Ordene varierer, men eksperter og aktører er enige om, at fængslerne og arresthusene befinder sig i en stærkt bekymrende situation. Og meget tyder på, at det bliver værre, når strafreformen snart slår igennem. Dermed kan det komplekse regnestykke, som SVM-regeringen og det meste af Folketinget baserede sine historiske strafskærpelser på, vælte. Det ser denne artikel på. Men først et kig på den nuværende situation.
I juni meldte Fængselsforbundet ud, at antallet af indsatte slog rekord. På få måneder steg antallet af indsatte fra 4.200 til 4.642, mens antallet af fængselsbetjente er kronisk lavt.
”Der er ingen tvivl. Vi står i en afgrundsdyb krise. Ingen kan rigtigt se lyset for enden af tunnelen,” siger Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen. Han henviser til to kurver, der går i hver sin retning.
Siden 2013 er antallet af betjente faldet fra 2.600 til knap 1.900, og kurven er kun fladet ud de sidste to år, uden at det for alvor er lykkedes at vende den. I 2025 kom der således ti betjente mere. Men fra 2016 steg antallet af indsatte fra 3.600 til 4.600.
Kilde: Fængselsforbundet og Danmarks Fængsler. Note: 4.642 indsatte pr. 8. juni 2026
Eksperter bruger forskellige ord om situationen, men de er stort set enige.
”Der er grund til at være meget, meget bekymret. Det er en akut situation på kanten til det alarmerende,” siger Bodil Philip, tidligere fængselsinspektør på Statsfængslet i Ringe og bestyrelsesmedlem i den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete.
Kriminolog Julie Laursen fra Københavns Universitet kalder den aktuelle stigning i antallet af indsatte for ’voldsom’ og situationen for ’ret kritisk og meget utilfredsstillende for både personale og indsatte’.
”Fængsler skal være andet end opbevaring. De skal også være meningsfulde. Man skal have beskæftigelse og tilbud om behandling, hvis man har brug for det. Man skal kunne komme ud og få frisk luft og være i en celle, der er ordentlig og egnet til formålet. Alle de ting er svært at leve op til lige nu,” siger Julie Laursen, der har forsket i fængsler i 13 år.
Danmarks Fængsler erkender alvoren.
”Danmarks Fængsler er i en alvorlig situation med manglende bemanding og et meget stort overbelæg,” udtaler vicedirektør Mik Grüning i en skriftlig kommentar til K-NEWS. Men vicedirektøren ser også mere optimistisk på udviklingen:
”Selvom vi er i en presset situation, og vi mangler både kollegaer og pladser, så er vi i løbet af de seneste par år lykkedes med at vende den nedadgående udvikling i bemandingstallene, og de seneste tal viser, at denne tendens bliver stadig tydeligere,” skriver Mik Grüning.
Overbelægning udmatter personalet
Belægningen i fængslerne var i første kvartal 106 procent, mens arresthusene ser ud til at være endnu mere pressede. Ifølge Fængselsforbundet har syv sjællandske arresthuse måttet indføre et fast højt belæg på gennemsnitlig 133 procent, mens Vejle Arrest kører med 178 procent belæg. Det betyder, at der enten sidder to indsatte i celler beregnet til en, eller at fælleslokaler bliver inddraget til at huse indsatte. Tallene påvirker Julie Laursen.
”Det gør mig simpelthen så trist. Vi havde sådan en god kriminalforsorg. Den var internationalt anerkendt som en exceptionel, human og meningsfuld kriminalforsorg.”
Bo Yde Sørensen forklarer, at mere end 550 betjente har sagt ja til at arbejde op til 60 timer om ugen et år i træk for at dække ind for de manglende kolleger. Til gengæld kan de ikke beordres akut på overarbejde. Han mener, at overliggeren er nået.
”Så begynder betjentenes familier at sige ’nu er det nok’. Så finder vi en anden at være sammen med i fritiden.”
Tidligere fængselsinspektør Bodil Philip kalder det udnyttelse af personalet.
”Jeg forstår, at det er nødvendigt at gøre det i denne situation, og jeg forstår betjentene, der vælger at sige ja til så meget arbejde for at undgå at blive tvunget på vagter sådan hu-hej. Men man udmatter sit personale. Man beskytter det ikke, man udnytter det,” siger Bodil Philip.
Strafreformen: Et komplekst regnestykke med mange ubekendte
Fængslerne kan blive endnu mere fyldte, når strafreformen slår igennem. Det vurderer eksperter over for K-NEWS.
Reformen er et kompliceret regnestykke, der forsøger at balancere en stor forøgelse af antallet af indsatte med flere fængselspladser, alternative afsoningsformer og tiltag, der skal forebygge recidiv og skaffe flere betjente.
Der er mange ubekendte faktorer. Men sikkert er det, at strafskærpelserne øger det samlede antal af indsatte markant. Alene for grov vold og særdeles grov forventer Justitsministeriet, at de samlede årlige fængselsstraffe fordobles fra 406 år til 811 år. Hertil kommer skærpede straffe på 50-100 procent for en række andre forbrydelser som bl.a. udbredelse af seksuelt materiale med mindreårige, voldtægt og simpel vold. Alt i alt forventer Justitsministeriet, at der er brug for mere end 2.000 ekstra fængselspladser frem mod 2035.
Men regnestykket hviler på et usikkert grundlag, vurderer Henrik Ballebye Okholm, managing partner for konsulentfirmaet Copenhagen Economics, der undersøgte reformen for Advokatrådet.
Konklusionen i rapporten fra november er, at reformen sætter afsoningsvilkårene under pres, fordi den øger manglen på betjente og presser balancen mellem indsatte og pladser. Henrik Ballebye Okholm ser størst usikkerhed ved bemanding og antallet af fængselspladser.
”Man starter fra et meget presset udgangspunkt og laver en øvelse, som på papiret går op, hvis det lykkes at bygge fængsler til tiden og skaffe flere betjente. Men balancen er hårfin, og der skal ikke meget til, før det ikke hænger sammen. Kommer de betjente, der er brug for, og får man bygget til tiden? En lille stigning i kriminaliteten vil følge med op i fængslerne. Det er let at se ting, der får balancen til at vælte,” siger Henrik Ballebye Okholm.
Han forklarer, at store offentlige byggerier i gennemsnit er forsinket 30 måneder, og at de planlagte udbygninger allerede er forsinkede. Det gælder det nye fængsel i Viborg, der er udskudt fra 2030 til 2033, og arresthuset i Slagelse, der også er udskudt et par år.
Rapporten forudser, at der i 2030 mangler 250-300 betjente alene til de åbne og lukkede fængsler. Hertil kommer arresthusene, som står for halvdelen af pladserne, og som tilsyneladende er endnu mere overbelagte i dag. Derfor kan man mindst gange rapportens tal med to for at få et billede af situationen i 2030.
Henrik Ballebye Okholm afviser i øvrigt, at den aktuelle stigning på 400 indsatte skyldes strafreformen.
”Det må skyldes andre faktorer, for reformen slår først igennem i slutningen af afsoningerne, når straffene forlænges.”
Formand: Rekruttering af udenlandske betjente er fata morgana
Også Bodil Philip og Julie Laursen tvivler på, at regnestykket går op.
Julie Laursen ser flere positive tiltag om afsoning og forebyggelse i reformen, men hun kalder dem urealistiske i forhold til strafskærpelserne.
”Det svarer til at smide en kande vand i form af en pædagog eller et program ind i et brændende hus. Det bliver ved at brænde,” siger hun.
Bodil Philip kalder strafskærpelserne for konkrete og betegner effekten af de andre tiltag om alternativ afsoning og rekruttering af betjente som usikre. Hun tvivler på, at det vil lykkes at rekruttere betjente fra andre lande, hvad enten det er EU/EØS-lande eller fjernere lande.
”Hvorfor tror vi, at folk vil rejse hertil og tage en treårig uddannelse for at være fængselsbetjent, når der er mangel på arbejdskraft i resten af Europa? Jeg er stærkt tvivlende.”
Bo Yde Sørensen er mindre bramfri. Han kalder regnestykket med nye udenlandske betjente og andre bløde tiltag sat over for strafskærpelserne for et ’fata morgana i horisonten’.
”Det er helt urealistisk, at vi kan rekruttere nok fra udlandet. Vi kan ikke dække pladserne allerede nu. Jeg har været her i 27 år, og vi har altid sagt, at det ikke kan blive værre, men det siger vi ikke mere. For strafskærpelserne træder i kraft,” siger Bo Yde Sørensen, der også peger på en stor pensionsboble.
”Vi har flere hundrede betjente i alderen 55 til 63 år, der kan gå fra med fuld pension, når de fylder 63. Folk føler, at man udflager den resocialiserende del af jobbet, og at de skal stå tilbage på ringmuren og tælle fanger. Så vil folk hellere på pension,” siger Bo Yde Sørensen.
Danmarks Fængsler er klar over, at det tager tid at skaffe udenlandsk arbejdskraft. I en skriftlig kommentar hedder det:
”Danmarks Fængsler er på nuværende tidspunkt i gang med forberedelserne til en iværksættelse af strafreformens initiativ om rekruttering af international arbejdskraft, hvilket skal ske i løbet af de kommende år. Grundlaget for at ansætte international arbejdskraft er således ikke på plads endnu.”
Danmarks Fængsler peger dog på, at de første betjente fra Kosovo har været i praktik i Danmark:
”Danmarks Fængsler har imidlertid haft et vellykket og lærerigt forløb med det første hold betjente fra fængslet i Gjilan, der har været i praktik i Danmark som en del af deres efteruddannelse, og i foråret 2026 er endnu et nyt hold kommet.”
Bo Yde Sørensen siger, at de er glade for de kosovariske praktikanter, men at der kulturelt er langt fra Kosovo til København.
”Hvis nogen uddanner sig så langt, at de kan gøre en forskel, vil det nok være folk fra Øst- og Sydeuropa, og der løber vi ind i kulturelle udfordringer. Tanken er smuk, men ret urealistisk,” siger Bo Yde Sørensen.
Han sammenligner med en indsats i 2019, hvor det ifølge ham kun lykkedes at tiltrække én norsk betjent.