Endnu en gang er datadelingen mellem EU og USA på bar bund. I juli måned kom EU-Domstolen med en afgørelse, der meget tydeligt slog fast, at den aftale USA og EU havde haft indtil da, kaldet ”Privacy Shield”, der havde til formål at sikre borgernes data, når de blev overført på tværs af landene, var ugyldig. Med afgørelsen understregede EU-Domstolen altså, at de europæiske borgeres data ikke var beskyttet godt nok, når de blev flyttet til den anden side af Atlanten.
”Det signal, EU-Domstolen sender med den her afgørelse, er, at vi står vagt om EU-borgernes grundrettigheder. Vi står her vagt om borgernes beskyttelse af deres persondata, det gør vi uden at vakle, og det gør vi også over for USA. Så det er et meget klart signal om, at ja, man kan tage alle mulige handelspolitiske overvejelser ind, men det ændrer altså ikke ved, at vi står vagt om dem, og det kan have en pris i vores samarbejde med USA – men so be it,” lyder det fra Søren Sandfeld Jakobsen, der er professor i Informationsret på Copenhagen Business School og advokat hos Gorissen Federspiel.
Han er den ene deltager i den nyeste udgave af Magtens Tredeling, hvor han sammen med Tim Krarup Nielsen, der er partner hos Dahl Advokater, forsøger at stille skarpt på, hvad afgørelsen, den såkaldte Schrems II-dom, kan og vil få af betydning.
”Alle virksomheder vil blive ramt, fordi der er en gensidig afhængighed. Det er jo det smukke ved handel, at begge parter er afhængige af, at det virker. Alle europæiske og danske virksomheder, næsten uden undtagelse, er afhængige af amerikanske tjenesteydere og afhængige af at udveksle data med dem. Så hvis der bliver sat en prop i det, vil det køre en mur ned imellem EU og USA, og det vil få mindst lige så store konsekvenser for de europæiske spillere, som for de amerikanske,” siger Tim Krarup Nielsen.
Juridisk klinisk
Schrems II-dommen fra EU-Domstolen kom den 16. juli i år. Men det er, som navnet også antyder, ikke den første af sin slags.
Tilbage i 2015 anlagde den østrigske jurist og aktivist, Maximillian Schrems, den første sag. Også dengang nåede EU-Domstolen frem til, at den eksisterende aftale, ”Safe Harbor” fra 2000, ikke sikrede borgernes data godt nok. Derefter kom ”Privacy Shield”, som nu også er blevet underkendt. Den endelige afgørelse kommer ikke som sådan bag på de to deltagere i studiet, men der er alligevel elementer, der overrasker dem.
”Jeg vidste godt, at der ville være nogle områder, hvor EU-Domstolen ville forholde sig kritisk til det her. Men at de ligefrem tilsidesatte Privacy Shield med den klarhed de gjorde, det kom bag på mig,” siger Søren Sandfeld Jakobsen.
Også Tim Krarup Nielsen er overrasket over klarheden i domstolens dom:
”Den (afgørelsen, red.) er meget udførlig. EU-Domstolen går langt for at komme hele vejen rundt om emnet. Men det virker, som om de ikke tager stilling til den politiske realitet, der ligger bagved. (…) Det kan godt virke lidt juridisk klinisk, når man læser den, med tanke på den politiske realitet, der ligger bag den,” siger han og bliver suppleret af Søren Sandfeld:
”Det er et meget rammende udtryk. Der er politik, og der er jura, men lige præcis på det persondataretlige område, der kan du ikke skelne mellem det ene og det andet, når der skal ske overførsler. Og der kunne man godt have ønsket, at EU-Domstolen i deres udtrykkelige dom viste lidt større forståelse for nogle politiske realiteter i stedet for at køre juraen benhårdt, som jeg vil sige, de gør.”
Data er det nye sort
Grunden til, at Max Schrems nu to gange har sat spørgsmålstegn ved kvaliteten af dataaftalerne, er, at han ikke mener, at de europæiske borgere er oplyst godt nok om, hvordan og af hvem deres data bliver brugt. Det er eksempelvis kommet frem, at amerikanske efterretningstjenester har haft stort set fri adgang til dataen, og at europæiske borgere ikke har haft mulighed for at få deres sag prøvet ved de amerikanske domstole.
Søren Sandfeld Jakobsen er derfor en af dem, der har været ude og kalde afgørelsen for ”en sejr for de europæiske borgere”.
”At the end of the day så kommer det til at løfte vores tryghed, når der sker overførsler – og det gør der hver eneste dag. Det er væsentligt for os at vide, at nu er der altså sat en fod ned her, og hvis slutproduktet af det bliver, at når vores data bliver behandlet og overført, så kan vi være helt sikre på at følgende grundprincipper bliver overholdt, og ellers har vi nogle retsmidler til at sanktionere, hvis de ikke bliver. Det synes jeg, også som borger selv, vil være et betydeligt skridt fremad,” siger han og uddyber:
”Data er det nye sort og grundstenen i økonomien allerede i dag, og det er den økonomi, vi kigger ind i, og derfor skal vi altså være mere bevidste som samfundsborgere om, hvordan de her mekanismer er i den måde, vores data bliver indsamlet, anvendt, brugt og delt.”
Gammel vin på nye flasker eller en reel løsning?
Den nye afgørelse har medbragt flere gisninger om, hvad det vil have af betydning. Er EU-Domstolen ved at puste til nogle gløder, der potentielt kan udvikle sig til en privacy trade war mellem EU og USA? Hvor meget skal der til, før EU vil mene, at USA gør nok for at sikre borgernes datarettigheder? Og hvad vil det betyde i mellemtiden?
”Mine forventninger er, at det kan gå en af to veje. Enten så bliver det gammel vin på nye flasker, og så får vi en Schrems III-sag. Det gør vi nok alligevel. Det er den ene vej, hvor man prøver at lappe lidt for så at komme videre uden for meget postyr. Den anden vej er, at det lykkes at få overbevist de amerikanske myndigheder om, at det her er ikke noget, der forsvinder, det bliver ved, og rent faktisk går i dialog om at skabe en bedre retsproces omkring det,” siger Tim Krarup Nielsen og uddyber:
”Max Schrems har i sin seneste udtalelse sagt, at nu er tiden moden til at få løst det her. Det skal ikke være en lappeløsning, det skal ikke være en ”Safe Harbor 3”-ordning, der kommer – nu skal vi have styr på det her.”
Også Søren Sandfeld påpeger, at der er nogle iboende, principielle spørgsmål i denne problemstilling i forhold til eksempelvis staters og efterretningstjenesters adgang til data, som er nødt til at blive taget op og diskuteret, hvis der skal findes en ordentlig og holdbar løsning.
”Hvis vi ikke skal have så mange Schrems-sager, at det efterhånden vil begynde at nærme sig det latterlige, så skal vi have løst det her. Problemerne vil opstå igen og igen, medmindre EU og USA sætter sig ned sammen og laver en løsning, og denne gang skal den reelt reparere på det, som EU-Domstolen nu to gange har sagt ikke er i orden. Amerikanerne må simpelthen begynde at komme os i møde og så give nogle garantier på, at de løfter deres niveau,” siger han.
Data er så stor en del af den internationale økonomi, at vi er nødt til at finde en løsning, og derfor er Tim Krarup Nielsen heller ikke i tvivl om, at der nok skal komme en.
”Det er en politisk realitet, at man skal kunne handle sin data mellem EU og USA, så det skal fungere,” siger han og uddyber:
”Jeg håber, det bliver en fornuftig politisk løsning, men ellers vil realiteten selv finde en løsning. Økonomien kan du ikke stoppe, det er som vandet, der flyder. Det finder altid en vej. Hvis du blokerer vejen, så flyder det udenom og finder en anden rute. Sådan er det også her.”
Du kan høre den nyeste episode af podcasten i morgen torsdag, og ellers kan du finde alle tidligere afsnit HER