Hvis EU i vores nye AI-æra skal sikre en effektiv implementering af regler, direktiver og love, er der brug for en fælles solid digital model. Det handler om dataarkitektur, bygget af moduler, som samlet kan give unionens lovgivning mulighed for at blive brugt validt i kunstig intelligens.
I den nyeste episode af podcasten Magtens Tredeling fortæller juraprofessor Henrik Palmer Olsen om konklusionerne og anbefalingerne i den netop udgivne rapport, som han har lavet med sin svenske fagfælle Johan Lindholm, og som er finansieret af den finske innovationsfond.
Det er en Magtens Tredeling, der lægger fra kaj med definitioner af, hvad for eksempel et modul betyder, når vi taler om kunstig intelligens, som vi her blot kalder AI.
I rapporten har de to fageksperter beskrevet projektet kaldet Eurolex GPT, som kortlægger, hvordan en domænespecifik og modulær AI-model kan bygges op omkring traktater, forordninger, direktiver og afgørelser fra EU-Domstolen.
Kildematerialerne er, som bekendt for alle jurister og virksomheder, der arbejder europæisk, omfattende.
Og der ligger store overvejelser bag og også foran os om, hvem og hvordan materialer, data og dokumenter skal udvælges sådan, at det skaber det bedste og mest retvisende grundlag for kunstig intelligens.
Produktet - eller produkterne - som i sidste ende kan hjælpe virksomheder og myndigheder markant og effektivt, er RegTech, som Henrik Palmer Olsen kalder det. Altså en undergenre indenfor LegalTech.
God RegTech kan udvikles af alle, private som offentlige spillere, men anbefalingen fra de to juridiske forskere er klar: En fælles skabt data-base kan være med til at sikre den høje kvalitet for alle fremtidige RegTech-produkter. Uanset om de udvikles af private eller offentlige aktører.
Ejerskab og placering
Rapporten giver anledning til et af de spørgsmål, som Henrik Palmer Olsen besvarer i Magtens Tredeling #235.
Hvem skal eje, betale og drive en sådan platform?
”I EU har man offentlig adgang til alle relevante juridiske data. Og derfor står det enhver frit for at bygge de her systemer,” siger Henrik Palmer Olsen. Dermed kan både private virksomheder og EU selv tage initiativet.
For Olsen er ejerskabet mere end et teknisk spørgsmål – det er et politisk valg om Europas fremtidige position på det digitale område.
”EU som helhed har en interesse i, at der bliver sat lidt mere strøm til EU-retten, end der måske er i dag. (…) Og jeg tror, at det er den anden vigtige interesse, som kommissionen også har, det er, at de vil jo gerne udvikle den her teknologiske suverænitet.”
Den teknologiske suverænitet nævner Henrik Palmer Olsen, da han besvarer, hvordan han ser de store ikke-europæiske Meta og Google som aktører på det her gryende marked.
En fælles europæisk platform kan derfor fremstå som en afgørende forudsætning for både retlig sammenhængskraft og teknologisk uafhængighed.
Henrik Palmer Olsen fortæller, at han fornemmer, der er en stor interesse i Europa for at udvikle en RegTech-platform som den, han og Johan Lindholm beskriver i deres rapport.
Adspurgt, hvad han bygger sin fornemmelse på, svarer han, at det ikke er noget han ønsker at uddybe nærmere.
Du kan høre meget mere om Eurolex GPT og indholdet af rapporten i Magtens Tredeling episode 235. Enten via ovenstående player eller i din foretrukne podcast-app.