03/06/2020 -

Advokathusene siger de mangler nyuddannede med teknologiforståelse – ny rapport viser det modsatte


I en ny rapport har Det Juridiske Fakultet på KU undersøgt, hvordan det står til med arbejdsgivernes forventninger til de nyuddannede jurister. Der efterspørges mere forretningsforståelse og politisk tæft – men hvor blev digitaliseringen af? 


Du skal kunne fortolke lovgivning, være i stand til at identificere komplekse problemer og generelt være en fagligt dygtig jurist med flair for proces og politik.

Sådan kunne et tænkt jobopslag måske lyde, når et advokathus, et ministerie eller en anden organisation slår et jobopslag op på Jobindex.dk.

En ny rapport fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, som K-News har fået adgang til, sætter både ord og tal på, hvad det egentligt er, arbejdsgiverne søger i en nyuddannet jurist. Denne undersøgelse kommer som et form for ’reality-check’, som prodekan på Det Juridiske Fakultet kaldte det i et interview med K-News, for at se, om den store studiereform, der blev indført for næsten ti år siden, nu også holder, og om der er noget, der skal revideres.

”Især med tanke på de store tematikker, som går på tværs af hele vores profession og branche i de her år som: digitalisering, bæredygtighed osv. Det er vigtigt for os også at få pejling med det, og det er vigtigt for os at vide, hvordan det og andre ting fylder ved de konkrete folk, der ansætter”, siger Kristian Cedervall Lauta.

Og generelt set kan Kristian Cedervall Lauta komme med et betryggende budskab til de jurastuderende: nemlig at rapporten viser, at der ansættes næsten dobbelt så mange jurister i dag som i 2010 (hvor der godt nok også var et dyk i ansættelser grundet finanskrisen), og at aftagerne generelt set er tilfredse med de nyuddannede jurister.

”En mulig forklaring på den store stigning i efterspørgslen efter jurister i perioden 2013-2018 er, at der i samme periode blev indført ny persondatalovgivning. Det kan have skabt nye behov og nye stillinger for jurister”, står der i rapporten. Efterfølgende med det forbehold, at det dog stadig kun er godt 10 procent af opslagene, der specifikt efterspørger viden om GDPR og persondatalovgivningen – så det kan nok ikke forklare stigningen egenhændigt.
Den stigende efterspørgsel er især drevet af store arbejdsgivere i især centraladministrationen (statslige arbejdsgivere som ministerier, styrelser osv.) samt private virksomheder.

 

Mangel på forretningssans og politisk tæft

Arbejdsgiverne er i undersøgelsen blevet bedt om at forholde sig til en række juridiske kompetencer og bedt om at vurdere, hvorvidt nyuddannede jurister mangler den kompetence – og hvor vigtig den er. Det kan ses på billedet herunder.

Her er det især to kompetencer, der stikker ud som værende både manglende ved de nyuddannede og meget vigtige.

Forretningssans og politisk tæft.

I rapporten fremhæves der nogle citater fra nogle af de medvirkende i anonymiseret form:

”Juristerne skal altid komme med deres faglige vurdering af, hvad der juridisk er det mest korrekte at gøre, men såfremt der er udstukket en politisk retning, mangler de ofte forståelse for, at man skal tilpasse juridiske løsninger til en politisk og praktisk virkelighed”, siger en medarbejder i centraladministrationen om manglen på politisk tæft, og:

”Så det bliver nogen gang lidt firkantet jura, og det er der ikke mange topledelser, der kan og vil leve med. Topledelsens behov skal kunne forstås, og så skal der kreativt, men lovligt findes alternative løsninger, hvis den først foreslåede ikke er mulig”, siger en kommunal medarbejder om manglen på forretningssans ved nyuddannede jurister.

”Ikke overraskende”, mener Kristian Cedervall Lauta.

”Vi har også efterfølgende haft en diskussion med vores aftagerpanel, hvor meget det er en opgave, der ligger hos os som uddannelsesinstitution – og hvor meget det er en opgave for aftagerne efterfølgende at tilspidse de kompetencer til deres forretning.”
Dermed ikke sagt, at rapporten ikke giver anledning til nogle tanker om eventuelle ændringer eller forbedringer til jurauddannelsen på KU.

”Det er klart, at man skal tage det meget alvorligt, hvad aftagerne siger i denne sammenhæng. Hvis vi skal forsimple det lidt, siger de: ”I skal lave dygtige jurister, som samtidigt kan finde ud af at bruge det i sammenhæng med andre fagligheder og andre kompetencer. Og den kombination vil jeg meget gerne sende videre til vores studienævn, som så kan tænke over, hvordan vi gør det bedst.”

”Her handler det om, hvorvidt vi skal kigge på de fag, vi har i dag, skal være bedre til tænke over andre faglige perspektiver eller andre typer samarbejder. Eller om det handler om, at man skal have deciderede nye kompetencer på bordet. Så rapporten giver afsæt for en dialog både internt og med aftagerne, hvad vi kan gøre bedre de næste par år.”

 

Men hvad med teknologiske kompetencer?

Har man fulgt en smule med i den diskussion, der har verseret de sidste par år om jurauddannelsen, vil man måske undre sig over: men hvad så med digitaliseringen?

Forskellige eksperter og advokathuse har ad flere omgange kritiseret jurauddannelsen for, at teknologi og digitalisering ikke fylder nok i undervisningen.

”Overgangen fra universitet til arbejdsliv risikerer at blive meget brat, hvis kandidaterne ikke er forberedt på, at det kræver en vedvarende indsats at have god teknologi- og forretningsforståelse for at bevæge sig opad i værdikæden og undgå at blive overflødiggjort af teknologi”, skrev Tomas Ilsøe Andersen fra Kammeradvokaten i debatsektionen på Finans sidste år. 

Og det er da heller ikke tilfældigt, at netop dette emne er udeladt fra det tænkte eksempel i starten af denne artikel, for ifølge rapporten er det ikke det arbejdsgiverne råber allerhøjst om – faktisk ikke en gang bare mellemhøjt om – når de skal ansætte nyuddannede jurister.

Tager man et snit over alle juridiske brancher, fylder behovet for at "anvende teknologi til at analysere retlige spørgsmål, fx legaltech" blot 20 % – det er altså blot 20 % af de adspurgte, som fremhæver digitale kompetencer som vigtige. 

Kigger man særligt på de private advokathuse, mener 40 % af de adspurgte, at digitale kompetencer er vigtige – men det er reelt kun 7 %, der mener, at de nyuddannede mangler selvsamme digitale kompetencer. Altså et noget andet billede, end hvad der tidligere er blevet tegnet.

Prodekan for Det Juridiske Fakultet, Kristian Cedervall Lauta, blev også først en smule overrasket over resultatet. Men kom efter lidt tænketid frem til, hvorfor det kunne være:

”Jeg tror, at den debat, vi har, om kompetencer ligger på to forskellige tidshorisonter. Denne her aftagerundersøgelse er et udtryk for, hvad er det for nogle kompetencer, de har brug for her og nu”, starter han.

”Her er den anden debat måske mere præget af, hvad det er for nogle kompetencer, der kommer til at være brug for om 10 år. Jeg læser det som om, at lige nu er vi faktisk meget godt med i forhold til kompetencer, vi giver til vores studerende, det matcher meget godt, hvad aftagerne har brug for på det område. Men det kommer til at ændre sig på et tidspunkt – og det skal vi være forberedte på.”

Derfor er der også god grund til at fortsætte den digitale kurs, selvom aftagerne ikke mener, det er det, der er mest brug for lige nu, fastslår han.

”Det er klart, vi vil gerne lave en uddannelse, som aftagerne er glad for, hvor vi også lægger vægt på nogle kompetencer, de har identificeret, at de gerne vil bruge, men der er også nogle andre kompetencer, som uanset hvad aftagerne mener, vi må give, når vi skal tilrettelægge en uddannelse, som også handler om, hvad det er for en slags jurister, vi gerne vil have i fremtiden. Der er mange forskellige aspekter af denne her diskussion.”

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak