Dette er et blogindlæg. Alle pointer og perspektiver fremsat i nedenstående er udtryk for skribenternes egne holdninger
Med reformen af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser træder en ny socialrådgiveruddannelse i kraft efter sommerferien. I K-NEWS advarer Pernille Gry Petersen fra censorledelsen om, at reformen kan svække de studerendes juridiske fundament og dermed borgernes retssikkerhed.
Bekymringen for retssikkerheden deler vi. Men vi deler ikke analysen.
For hvis udfordringen var så enkel, at flere juridiske ECTS-point automatisk gav bedre afgørelser, ville løsningen være ligetil. Virkeligheden er dog langt mere kompleks. Retssikkerhed skabes ikke alene af kendskab til lovgivningen, men af socialrådgivere, der kan omsætte reglerne til fagligt velbegrundede afgørelser i mødet med mennesker og komplekse sociale problemstillinger.
Retssikkerhed kræver mere end jura
Socialrådgivere træffer afgørelser med stor betydning for menneskers liv. Det kræver naturligvis solid juridisk viden. Men det kræver også evnen til at forstå menneskers situation, foretage socialfaglige vurderinger, kommunikere klart og anvende lovgivningen i praksis.
Derfor er det misvisende at fremstille jura og socialfaglighed som modsætninger.
Den nye uddannelse fjerner ikke juraen. Jura er fortsat en central del af uddannelsen. Det nye er, at juridisk metode i højere grad kobles til de situationer, hvor den faktisk anvendes. Målet er ikke, at de studerende skal kunne gengive lovstof løsrevet fra praksis. Målet er, at de skal kunne anvende lovgivningen korrekt, begrunde deres afgørelser og omsætte regler til fagligt forsvarlige handlinger.
Tværfaglighed betyder ikke mindre jura
Når censorledelsen udtrykker bekymring for, at juraen forsvinder i tværfagligheden, ser vi det anderledes. Tværfagligheden er ikke et alternativ til jura. Tværfagligheden er den ramme, hvor juraen bliver anvendt.
Retssikkerhed opstår ikke alene ved at kende reglerne. Retssikkerhed opstår, når reglerne anvendes korrekt i mødet med mennesker, hvis livssituation sjældent passer ned i en juridisk skabelon.
Uddannelsens kvalitet måles ikke i ECTS alene
Derfor har reformarbejdet haft et andet fokus end blot fordelingen af ECTS-point. Vi har arbejdet med at skabe en tydeligere progression, mere træning, mere simulation og et tættere samspil med praksis. De studerende skal ikke alene tilegne sig viden. De skal udvikle dømmekraft.
Det er også baggrunden for, at uddannelsen fremover får et endnu stærkere fokus på myndighedsudøvelse. Socialrådgivere skal kunne foretage juridisk holdbare og socialfagligt velbegrundede vurderinger. Det ene giver ikke mening uden det andet.
Derfor er vi heller ikke enige i, at uddannelsens kvalitet kan vurderes ud fra, om bestemte discipliner fylder flere eller færre ECTS-point end tidligere. Det afgørende spørgsmål er, om de færdiguddannede socialrådgivere er bedre rustet til den virkelighed, de møder. Det mener vi, at de bliver.
Målet er stærkere socialrådgivere
Vi tager bekymringer om retssikkerheden alvorligt. Men vi mener ikke, at svaret er at uddanne socialrådgivere til mini-jurister. Svaret er at uddanne socialrådgivere, der kan anvende juraen sikkert, reflekteret og professionelt i mødet med borgerne.
Det er netop ambitionen med den nye socialrådgiveruddannelse.