02/09/2021 - LTF-dommen

Professor: Betryggende at LTF opløses gennem domstolene


Opløsningen af Loyal to Familia er en sejr for retssikkerheden men efterlader fortsat en del uklarheder i forbindelse med reel præcedens i fremtidige sager, mener  Jens Elo Rytter.

Spørgsmålet, om loven nu kan føre til dom mod og opløsning af andre bandegrupperinger, er svært at svare klart på. Han vil ikke udelukke det, men det svære bliver, siger juraprofessoren ved Københavns Universitet, at knytte kriminaliteten direkte til gruppens virke.

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg. Foto: Shutterstock


Det er entydigt ulovligt at udøve en forenings virke, hvis en overvejende del af dette virke er omfattet af alvorlig kriminalitet.

Sådan lyder Højesterets begrundelse for stadfæstelsen af landsrettens og også byrettens ulovliggørelse og hermed opløsning af grupperingen Loyal to Familia.

Sagen er historisk - det er den første af sin slags i Danmark, der med brud på Grundlovens §78 altså tvangsopløser en forening. Og udfaldet kunne ikke have været meget anderledes, mener Jens Elo Rytter, der er professor på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

"Den er jo historisk, for vi har aldrig haft en sag der på den måde opløser en bande herhjemme. Jeg er ikke så overrasket over dommen – vi har haft tre instanser, der er enige, og jeg ville have været meget overrasket, hvis det ikke var tilfældet, for så ville det aldrig være muligt at opløse en sådan gruppe, for bevismaterialet var meget overbevisende", siger han til K-NEWS og uddyber:

"Dels var der jo den ufattelig lange række af domme for personfarlig og narkorelateret kriminalitet, som kunne knyttes til LTF og dens medlemmer. Men der var også de mange ting man har fundet frem under ransagninger, hvor man har bevis for, at gruppen har støttet de medlemmer, der har været sat i fængsel."

 

Hvem er de næste?

Det helt store spørgsmål nu er, hvorvidt dommen vil danne grobund for at retsforfølge andre grupperinger. Flere politikere fra begge sider af det politiske spektrum har ytret deres positive opbakning til dommen, ligesom der også er bred enighed om, at afgørelsen bør bruges som løftestang til at ulovliggøre lignende grupper. Søren Pape Poulsen, der i 2017 bragte spørgsmålet om tvangsopløsning for domstolene skrev på Twitter:

"Jeg er stolt. Sådan rigtigt stolt. Over at Højesteret har gjort LTF forbudt, efter jeg nedsatte undersøgelsen som justitsminister. Vi skriver retshistorie og giver beskeden til LTF: I er IKKE velkomne her. Og vi giver politiet ENDNU en mulighed for at sætte dem bag tremmer".

Ifølge Berlingske indlandsredaktør Kasper Krogh er der politisk vilje til nu også at kigge på muligheden for at opløse grupper som Satudarah og Hells Angels. I en analyse på Berlingske.dk skriver han:

"Hvad med rockergrupper som Satudarah og Hells Angels, der ligesom LTF har en klar hierarkisk struktur, og hvor medlemmerne bærer logoer og har et væld af voldsdomme bag sig – kan de også forbydes? Den politiske vilje til at forsøge er der."

Det der ligger til grund for Højesterets afgørelse handler dog ikke om hierarkiet hos LTF, logoer eller de enkelte medlemmers voldsdomme. Tværtimod handler det om en helhedsvurdering, der alene på baggrund af denne sag har fået nærværende udfald.

"Hver sag er unik, men mon ikke, at LTF har været den mest klare sag herhjemme. Jeg vil ikke udelukke, at man også vil kunne forsøge at opløse andre bandegrupperinger. Man skal dog både kunne løfte det, at gruppen kan betegnes som en forening, men også bevise at en signifikant del af gruppens virke er alvorlig kriminialitet, og at kriminaliteten kan knyttes direkte til banden og dens medlemmer", siger Jens Elo Rytter og fortsætter:

"Det vanskeligste ved fremtidige sager bliver at knytte kriminaliten direkte til gruppens virke. Jeg mener godt, man kan bruge et stort antal straffedomme hos medlemmerne af gruppen til at pege i retning af et samlet bevis mod en gruppe, men det er ikke nødvendigvis nok i sig selv."

 

Hvor kriminel har man lov til at være?

Det fremgår ikke af Højesterets afgørelse, hvorledes kriminalitetsbegrebet kan gradbøjes - eller sagt på en anden måde: Hvor kriminel har man lov til at være og stadig drive en forening? Og her bliver det mere uklart, mens Jens Elo Rytter.

"Og det er her, hvor der er en lille smule uklarhed i forhold til, hvordan præmisserne i dommen er formuleret. Spørgsmålet er om det er nok eller et krav at man er kriminiel som forening – altså hvor kriminel man må være. Ifølge Grundloven er det nok bare at være kriminel. Men der ligger nogle antydninger i nogle af dommens præmisser om, at det nok skal være en kvalificeret ulovlighed, hvis domstolene skal være klar til at opløse en gruppering. Det er dog stadig uklart, om det er nok at være kriminel eller decideret alvorlig kriminel, og nu taler vi om banden som hele og ikke enkeltmedlemmerne."

Uanset mener han dog, at afgørelsen cementerer, at retsstaten i den konkrete sag har gjort sit arbejde til UG.

"Jeg synes retssikkerheden har det rigtig godt. Jeg synes den her sag og dom er helt efter bogen. Det er sådan vi altid har forstået foreningsfriheden, at den ikke er ubegrænset. At de her fundamentale frihedsrettigheder ikke er til for at dække over kriminelle hensigter. Det er meget betryggende, at det her med at opløse en gruppering ikke kan ske politisk, men gennem domstolene. Og det er faktisk ret flot."

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak