Betjente skal kunne tåle, at deres arbejde bliver overvåget og kritiseret. Men når optagelser fra politiaktioner deles uden sløring af betjentenes ansigter, kan det få alvorlige konsekvenser.
Det siger Heino Kegel, formand for Politiforbundet, i podcasten Magtens Tredeling. Ifølge ham oplever nogle betjente et så stort pres, at de i konkrete situationer vælger ikke at gribe ind.
”Der er altså også nogen, der bare kører videre, fordi de ved, at hvis vi begynder at stikke en hånd ind i det der hvepsebo, så kan vi i hvert fald risikere at ende et eller andet sted, vi ikke gider,” siger Heino Kegel.
Ifølge en ny undersøgelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation har over halvdelen af danske betjente oplevet at blive filmet i forbindelse med deres arbejde. Og for langt størstedelen af betjentene bliver det oplevet som både chikanøst og krænkende.
Heino Kegel understreger, at Politiforbundet ikke har et problem med, at borgere filmer politiets arbejde. Videooptagelser kan både være vigtige for offentlighedens mulighed for at kontrollere politiet og fungere som bevismateriale i klagesager eller straffesager.
Problemet opstår dog ifølge Kegel, når optagelserne deles offentligt på en måde, hvor de enkelte betjente kan identificeres og efterfølgende udsættes for chikane.
Han fremhæver samtidig, at Politiforbundet ikke ønsker at beskytte betjente, der handler forkert. Hvis en betjent overskrider sine beføjelser, skal det kunne få konsekvenser. Men ansvaret bør placeres gennem en administrativ proces og ikke gennem offentlig identifikation, chikane eller trusler.
Fem nedslagspunkter
-
Betjente oplever at blive filmet:
57 procent, af de 718 adspurgte betjente, svarer i en undersøgelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, at de har oplevet at blive filmet, mens de udførte deres arbejde, uden at have givet samtykke. 79 procent af dem, der er blevet filmet, oplever det som krænkende. -
Frygt kan påvirke politiarbejdet:
Heino Kegel siger, at Politiforbundet har fået henvendelser fra betjente, som fortæller, at de i perioder har kigget den anden vej eller kørt videre fra ulovlige situationer af frygt for at blive filmet og udskammet. Det er dog ikke dokumenteret, hvor ofte det sker. -
Klip kan give et misvisende billede:
Ifølge Kegel bliver optagelser nogle gange klippet, så begyndelsen eller afslutningen på en hændelse mangler. Dermed kan en situation fremstå mere voldsom eller entydig, end den var i sin helhed. -
Chikane kan ramme familierne:
Kegel beskriver eksempler på betjente, der er blevet identificeret og chikaneret efter offentliggørelse af optagelser. Han siger også, at familiemedlemmer og børn i enkelte tilfælde er blevet opsøgt eller udsat for chikane. -
Politiforbundet ønsker sløring:
Forbundet ønsker ikke et forbud mod at filme eller dele optagelser af politiet, men derimod et krav om at sløre betjente, hvis materiale af betjentene deles i offentligheden.
Du kan finde udsendelsen i din foretrukne podcast-app eller i playeren ovenfor