14. januar 2021 - BLOG, Konkurrence

Fornyelse må ikke være på bekostning af retssikkerheden


Konkurrencerådet har her til morgen udgivet deres analyse af konkurrencen i advokatbranchen. Rådet har i den forbindelse fremsat 16 konkrete anbefalinger med henblik på at styrke konkurrencen samtidig med, at nødvendige samfundshensyn fortsat iagttages. I Djøf fik vi i august 2020 anledning til at kommentere på anbefalingerne via et høringssvar, og i meget kondenseret form vil vi forsøge at redegøre for vores overvejelser.

Tekst: Mathias D. Krarup, formand for Djøf Advokat og Rasmus Thingholm, næstformand for Djøf Advokat


Dette er et blogindlæg. Synspunkterne er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Det er vigtigt, at der er en sund konkurrence på markedet for juridiske ydelser. Det er dog samtidig vigtigt, at nye initiativer for at forøge konkurrencen ikke sker på bekostning af hverken retssikkerheden eller de ansatte advokater og advokatfuldmægtiges arbejdsliv. Reguleringen af advokattitlen og branchen er særlig, og den skyldes et behov for at værne om nogle af de væsentligste grundpiller i samfundet, som ingen af os ønsker at rykke ved, nemlig retssikkerheden. Fornyelse kan være positivt, og det kan bibringe ny viden, innovation og teknologi til branchen, men det må ikke være på bekostning af retssikkerheden.

 

Våbendragerhensynet

Et af grundprincipperne bag reglerne om interessekonflikter er våbendragerhensynet, der foreskriver, at advokaten ikke må tjene to herrer. Det er et grundlæggende og sundt princip i vores retssamfund, at borgere og virksomheder kan få en rådgiver, som kun tjener klientens interesser.

Der er en risiko for, at det kan blive et problem at opretholde tavshedspligten og den enkelte advokats individuelle uafhængighed, hvis anbefalingen om, at advokatfirmaer kan have eksterne ejere, der samtidig kan øve aktiv indflydelse på firmaet, følges. Hvis et forsikringsselskab f.eks. køber en overvejende del af et advokatfirma, vil der være en risiko for, at advokaten både skal varetage forsikringsselskabets og klientens interesser. I en forsikringssag vil en klient dermed ikke være sikker på at kunne få uafhængig rådgivning, og det vil potentielt kunne skade advokatbranchen i og med, at tilliden svækkes. Hvis der bliver sat spørgsmålstegn ved tilliden til advokaters uafhængighed, indebærer det en risiko for, at borgernes tiltro til retssikkerheden falder.

Fra en ansættelsesmæssig vinkel risikerer en ansat advokat eller advokatfuldmægtig at stå i en situation, hvor de må sige fra over for deres fremtidige arbejdsgiver, hvis dennes interesser er modstridende med klientens for at kunne leve op til de advokatetiske regler. I værste fald kan det at sige fra over for sin arbejdsgiver og/eller nægte at følge sin arbejdsgivers instrukser for at overholde reglerne om god advokatskik betyde, at det kan få ansættelsesretlige konsekvenser for den pågældende. Dette kan også ramme andre ansatte, der rådgiver klienter, uanset de ikke skal stå til ansvar for Advokatnævnet, og med den konsekvens, at tilliden mellem leder og medarbejder og medarbejder og klient svækkes.

Hvis reglerne lempes, er det efter vores opfattelse afgørende, at der i udmøntningen sættes en grænse for det eksterne ejerskab, at der indføres en ”fit-to-own-test” og en partnerprøve samt et yderligere erstatningsansvar for ejere og bestyrelsesmedlemmer. Retssikkerheden, herunder advokaters uafhængighed og tavshedspligt, må aldrig sættes over styr, og det er vigtigt, at en eventuel regulering tager højde for det. Det er nødvendigt for retssikkerheden i samfundet.

 

Anvendelse af advokattitlen fra andre virksomheder end advokatvirksomheder

Konkurrencerådet anbefaler, at ansatte i andre rådgivningsvirksomheder end advokatfirmaer får mulighed for at anvende deres titel som advokat, når de sælger juridisk rådgivning til eksterne kunder.

Vi mener, at det vil være et problem, at arbejdsgiver ikke er advokat og dermed ikke skal efterleve de advokatetiske regler. Det kan medføre konflikter, da det kun er advokaten, der skal stå til ansvar for Advokatnævnet, hvis reglerne ikke overholdes.

Det medfører også en risiko for, at der opstår situationer, hvor arbejdsgiverens interesse og ledelsesret ikke er på linje med advokatens efterlevelse af de advokatetiske regler. Risikoen er teoretisk til stede i dag for (in-house) advokater ansat i organisationer og private virksomheder, men risikoen må vurderes at være større og reel i de tilfælde, hvor advokaten er ansat i en virksomhed, der sælger juridisk rådgivning til eksterne kunder.

Som in-house advokat i en virksomhed varetager man som udgangspunkt sin arbejdsgivers interesser. Som advokat i en interesseorganisation varetager man både sin arbejdsgivers og medlemmets interesse, hvilke dog ofte vil være sammenfaldende. Der er større risiko for, at interesserne ikke vil være sammenfaldende, og måske endda ligefrem modstridende i en privat virksomhed, som sælger juridisk rådgivning til eksterne kunder, da virksomheden har en økonomisk interesse i at rådgive kunderne. Advokatfirmaer har også en økonomisk interesse, men ledelsen og de ansatte advokater i advokatfirmaer er underlagt strenge regler om interessekonflikter, som ikke finder anvendelse i andre professioner.

Vi er derfor bekymrede over denne anbefaling og dens betydning, hvis den gennemføres. Det bør indgå i de videre drøftelser om anbefalingen, hvordan man skal håndtere de nævnte problemstillinger, herunder om medlemmer af virksomhedens ledelse, bestyrelse mv. skal kunne pålægges et ansvar, som rækker ud over, hvad der ellers gælder i private virksomheder. Derudover bør det også overvejes, om ejere og ledelsesmedlemmer skal kunne pålægges et yderligere ansvar, hvis centrale advokatetiske hensyn er tilsidesat med ledelsens vidende.

 

Skift af arbejdsplads

Vi oplever jævnligt, at ansatte advokatfuldmægtige og advokater henvender sig til Djøf med frustrationer over, at de ikke kan tage ansættelse hos et andet advokatfirma på grund af reglerne om interessekonflikter. Det er vores klare opfattelse, at de nuværende regler og retspraksis om interessekonflikt ved såkaldt ”identifikation” begrænser ansattes mobilitet.

Vi er derfor positivt stemt for anbefalingen om, at de advokatetiske regler om interessekonflikt lempes, så en interessekonflikt alene skal bero på en vurdering af de involverede medarbejdere på sagen.

Vi glæder os over, at Konkurrencerådet har lyttet til vores anbefaling om en variabel længde for en cool-off periode, i forhold til hvor længe en interessekonflikt kan påvirke muligheden for medarbejderskift eller fusion mellem advokatfirmaer, og vi tror på, at denne opblødning af reglerne kan være med til at øge vores medlemmers mobilitet og arbejdsmuligheder.

Til de bekymrede vil vi erindre om, at tavshedspligten fortsat er gældende, hvorfor en advokat eller advokatfuldmægtig, som skifter til en konkurrent, fortsat har tavshedspligt om de forhold, som advokaten er blevet bekendt med i sin tidligere ansættelse som rådgiver for klienten.

Konkurrencerådets analyse og anbefalinger er en kærkommen anledning til at drøfte advokatbranchen og dens fremtid. Vi vil tage aktivt del i den videre debat om de anbefalinger, som har betydning for vores medlemmers dagligdag og arbejdsliv, og vi vil gøre vores bedste til at sikre, at advokatbranchen også i fremtiden er en attraktiv branche at gøre karriere i for vores medlemmer. Vi vil fortsat være vagthund for, at fornyelsen ikke sker på bekostning af retssikkerheden i samfundet.

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak