Når en tiltalt i en straffesag ikke forstår dansk, er der brug for en tolk. Ikke bare som hjælpemiddel, men som selve fundamentet for, at retssagen overhovedet kan gennemføres. Alligevel er det ét af de mest uregulerede hjørner af det danske strafferetssystem, lyder konklusionen fra dommerfuldmægtig Morten Kromann, der ud over sin stilling ved domstolene er uddannet sprogofficer og tidligere har tolket for både politiet og retsvæsenet.
I artiklen Tolken som procesbærende aktør i straffesager, udgivet i Karnovs Ugeskrift for Retsvæsen, kortlægger han de strukturelle huller i den danske tolkepraksis. På baggrund af den artikel er denne uges gæst i podcasten Magtens Tredeling, hvor han uddyber, hvorfor han mener at brugen af tolkebistand bliver et usynligt problem i det danske retssystem.
"Det er sådan lidt det vilde vesten. Det handler om at finde en tolk, og der er ikke nogen særlig gode værktøjer til at finde ud af, om en tolk er dygtig," siger Kromann og henviser til, at der ikke for nuværende er et nationalt register, der samler eller verificerer kvaliteten af de tolke, der er tilgængelige i Danmark.
Et usynligt problem
Det, Kromann kalder problemets kerne, er dets usynlighed. Ingen andre end tolken selv kan i udgangspunktet kontrollere, om oversættelsen er korrekt, og det udstiller et retssikkerhedsmæssigt problem, mener Morten Kromann, da der ingen krav om juridisk uddannelse er for tolke.
"Der er jo per definition ikke nogen andre end tolken i lokalet, der taler begge sprogene," siger han og tilføjer, at fejl derfor kun opdages, hvis en tilfældig tilstedeværende person behersker begge sprog
Den centrale lovbestemmelse, når det kommer til brug af tolke, er retsplejelovens §149. Den fastslår, at retssproget er dansk, og at sager med personer, der ikke forstår dansk, så vidt muligt skal gennemføres med hjælp fra en uddannet translatør eller tilsvarende kvalificeret tolk.
Men uddannelsen til translatør har været lukket i 15 år. Og de tolke, der faktisk bruges, er ikke underlagt systematisk habilitetskontrol, selv om loven foreskriver, at samme regler som for dommere og domsmænd bør gælde.
"Vi laver ikke den her kontrol, så i princippet kan det være en fætter, der sidder som tolk. Det kan være en, man tidligere har haft konflikter med, men der er ikke den her løbende habilitetskontrol," siger Morten Kromann.
Sammenligning med seks andre lande
I sin artikel til Ugeskrift for Retsvæsen har Morten Kromann identificeret syv principper for en robust tolkningsordning og sammenholdt dem med praksis i Sverige, Norge, Tyskland, Holland, Storbritannien og Frankrig. Konklusionen er entydig
Alle seks lande har en autorisationsordning eller dokumenterede adgangskrav til tolkefaget. Alle seks lande har offentlige registre over godkendte tolke. Tre af landene gennemfører løbende habilitetserklæringer. Fem lande har etiske kodeks med retsvirkninger, og de samme lande har klagesystemer. De fleste lande har desuden en domstolsvejledning, der udlægger procedurerne
I Danmark eksisterer ingen af disse elementer i systematiseret form. Rigspolitiet har forsøgt med et udbud, men det kollapsede, og man er siden faldet tilbage på en midlertidig tolkfortegnelse, der har været midlertidig i syv-otte år
Derfor skal du lytte denne episode
Episode 273 af Magtens Tredeling giver indblik i et ureguleret tolkesystem, der potentielt kan have store retssikkerhedsmæssige konsekvenser for tiltalte i straffesager. Problemet er komplekst og ifølge Morten Kromann nærmest usynligt, fordi ingen andre end tolken selv i udgangspunktet kan kontrollerer, om oversættelsen er korrekt.
Nedslagspunkter:
- Morten Kromann peger på en reel risiko for, at Danmark krænker artikel 6, stk. 3 i EMRK, der garanterer retten til gratis tolkning i straffesager, hvis tolkningen ikke lever op til den fornødne kvalitet
- Ifølge Morten Kromann kan manglende tolkekvalitet i straffesager være forskellen på, om den tiltalte dømmes for den ene eller anden paragraf, hvis gram bliver til kilo og nej bliver til ja.
- Manglende juridiske videnskrav til tolkene risikerer ligeledes at besværliggøre den rette kvalitet i tolkningen, da tolkene for eksempel skal kunne forstå den danske retsplejelov for at kunne videregive dem på et fremmedsprog til den tiltalte.
- Morten Kromann efterlyser, en reel vejledning for brug af tolke, ligesom han gerne så, at man ændrede loven, så kravene blev udspecificeret.
- Og så peger Morten Kromann på det paradokse i kvalitetssikringen af tolkekvalitet, som det er lige nu, nemlig at den eneste, der kan kontrollerer om retsmøde tolken oversætter korrekt, er ofte kun tolken selv. Dermed bliver de potentielle fejl usynlige.
K-NEWS har spurgt Domstolsstyrelsen om de har overvejet at lave en sådan vejledning, som Morten Kromann efterlyser. Deres svar følger, når det foreligger. Du kan høre hele podcasten i ovenstående player eller i din foretrukne podcast-app.