03/03/2023 - Varetægtsfængsling

Danmark trodser EU-henstilling og varetægtsfængsler mere end nogensinde


EU-kommissionen henstillede i december til, at alle medlemslande kun benytter sig af varetægtsfængsling som sidste udvej. Henstillingen kommer på baggrund af en række svar fra nationale myndigheder, herunder det danske Justitsministerium til kommissionen, der viser, at flere end hver tredje indsatte i Danmark er frihedsberøvet uden rettergang. Og det er tredjehøjest i hele EU.

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg


Billedet: Udsnit fra Shutterstockbillede samt udsnit af oversigt fra Justitsministeriet, der viser antal af varetægtsfængslinger i 2021

 

OPDATERET 12. april 2023.

Danmark er et af de lande i EU, der har det mest effektive og stærkeste retssamfund. Men kigger man på den danske praksis, når det kommer til varetægtsfængsling, så er historien en lidt anden. Faktisk er Danmark et af de lande i EU, der har den højeste andel af varetægtsfængslede i forhold til det samlede antal arrestanter i hele EU.

Ifølge en række svar på en spørgeskemaundersøgelse fra et analysefirma bestilt af EU-kommissionen fra Justitsministeriet fremgår det, at af det samlede antal indsatte i 2021 var 36 procent af dem varetægtsfængslet. Det svarer til knap 1497 personer. Og ifølge en redegørelse fra EU-kommissionen er det tredjeflest i hele EU, kun overgået af Luxembourg og Holland.

 

Henstilling om varetægtsfængsling som ’sidste udvej’

Tilbage i december 2022 henstillede EU-kommissionen til, at alle medlemslande genbesøgte praksis for varetægtsfængsling og kun benyttede denne type for frihedsberøvelse som en ’sidste udvej’. Henstillingen kommer på baggrund af indsamling af datasæt fra flere europæiske jurisdiktioner omhandlende deres brug af varetægtsfængsling. Af henstillingen fremgår det blandt andet, at:

”Medlemsstaterne bør kun gøre brug af varetægtsfængsling, når det er strengt nødvendigt og som en sidste udvej under behørig hensyntagen til de særlige omstændigheder i den enkelte sag. Med henblik herpå bør medlemsstaterne anvende alternative foranstaltninger, hvor det er muligt”, og

”Medlemsstaterne bør anvende en formodning for løsladelse, og de bør kræve, at de kompetente nationale myndigheder bærer bevisbyrden for, at det er nødvendigt at idømme varetægtsfængsling.”

EU-kommissionen henviser til, at Rådet allerede i 2018 opfordrede alle medlemslande til at ”gøre brug af alternative foranstaltninger til frihedsberøvelse for at nedbringe antallet af indsatte i deres frihedsberøvelsesfaciliteter og derved fremme målet om social rehabilitering og også påpege, at gensidig tillid ofte svækkes af ringe forhold under frihedsberøvelse og problemet med overfyldte faciliteter for frihedsberøvede”.

Men kigger man på udviklingen i antallet af varetægtsfængslinger set i forhold til andelen af den samlede grupper af arrestanter siden 2018 peger udviklingen kun én vej, nemlig op – fra 1308 personer i 2018 til altså 1497 i 2021.

 

Det danske svar

I de danske svar forud kommissionens henstilling fremgår det desuden, at man i Danmark også varetægtsfængsler i længere tid end tidligere. Den gennemsnitlige periode i et arresthus for varetægtsfængslede er stedet 79,6 dage i 2018 til 119,9 dage i 2021.

EU-kommissionen henstiller blandt andet til, at medlemsstaterne anvender alternativer til varetægtsfængsling, hvis muligt. I det danske svar fremgår det, at man er opmærksom på, at  varetægtsfængsling går imod det generelle princip om uskyldsformodning, hvorfor man bør være påpasselige med at varetægtsfængsle. Man anerkender dog, at flere observatører og eksperter tidligere har kritiseret danske praksis for at minde om rutine, og at varetægtsfængsling i dansk kontekst i mange tilfælde ikke anses som sidste udvej.

Her fremhæver man ligeledes, at der ved dansk lov er andre muligheder, for eksempel kaution, ligesom dansk lov foreskriver, at man kun må varetægtsfængsle fire uger af gangen, før spørgsmålet om varetægtsfængsling skal genovervejes med henblik på eventuel forlængelse. Det fremgår dog ikke af det danske svar, hvor mange der reelt tildeles en frihedsberøvelse ved kaution.

 

TILFØJELSE 12. april:

Det fremgik tidligere, at Justitsministeriets svar kom på baggrund af EU-kommissionens henstilling. Det forholder sig dog sådan, at Justitsministeriets svar er led i en større spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med en forundersøgelse, som efterfølgende ledte op til EU-kommissionens henstilling.

TILFØJELSE 6.marts:

Denne artikel blev ved publiceringen delt på LinkedIn, hvor dommer ved Retten i Odense Henrik Fuglsang Sørensen i en kommentar efterspørger tallene, der ligger til grund for K-NEWS' formulering om "hver tredje indsatte". Vi har i kommentarsporet dér delt en tabel fra Justitsministeriets svar til kommissionen. Tabellen er nu også tilføjet her.

JM-svar-til-kommisionen-vedr-varetægtsfængslinger

 

LÆS OGSÅ:

K-NEWS har tidligere sat fokus på kritik af forholdene i danske arresthuse. I november 2022 skrev vi, "Det er en bjørnetjeneste ikke at prioritere bedre forhold i arresthusene". Her udpeger en håndfuld advokater misligholdte, overfyldte og problemfyldte forhold, der i høj grad rammer indsatte, der end ikke har fået en dom, da de er varetægtsfængslede. Også kriminalforsorgen anerkender i den artikel de problematiske forhold og omstændigheder, der rammer indsatte såvel som ansatte.

Del denne artikel

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak