For at føre en sag ved de danske domstole skal sagsøger som bekendt have det, der kaldes retlig interesse. Begrebet er ikke defineret i lovgivningen – det er ulovbestemt – og det er derfor op til domstolene at forme praksis og herigennem fastlægge dets indhold.
Et eksempel på den usikre retspraksis og den ulovbestemte definition sås kort før påske, da Højesteret afsagde kendelse i sagen U.2026.2373. Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam Danmark, Amnesty International og Al-Haq havde forsøgt at få prøvet, om danske eksporttilladelser til F-35-komponenter var ugyldige, fordi de ifølge organisationerne strider mod våbenloven og Danmarks internationale forpligtelser. Højesteret gav NGO'erne afslag i at få prøvet sagen på grund af manglende retlig interesse – ligesom landsretten havde gjort det før.
Ph.d fra Aarhus Universitet Simon Kærslund Terp, der har undersøgt begrebet retlig interesse indgående i sin bog Retlig Interesse i Civile Sager, er gæst i denne uges episode af Magtens Tredeling. Han forklarer baggrunden for afgørelsen og peger på, hvad den kan betyde i et større retspolitisk perspektiv.
Derfor skal du lytte til denne episode
Episoden sætter fokus på civil procesret, retssikkerhed og foreningers adgang til domstolene. Simon Kærslund Terp forklarer, hvad retlig interesse er, hvorfor det er et ulovbestemt begreb, og hvad Højesterets afgørelse i våbensagen konkret betyder – ikke blot for de fire organisationer, men for spørgsmålet om, hvilke sager der overhovedet kan prøves ved danske domstole. Herunder:
- Retlig interesse er ulovbestemt. Kravet om, at en sagsøger skal have retlig interesse, fremgår ikke af retsplejeloven, det er domstolene, der gennem praksis fastlægger indholdet af begrebet – og det betyder, at sagsøgere ofte må afprøve, om de kan føre en sag, før de overhovedet når til sagens realitet
- Parterne i sagen fra Højesteret var enige om, at de fire NGO’er ikke opfyldte det sædvanlige tilknytningskrav – altså kravet om en individuel, konkret interesse i sagen. Højesteret vurderede derfor sagen efter de særlige regler for foreningssøgsmål, som blev udstukket i en afgørelse fra 2019.
- Ifølge Simon Kærslund Terp er Højesterets begrundelse i sagen bemærkelsesværdigt kortfattet. Den gentager kriterierne fra 2019-afgørelsen, men siger ikke noget om de særlige omstændigheder i sagen – herunder de sikkerhedspolitiske og udenrigspolitiske hensyn, som Rigspolitiets og Udenrigsministeriets advokat lagde vægt på under proceduren.
- Internationalt går udviklingen generelt mod at acceptere foreningssøgsmål i højere grad, mener Simon Kærslund Terp og i det lys er den danske afgørelse bemærkelsesværdig. Ifølge ham kan man tolke det sådan, at Danmark i højere grad end andre lande lukker rummet for foreningssøgsmål
- Afgørelsen illustrerer ifølge Simon Kærslund Terp et principielt dilemma i retsstaten: Hvis hverken enkeltpersoner eller foreninger har søgsmålsret i sager af almen betydning – eksempelvis spørgsmålet om en lovs forenelighed med grundloven – kan domstolene slet ikke tage stilling. Det er et problem, som både har fortalere og modstandere.
Du kan finde podcasten i din foretrukne podcast-app eller i playeren ovenfor.
Denne artikel er delvist skrevet med hjælp fra vores AI‑assistent. Al information og tekst er efterfølgende gennemgået og redigeret af K‑NEWS’ journalister.