Dommer om Barnets Lov: ”Et makværk”

Foto: Grafikken fra foreningens Barnets Stemme og lektor Idamarie Leth Svendsen til højre

Hvis man skulle være i tvivl om, hvorvidt børn i Danmark nyder øget retssikkerhed efter vedtagelsen af Barnets Lov, så skal man ikke langt ind i mødelokalerne hos Danske Advokater denne torsdag for at få svaret. Svaret er ret entydigt – nej. Her var børnefaglige jurister og sagsbehandlere samlet til konferencen Barnets Stemme for at tage en status på Barnets Lov.

Da loven trådte i kraft 1. januar 2024, var ambitionerne tårnhøje: Klarere rettigheder, mere børneinddragelse og styrket retssikkerhed. Men ifølge jurister, dommere og fagfolk er resultatet et lovkompleks, der snarere forvirrer end hjælper.

Advokat og stifter af foreningen Barnets Stemme, der støtter anbragte børn, Gitte Leth Thomsen åbnede konferencen med ordene:

"Barnets Lov har langt fra løst alle problemer, når det kommer til børns retssikkerhed. I nogle tilfælde snarere tværtimod.”

I løbet af de efterfølgende seks timer kunne undertegnede journalist fra K-NEWS hurtigt konstatere, at stemningen blandt både tilhører og talere var alt andet end positiv over for konferences omdrejningspunkt – altså en status på Barnets Lov.

Konferencen Barnets Stemme har de sidste knap fem år årligt sat fokus på børns rettigheder og vilkår, når de møder forvaltningen i sager om for eksempel anbringelse uden for hjemmet.

Målet var enkelt – virkeligheden er kompleks

For at tegne et billede af komplekset bag loven, kan man med fordel kigge på forløbet op til lovens ikrafttræden, lød det fra dagens anden taler, Idamarie Leth Svendsen, lektor og assisterende professor ved socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, da hun gik på talerstolen efter åbningen fra Gitte Leth Thomsen.

Fundamentet til Barnets Lov blev ifølge hende lagt i statsministerens nytårstale i 2020, hvor Mette Frederiksen erklærede, at hun ville være "børnenes statsminister". Et år senere lancerede regeringen reformudspillet Børnene først, som i 2021 blev til en egentlig reform med samme navn.

Men allerede da loven blev vedtaget i 2023, trak flere partier deres støtte. Modstanden mod loven er her, efter to års erfaringer med loven i praksis, ikke mindsket. Og stemningen denne torsdag blandt de mange ledere, socialrådgivere, jurister og forskere tegnede et entydigt billede af, at der over en bred kam ikke ses håndfaste eksempler på styrkelse af børns retssikkerhed i kølvandet på lovens implementering.

Ifølge Idamarie Leth Svendsen, der i sit oplæg gav et udførligt overblik over den nuværende status i implementeringen af loven i praksis i forvaltningen, er loven nemlig alt for kompleks og dårligt koordineret.

Fra talerstolen pegede hun på det faktum, at loven består af 25 kapitler og 214 paragraffer – og at den allerede har gennemgået 14 lovændringer på under to år. Det på trods, så indeholder den ikke særlig mange nye ting, påpegede hun, men bygger blot ovenpå eksisterende regler.

"Det er ikke kun én lov, og det er ikke barnets. Loven har en masse fætre og kusiner i form af GDPR, forvaltningsloven, adoptionsloven, retsplejeloven, serviceloven og så videre. Det er én stor sammenbragt familie," sagde hun med henvisning til, at det jo er de voksne - sagsbehandlerne, der skal forvalte loven. Ligesom loven på ingen måde kan stå alene, da den griber ind i så mange forskellige andre lovgivninger, at det i sig selv kan være svært at overskue. For det er ikke skrevet ind i loven.

Loven har dog nogle nye elementer, påpegede hun. Som for eksempel krav om hurtighed i sagsprocessen i børnesager og inddragelse af børn og unge herunder påklageret og partshøringskompetence fra de er 10 år, samt et ikke-stigmatiserende sprog. Det hedder blandt andet børne- og ungerådgiver i stedet for sagsbehandler, støtteophold i stedet for aflastning, indsatser i stedet for foranstaltninger. Intentionerne bag disse er gode nok i sig selv, men svære at håndhæve i praksis, påpegede Idamarie Leth Svendsen.

Et regulatorisk edderkoppespind

Som ikke-jurist kunne man hurtigt fra tilskuerrækkerne miste overblikket over sagsflowet og arbejdsgangene, efter Idamarie Leth Svendsen sendte et slide op på bagvæggen, der viste et eksempel på, hvor mange instanser, rådgivere og sagsbehandlere en børnesag skal igennem. Slidet kan ses herunder.

Foto: Idamarie Leth Svendsens slide fra konferencen over sagsflowet i børnesager

Hvad der med loven skulle bane vejen for hurtighed og større lethed i sagsgangene, er erstattet af en virkelighed, der næsten er umulig at overskue, når man også inddrager mængden af forskellige og skiftende sagsbehandlere.

Hun pegede desuden på, at der er et problem med måden sproget i loven og ikke mindst i betænkninger og vejledninger er udformet. I den nuværende form kan det være svært at forstå ordlyden, og det bryder med den ret, som børn og unge har for partshøring, når de ikke kan overskue eller forstå deres rettigheder.

Hun kritiserede også, at loven ikke adresserer efterværn – altså hvilke tiltag, der skal gribe børn og unge efter eksempelvis en anbringelse uden for hjemmet.

"Loven kan vel kun kaldes et makværk," sagde dommer ved Frederiksbergs Byret og medlem af Børne- og Ungeudvalgene i København og Frederiksberg Kommune Gerd Sinding fra talerstolen, da hun fik ordet som den fjerde taler på dagen, og hun pegede blandt andet på, at loven med sine mange bestemmelser har lagt et kompleksitetslag oven eksisterende regler, som i praksis er meget svære at gennemskue. Hun bemærkede, at man fra ministeriets side burde ansætte sådan en som hende i tre måneder, så man kunne skrive loven igennem.

Børneinddragelse i ord, men ikke i handling

Børnene var ikke til stede denne torsdag til konferencen. Der var da også kun oplæg og taler rettet mod praktikere og fagprofessionelle.

Inddragelse er derimod et centralt element i Barnets Lov, hvor der er specifikt fokus på øget inddragelse af børn og unge i deres egne sager.

Men virkeligheden halter. En trendanalyse fra Ankestyrelsen, som blev præsenteret på konferencen af ankechef Henrik Horster, viser, at børn ikke inddrages i det omfang, som loven foreskriver, ligesom der i alt for mange sager heller ikke deltager en bisidder, som også er en nedskrevet rettighed i loven. Mange børn bliver end ikke oplyst om, at de har den ret. Samtidig viser Ankestyrelsens trendanalyse, at forældre inddrages i endnu højere grad end børn og unge. Altså stik imod hensigten med Barnets Lov, der jo skal sætte barnet først.

Men der er også et helt tredje perspektiv, når man taler om børns rettigheder. Nemlig menneskerettighederne, påpegede Mads Pramming, da han fik ordet. For i al sin iver efter at tale børnenes sag, så glemmer man det allervigtigste – Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis bestemmelser gælder alle, også børn.

Advokat Mads Pramming pegede i sit oplæg efter frokost på netop vigtigheden af at kende til konventionen, når man behandler børnesager. For i konventionens artikel 3 står der blandt andet sort på hvidt, at ingen må underkastes umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Og, som han bemærkede fra scenen, så er det desværre virkeligheden for de børn, der bliver fanget i systemet, og som man i første omgang burde have taget udgangspunkt i, da man skrev Barnets Lov.

Bestemmelsen i konventionens artikel 3 er central, mener Mads Pramming. For menneskerettighederne kommer før alt anden dansk lovgivning, påpegede han.

”Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er ligesom nummer 1 – det er den, man skal kunne først, for ellers kan resten være lige meget,” sagde han med et skævt smil. Det bør derfor også være her, man som sagsbehandler og myndighed orienterer sig som det første, når det kommer til børns rettigheder i sociale sager. For modsat Barnets Lov, så er konventionens lige til, mener Pramming, da den er formet af retspraksis, og det vil derfor være relativt nemt at finde sine rettigheder repræsenteret i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser, sagde han.

Fælles for dagens oplægsholdere og tilskuere på stolerækkerne er et ønske om bedre og tydeligere rettigheder for børn. Men det stod også klart, da dagen gik på hæld, at der er længere vej, end man lige tror. I hvert fald hvis man skulle tro, at Barnets Lov havde fikset det hele.

Barnets Lov var tænkt som et nybrud. Men ifølge mange af de fagfolk, der mødtes på konferencen Barnets Stemme, er den i praksis blevet et uoverskueligt edderkoppespind af regler og undtagelser. Og det er børnene, der risikerer at hænge fast i nettet, hvis man fra politiske side ikke tager affære og skriver loven om.