Præsidentielle dekreter har skabt stor usikkerhed om udlændinges rettigheder i USA

”Hvis du havde spurgt mig for to uger siden, ville jeg have sagt ”nej, det kommer ikke til at ske”. Men så gør det – med et præsidentielt dekret,” siger Chelsey Petersen.

K-NEWS møder den amerikanske immigrationsadvokat i et kontor ved Nordhavn, der huser advokatkontoret USA Denmark Law. En ung kvinde, der er blevet ramt af de nye regler for studievisa, har netop forladt kontoret med besked om, at hendes drøm om at studere i USA måske skal lægges på hylden.

”Hvis der pludselig er en instruks i at stoppe med at udstede F-visa (studievisa, red.), så er der ikke rigtig nogen måde, man som individ kan gøre noget. Du har ikke rigtig nogen rettigheder i den situation. Det gør det til et usikkert tidspunkt at være en person, som forsøger at få et visum til USA, for ting kan bare ændre sig,” siger Chelsey Petersen.

Petersen, der har boet i Danmark de sidste fem år, arbejder blandt andet med amerikanske visumsager og immigration, og har bistået både virksomheder og enkeltpersoner med immigration, green card og ophold i USA. Siden januar i år, hvor Donald Trump blev genindsat som præsident i USA, har immigration været et område, der har været præget af usikkerhed. Spillereglerne kan ændre sig fra uge til uge. Og situationen med studievisummet er langt fra et enkeltstående tilfælde.

”Jeg tror, det største problem på immigrationsområdet i USA lige nu er, at immigrationsret bliver formet af dekreter, der bare bliver udstukket af præsidenten. I modsætning til tidligere, hvor immigrationsloven blev formet over tid af enten Kongressen eller USCIS (U.S. Citizenship and Immigrations Services – et føderalt organ, der hører under Homeland Security, red.),” siger Chelsey Petersen.

Den amerikanske præsident havde, før han returnerede til Det Ovale Kontor, varslet, at han ville gøre stort brug af præsidentielle dekreter. Og det blev til 26 alene den første dag, mens tallet løb op i 141 på de første 100 dage ifølge The Guardian. Det er rekordhøjt, hvis man sammenligner med andre amerikanske præsidenter det sidste århundrede, skriver New York Times.

”Der er normalt ikke blot én person, som siger ”det her er, hvad vi gør – gå ud og gør det”. Lige nu ser vi immigrationsret blive udformet af dekreter, der siger ”gør det her”. Det er uforudsigeligt,” siger Chelsey Petersen.

I direkte modstrid med forfatningen

Immigration har været en af Trumps mærkesager, og han har gentagende gange udtrykt, at han agter at deportere millioner af immigranter. Det er mennesker, der står til at blive deporteret, og asylansøgere, som har de sværeste kår, siger Petersen. Men den politiske linje har også fået konsekvenser for internationale studerende, turister fra blandt andet EU og Canada, der har oplevet at blive tilbageholdt, og forretningsrejsende, der er blevet stoppet ved grænsen. Petersen har også mærket usikkerheden og bekymringen blandt sine virksomhedsklienter.

”Vi får spørgsmål om, hvorvidt virksomheder kan sende deres ansatte til USA eller ej, og om de (ansatte ved grænsekontrollen, red.) for eksempel har ret til at tage din telefon. Det har de ret til, og de kan også bede om et kodeord til telefonen for at læse dine arbejdsmails eller gennemgå din kalender.”

Advokaten mener stadig, det er relativt sikkert at rejse til USA, men at folk bør være forberedt – både med dokumenter og de præcise ord, de bruger ved grænsekontrollen, da det kan være helt afgørende. For når man først er blevet nægtet indrejse én gang, vil det sandsynligvis også have konsekvenser, hvis man ønsker at rejse ind i landet igen, påpeger hun.

Et andet område, der er blevet ramt af et af Trumps dekreter, er birthright citizenship. Det var et af de 26 dekreter, som Donald Trump underskrev sin første dag tilbage i Det Hvide Hus. Dekretet vil fjerne børns ret til statsborgerskab, hvis de er født i USA af forældre, som opholder sig ulovligt i landet, eller som har midlertidig opholdstilladelse. Det til trods for, at dekretet er i direkte modstrid med forfatningens 14. forfatningstilføjelse, påpeger Petersen.

”Når det er noget, man kan finde i forfatningen, ville jeg have sagt, at det ikke kan ændres. Det kræver, at man ændrer forfatningen, hvilket kræver støtte fra staterne – og staterne kommer ikke til at støtte det. Men så igen – vi ser de her præsidentielle dekreter, som bliver håndhævet, hvilket jeg heller ikke havde troet ville ske. Det er ikke noget, vi har set før, eller noget jeg er bevidst om, vi har set før i den her skala. Så det er ikke til at sige, hvad udfaldet bliver,” siger Chelsey Petersen.

Dekretet, der vil fjerne birthright citizenship, er ifølge AP News nået hele vejen til Højesteret, der endnu ikke har taget stilling til sagen. Det til trods for, at dekretet er ”åbenlyst ulovligt”, som Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, udtrykker det i et interview med DR.

”Det er bekymrende”

Det er ikke kun advokaterne og borgerne, der kæmper med uforudsigelighed og nye vilkår. Retsvæsenet er blevet mere udfordret, og dommere udtrykker bekymring over, at rettens ord ikke længere bærer samme vægt.

Et eksempel på dette er en konkret sag fra Boston. Her langede dommer Bryan Murphy ud efter myndighederne, efter de havde udvist otte immigranter til Sydsudan med 24 timers varsel. Det var nemlig i strid med afgørelsen, der skulle sikre immigranterne 72 timers ophold, så der var tid til at finde den rette advokatbistand til dem.

I et andet tilfælde har liberale højesteretsdommere udtrykt bekymring over brugen af ”The Alien Enemies Act” – en lov fra 1798, der er blevet brugt under krige – til at deportere bandemedlemmer fra Venezuela til et fængsel i El Salvador. ”Regeringens adfærd i denne retssag udgør en ekstraordinær trussel mod retsstaten,” vurderede liberale højesteretsdommere ifølge CNN. Det er en udvikling, der også bekymrer Chelsey Petersen.

”Det er bekymrende. Særligt, fordi det ikke er muligt at få de mennesker tilbage sådan lige. Når det først er blevet gjort, så er det svært at komme tilbage fra,” siger hun.

Når rettens ord bliver ignoreret, og menneskers rettigheder affejet, kan det måske godt virke tvivlsomt, om man fortsat kan have tillid til de forskellige samfundsinstitutioner. Det amerikanske forfatningsbaserede demokrati bygger som bekendt på, at der er tre sidestillede grene – den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt – og de vil hver især tjekke hinanden efter i sømmene, så hvis én begår en fejl, så kan fejlen blive rettet op – omend det ikke eksisterer, når det kommer til dekreter, pointerer Petersen.

”Som advokater har vi ikke meget andet valg end at tro på systemet. Vi er en del af systemet, så vi kan godt kritisere det, men vi er nødt til at tro på, at selv hvis rettens beslutning ikke blev overholdt, så vil det blive anket til den næste ret, og forhåbentlig vil det blive respekteret – og hvis ikke, vil det ende hos Højesteret,” siger Chelsey Petersen.

”For individerne, der er blevet påvirket, er der måske ikke meget at gøre for dem. Men vi er nødt til at håbe på, at systemet vil rette op på sig selv – at systemet om ”checks and balances” vil virke på den måde, som det var tiltænkt, da Amerika blev grundlagt. Hvilket ikke er en sætning, jeg ofte siger,” siger Chelsey Petersen.

Selvom der er folk, der ikke oplever “due process”, og konsekvenser, der rammer her og nu for flere mennesker, så vil der være kontinuerlig modstand fra både retterne, gruppesøgsmål og på individniveau, der vil skubbe på for forandring, siger Petersen.

”Det juridiske system er langsomt, og det er afgjort langsommere end præsidentielle dekreter. Når vi ser de her dekreter have en øjeblikkelige effekt, kommer det til at føles som endnu længere tid, før vi ser forandringer,” siger Chelsey Petersen og tilføjer, at det ikke nødvendigvis kommer til at tage flere år for at omstøde beslutningerne.

”Lige så nemme som dekreterne er at udstede, lige så nemme er de at fjerne. Så hvis det stadig eksisterer, når der er en ny præsident i USA, kan den person tilbagekalde dekreterne,” siger hun.