmæssigt perspektiv og retsvidenskabeligt perspektiv, så ville det have været rart at se, hvad det er, de har lagt vægt på. Så vi har en idé om, hvordan den her bestemmelse kan bruges i fremtiden. I hvert fald en indikation om, hvor begrænsningen ligger, og hvordan de har forholdt sig til den her subjektive del,” siger hun.
Du kan lytte til episode 242 af Magtens Tredeling i playeren øverst i artiklen, eller der hvor du normalt lytter til lyd.
I episoden fortæller Nanna Grønning-Madsen også om, hvad det betyder, at forsættet i straffelovens §114e er ikke-konkretiseret.