Den svenske rigsdag vedtog forrige torsdag en ny lov, der sænker den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år. Loven er et af den svenske regerings svar på en årelang og alvorlig bandekriminalitet, der har placeret Sverige på en europæisk topplacering når det kommer skuddrab på åben gade. Men loven angriber problemet fra den forkerte ende og er udtryk for en ansvarsfralæggelse fra statens side, lyder det fra den danske kriminolog ved Universitetet i Lund, David Sausdal.
I Magtens Tredeling episode 276 forklarer han, hvordan et ensidigt fokus på straf og kriminel lavalder ikke blot mangler evidens, men risikerer at gøre problemet værre. Og om hvordan Danmark er ved at gentage det svenske fejlspor.
Fem nedslagspunkter
Den faglige hovedpointe er, at hverken strafskærpelse eller sænkning af den kriminelle lavalder er evidensbaserede løsninger på bandekriminalitet blandt unge. Og at den politiske prioritering af hammeren sker på bekostning af det forebyggende arbejde, der faktisk virker.
- Lavere kriminel lavalder giver ingen effekt: Sausdal peger på, at forskning i andre landes erfaringer med at sænke den kriminelle lavalder ikke tegner et positivt billede af effektiviteten.
- Bagmændenes logik: En bagmand, der er villig til at lade et barn begå drab på sine vegne, er næppe påvirket af, om barnet efterfølgende placeres i fængsel eller på en institution. Den gængse forestilling om, at hårdere konsekvenser afskrækker rekruttering, holder ikke i bandemiljøerne, lyder det fra Sausdal.
- Danmarks egen erfaring: Danmark har tidligere haft en kriminel lavalder på 14 år. Erfaringen var, at de unge ikke blev mindre, men mere kriminelle. Konsekvensen var etableringen af Ungdomskriminalitetsnævnet, der i stedet arbejder forebyggende med 10-17-årige.
- Det svenske strukturproblem: Sverige har gennemgået det, Sausdal kalder en markant neoliberalisering af velfærdssamfundet, herunder privatisering af skoler, boligmarked og sociale indsatser, på et niveau, Danmark ikke kender. Det har, kombineret med et svagere og mindre struktureret myndighedssamarbejde, givet banderne et frit rekrutteringsgrundlag blandt udsatte unge.
- Danmark udhules indefra: De ressourcer, der i stigende grad bruges på fængsler og strafskærpelser, senest med strafreformen, der trådte i kraft i februar, tages fra det sociale og forebyggende område. Det er præcis den bevægelse, der har forværret situationen i Sverige, advarer Sausdal.
Du kan høre hele episoden i playeren ovenfor eller i din foretrukne podcasttjeneste.