Der findes ikke længere privatliv i Danmark.
Så klar var meldingen fra historiker og ph.d. ved Aarhus Universitet Jacob Vrist Nielsen, da han som den tredje oplægsholder tog plads på talerstolen til den traditionsrige Retssikkerhedskonference, som siden 2023 er blevet afholdt af Advokatsamfundet.
Konferencen er et tilløbsstykke for branchekollegaer
Her var overvågning nemlig det overskyggende tema, da både forskere, advokater, embedsmænd og politikere denne torsdag debatterede retssikkerhed.
Jacob Vrist Nielsen vender vi tilbage til. Første taler var Advokatsamfundets generalsekretær Andrew Hjuler Crichton, der startede sit oplæg med at præsentere de vigtigste konklusioner fra den retssikkerhedsanalyse, som blev udgivet morgenen inden, konferencen startede.
Han pegede blandt andet på, at det går den forkerte vej med retssikkerheden. Ifølge analysen, så svarer 55% af advokaterne, at der er sket en forringelse af borgernes retssikkerhed de sidste 3 år. I analysen har man interviewet lidt over 2000 borgere, 400 virksomheder og 930 advokater om deres syn på retssikkerheden i Danmark.
Andrew Hjuler Crichton fra talerstolen
I forholdet mellem stat og borger viser analysen flere udfordringer med oplevelsen af retssikkerhed, og særligt når det kommer til tilliden til myndighederne. Ifølge analysen har 38% af de borgere, der har været involveret i en myndighedssag, ikke tillid til, at myndighederne har fulgt loven. 50% af advokaterne har samtidig konkrete oplevelser med, at myndighederne ikke fulgte loven.
“Det er sådan nogle tal, der godt kan bekymre lidt,” påpegede Crichton.
Det privilegerede men overvågede Danmark
Dernæst fulgte fire oplægsholdere, der belyste retssikkerheden med overvågning som udgangspunkt – Ole Spiemann, Jacob Vrist Nielsen, Lasse Boye og Johan Busse.
Ole Spiermann, advokat og formand for Advokatrådet Grundrettighedsudvalg, pegede på, at vi i Danmark nok accepterer overvågning i mange forskellige former, fordi vi som udgangspunkt har høj tillid til de statslige institutioner. Men vil den tillid varer ved, spurgte han retorisk.
Formand for Advokatrådets Grundrettighedsudvalg Ole Spiermann
“Vi er privilegerede i Danmark. Vi kan jo ikke forestille os politikere, der som i USA bruger statsapparaterne til egen politisk vinding. Derovre har vi et real time-eksperiment på, hvor langt man kan gå med overvågning,” sagde Spiermann med henvisning til det politiske landskab på den anden side af Atlanten.
Ifølge ham ser vi lige nu en amerikansk præsident der udfordrer og også overskrider grænserne for, hvordan man blandt andet kan bruge overvågning mod sine politiske modstandere. Det er ikke tilfældet herhjemme, påpeger han. I hvert fald ikke endnu.
“Faktum er, at vi bliver overvåget hele tiden. Problemet er, at vi accepterer det lige nu. Men hvad med på sigt? Hvordan får vi en dialog i gang om, hvor grænsen for overvågning går,” spurgte han ud i salen.
Og så tilbage til historiker Jacob Vrist Nielsen, der var noget mere direkte i sine konklusioner om overvågning. Med en ph.d. i overvågningshistorie har han undersøgt de danske myndigheders brug af overvågning, siden Grundloven trådte i kraft. Og han gik så langt som til at skrive en decideret nekrolog over privatlivet.
Historiker Jacob Vrist Nielsen
“Der er sket et langsomt massemord. Privatlivet er dødt,” erklærede han og uddybede:
“Overvågning undskyldes ikke længere - det legitimeres som led i øget sikkerhed og frihed.”
Han sluttede sit oplæg, der havde flere eksempler på dansk myndighedsovervågning fra før, under og efter anden verdenskrig, af med et sort slide, hvor der dystopisk stod: The End of Privacy.
Jacob Vrist Nielsen og det dystopiske sidste slide. Til venstre moderator Josefine Kofoed
Politidirektør i National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) Lasse Boye var næste taler. Han proklamerede straks, at han i den sammenhæng nok var lidt ”mørkets fyrste”, når det kom til overvågning, da det jo er politiet, der i mange henseender, udøver den her overvågning i forbindelse med efterforskning. Men, slog han fast:
“Det er en falsk præmis, at vi som myndighed skulle have behov for overvågning - vi har intet behov - mængden af overvågning og fastsættelse af den rette balance mellem den enkeltes retssikkerhed og hensynet til fællesskabet er politisk.”
Direktør i NSK Lasse Boye
Sidste taler var formand for Dataetisk Råd Johan Busse, der gav sit besyv med på de mere dataetiske aspekter af overvågning, ikke mindst via datalogning.
Formand for Dataetisk Råd Johan Busse
Hæder til journalister bag Samsam-sagen – og særlig tak til K-NEWS
Efter pausen var der blandt andet oplæg fra ombudsmand Christian Lundblad og politisk debat om retssikkerhed og overvågning med Steffen Larsen fra Liberal Alliance, Rosa Lund fra Enhedslisten, Jan E. Jørgensen fra Venstre og Advokatrådets formand Martin Lavesen.
Og så var der vanen tro hæder til journaliststanden, hvor der igen i år blev uddelt Advokatrådets Journalistpris. Her blev det journalist fra DR Louise Dalsgaard og de to journalister fra Berlingske Simon Andersen og Jens Anton Bjørnager, der løb med prisen for deres dækning af sagskomplekset omkring Ahmed Samsam.
”Sagen om, hvordan efterretningstjenesterne har ageret i forhold til Ahmed Samsam, har tydeligt vist, at retssikkerhed også kræver, at der findes modige journalister ude på landets redaktioner. Vi har at gøre med en af nyere tids mest principielle sager om efterretningstjenesters beføjelser, og journalisterne har været oppe imod et ekstremt lukket system. Deres arbejde har været afgørende for at kaste lys over sagen og skabe offentlig debat, og arbejdet var til syvende og sidst også afgørende for højesteretssagen,” lød det fra Martin Lavesen, formand for Advokatrådet I begrundelsen.
Men I år var der også hæder til os her på K-NEWS. For K-NEWS’ dækning af trusler mod advokater har haft stor betydning for, at beskikkede og beneficerede advokater nu bliver indlemmet i §119 i Straffeloven, lød det fra Martin Lavesen i hans tale forud for overrækkelsen af prisen:
“Solid, grundig og kritisk journalistik er gennemgående for alle indstillinger. (...)
For få måneder siden lykkedes det at opnå en bedre lovgivningsmæssig beskyttelse af forsvars- og familieretsadvokater. Det er også en agenda, vi fra Advokatrådets side har arbejdet på, og vi takker K-NEWS og Cecilie for at have afdækket problemstillingen.
Dækningen har uden tvivl været en medvirkende faktor i forhold til at få ændret loven. Det synes jeg, at vi alle skal give K-NEWS et stort bifald for.”