22/02/2022 - Onlinesikkerhed

Den digitale verden skal designes med børns sikkerhed for øje


Den digitale verden er designet af voksne til voksne og er ikke et sikkert sted for børn. Derfor skal vi have sikkerhedsstandarder, der skal sørge for, at børn bliver taget ud af forretningsmodellen, mener ekspert på området.

Og de sikkerhedsstandarder skal være en del af designet fra begyndelsen af. Safety by Design, som initiativet hedder, er en del af den Grønbog, der udkom i går, og som er en samling af forslag til, hvordan lovgivere i Danmark kan beskytte børn bedre, når de logger på. 

 

 

 

Tekst: Cecilie Uhre / Foto: Screenshots fra rapporten


Internettet er det vilde vest, særligt når det gælder børns sikkerhed. Virksomheder skal leve op til meget få standarder, eksempelvis har K-NEWS før skrevet om, hvordan de uhindret kan målrette porno til mindreårige. 

Samtidigt er konsekvenserne af, hvad man laver på internettet sværere for børn at gennemskue. Eksempelvis de konsekvenser, der kan være ved at arbejde online som influencer og dele ud af sig selv, eller de konsekvenser et enkelt klik på en reklame, et link eller en video kan have.

Mandag udkom en grønbog udviklet af Digitalt Ansvar og Mie Oehlenschläger, uafhængig tech-rådgiver. En grønbog, der rummer en række initiativer til lovgivning, som andre lande har igangsat for netop at skabe et tryggere miljø for børn og unge, når de logger ind i den digitale verden. Du kan læse kort om det i artikelen HER.

Et af de initiativer, der er i Grønbogen, er Safety By Design, som netop sætter fokus på, at sikkerheden allerede skal være indbygget i designet, når digitale teknologier udvikles og altså ikke skal være en detalje, virksomhederne først kigger på, når designet er skabt. 

 

En voksenverden uden sikkerhedsstandarder

The 5Rights Foundation er en af de organisationer, der arbejder med at udbrede og advokere for blandt andet Safety by Design, og organisationen eksisterer blandt andet med det formål at skabe systematisk forandring i den digitale verden.

For problemet lige nu er, ifølge Leanda Barrington-Leach, der er Head of EU Affairs i organisationen, at den digitale verden er designet som en forretning, og derfor er der et kommercielt imperativ bag virksomhedernes handlen, hvilket er med til at skabe et utrygt miljø for børn.

“Det er designet af voksne til voksne uden nogen form for sikkerhedsstandarder. Jeg mener, hvis du er en opfinder og vil lave et nyt produkt, og du så vil reklamere for det til forbrugere, så skal du leve op til nogle specifikke standarder for sundhed og sikkerhed. Produktsikkerheden er baseret på forbyggende standarder, som et produkt skal leve op til, før du kan markedsføre det. Fordi ellers er du juridisk ansvarlig for det, hvis produktet går ud og skader nogen,“ siger hun og forklarer, at den digitale verden fra start af er blevet set som noget anderledes end den fysiske, og derfor er den ikke faldet ind under nogle af de eksisterende regulativer. Måske fordi den netop er digital og ikke fysisk, og vi derfor ikke har set den som havende nogen indflydelse på vores fundamentale rettigheder eller sikkerhed.

“Men helt tydeligt er den blevet en central del af vores dagligdag. De virksomheder, der arbejder online, er større, når man snakker BNP, end mange lande, så det er ikke de små innovative virksomheder, som det plejede at være. Alligevel bliver det ved med at blive opfattet som en verden for sig selv,” siger Leanda Barrington-Leach.

Hun forklarer, at de hos The 5Rights Foundation mener, at den digitale verden skal leve op til de samme standarder som den fysiske, og derfor bør børn også tages ud af forretningsmodellerne online. 

 

Fra careless digitalt design til trygt design

Leanda Barrington-Leach tror ikke, at de designere, der designer virksomhederne, er opmærksomme på de risici, der er for børn i den digitale verden. Hun er dog sikker på, at de store tech-virksomheder er opmærksomme på risiciene, men alligevel vægter de for ofte, de kommercielle nødvendigheder højest. 

“Så det vi mener, når vi siger Safety by Design er, at produktdesigneren og virksomheder skal have standarder, som de skal følge. De standarder er helt grundlæggende at stille sig selv de rigtige spørgsmål,” siger hun.

Ifølge Leanda Barrington-Leach handler det ikke om, at man skal kunne forudse alt, som virksomhed i den digitale verden, men man skal som et minimum prøve at minimere de risici, der er. 

“Så du kan prøve at spørge dig selv, okay, hvis jeg gør det her eller det her, hvad er sandsynligheden så for, at det forårsager en risiko som A, B eller C. Og hvis der er en sandsynlighed for, at det gør det, hvad kan jeg så gøre for at forhindre det,” forklarer hun og nævner som eksempel privatliv som standardindstilling, så fremmede ikke kan kontakte børn og så børns lokationer som standardindstilling ikke deles.

 

Australien som forbillede

I Grønbogen er Australien nævnt som eksempel på et land, der allerede er begyndt at tænke Safety by Design ind i tech-designet. Her er et nyt safety by design-værktøj blevet lanceret i sommeren 2021. Værktøjet skal hjælpe med at minimere online-risici gennem produktdesign af apps eller programmer, der er tilgængelige på smartphones, PC eller andre internetforbundne enheder. 

Initiativet til et mere sikkert design blev i Australien udarbejdet i samarbejde med de store tech-virksomheder. De nye interaktive online-værktøjer, som er blevet udarbejdet, kan bruges gratis af tech-virksomheder i hele verden og guider til, hvordan man får bygget sikkerhed ind i produkter fra start af.

I alt omfatter det arbejde, Australien har lavet i forbindelse med Safety by Design, fire forskellige ting.

  • 1.      Et sæt principper, der gør brugersikkerhed til et grundlæggende designhensyn.
  • 2.      Interaktive værktøjer til virksomheder. Værktøjerne kan hjælpe virksomhederne med at udføre risikovurderinger.
  • 3.      Vidensressourcer til investorer og finansielle enheder.
  • 4.      Engagement med videregående uddannelser med henblik på at indlejre Safety by Design i undervisningen i hele verden.

 

Hvem bestemmer?

Leanda Barrington-Leach og The 5Rights Foundation i Storbritannien har også set på, hvordan man kan arbejde sikkerheden ind i designet af online-virksomheder fra start af. Og en af de ting, som Leanda Barrington-Leach helt konkret mener, man kan gøre, er at kigge på alderssikrende standarder. Så virksomhederne har nogle standarder, der skal sikre, at børn er beskyttet i højere grad, når de træder ind i den digitale verden. Blandt andet skal virksomhederne have grundlæggende foranstaltninger for børns sikkerhed for øje, når det eksempelvis handler om anbefalingssystemer. Et eksempel er Facebooks anbefaling af nye venner. Her mener hun, at en virksomhed som Facebook skal være ekstra opmærksom på, hvem de anbefaler som venner, når det handler om børn.

“Så der er mange ting, man kan gøre, men i sidste ende handler det om, at tage børnene ud af forretningsmodellen,” siger hun og understreger også, at det er en stor ting at bede de online virksomheder om, ikke fordi det nødvendigvis er svært for virksomhederne, og det er ifølge Leanda Barrington-Leach slet ikke umuligt, men børn er en stor del af markedet lige nu og vil bestemt også være det i fremtiden, og derfor er børnene en stor indtægtskilde for virksomhederne. Hvilket også er en af grundene til, at der skal lovgivning til, og man ikke kan lade tech-virksomhederne regulere det selv.

Hvem skal bestemme, hvad standarderne for børnevenligt indhold er?

“Når det kommer til diskussion om tryghed online, ender vi ofte ved diskussionen omkring indhold. I forhold til indhold, så har du altid ytringsfrihed og så har du, hvem bestemmer-spørgsmålet. For os er det ikke en særlig konstruktiv tilgang. Som organisation - og jeg tror ikke, vi er de eneste på det her felt, der ser det sådan - men som organisation mener vi, at man ved at jagte indhold altid vil være bagefter, og derved misser man pointen. Pointen er, at alle bør kunne sige, hvad de har lyst til, men systemet promoverer indholdet. Eksempelvis er pointen ikke, at der ikke bør være porno online, eller at folk ikke må sige, at anoreksi er godt, men problemet er anbefalingssystemet, der promoverer de her udsagn til børn. For læk fra interne dokumenter, blandt andet fra whistleblower Frances Haugan, viser også, at det her negative indhold, som hadefuldt eller chokerende indhold, det har fem gange så stor anbefalings-rate i forhold til indhold, der er mere positivt.”

“Det er måden, systemet er designet på, der er problemet.”

 

Vores i alt artikler om grønbogen er:

Artikel 1: Grønbog med forslag til beskyttelse af børn online.

Artikel 2: Den digitale verden skal designes med børns sikkerhed for øje.

Artikel 3: Aldersverifikation kan øge beskyttelsen.

Del denne artikel

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak