Retspræsidenten kan ikke sætte sit eget hold. Hun kan ikke hyre dem, hun gerne vil have ind, og hun kan ikke fyre dem, som hun synes laver et dårligt stykke arbejde. Hun har ingen indflydelse på dommernes faglighed, og hvordan de skriver tingene.
Så selvom retspræsidenten i princippet er leder hos domstolene, er der en afgrænset ledelsesret over for dommerne.
Det er et af de eksempler på ledelse hos domstolene Helene Chjeffer Boje kommer med i episode 234 af Magtens Tredeling. Hun siger det, som en del af forklaringen på, hvordan domstolenes struktur gør ledelsesrollen sværere ved domstolene, og hvordan det i sidste ende kan have en indflydelse på arbejdet med at få sagsbehandlingstiderne nedbragt.
I ugens episode er omdrejningspunktet nemlig en gammel traver – ventetiderne ved domstolene. Og ugens gæst - funktionschef hos retten i Roskilde Helene Chjeffer Boje -kommer med sit bud på, hvorfor det er så svært at få nedbragt ventetiderne.
Boje har skrevet et speciale med titlen: Om sagsbehandlingstider og kunsten at lede de uafhængige, som afslutning på sin lederuddannelse fra CBS. I specialet undersøger hun de formelle og uformelle strukturer ved domstolene for at få indblik i, hvordan ledelsen ved domstolene er, og om det har en indflydelse på arbejdet med at nedbringe ventetiderne.
Og hendes konklusion er klar; en del af svaret på, hvorfor vi har svært ved at nedbringe ventetiderne ved domstolene, kan findes i den måde domstolene er bygget op på og dermed den måde, ledelsen af domstolene er nødt til at være.
”Retspræsidenten har en begrænset ledelsesret i forhold til ledere af andre organisationer. Han har ikke indflydelse på størrelsen af sin økonomi i retskredsen. Han kan ikke hyre og fyre dommerne. Der er mange af processerne for, hvordan sagerne skal behandles, som skal vedtages i Folketinget,” forklarer Helene Chjeffer Boje og fortsætter:
”Kompetencen er altså ret afgrænset i forhold til, hvad han kan bestemme. Og hertil skal man så ligge, at han har en dommergruppe, som er fuldstændig uafhængig. Retspræsidenten bliver opfattet som personaleleder for dommerne, men han har en begrænset instruktionsbeføjelse over for dem.”
Strukturen i domstolene betyder også, at nogle af de greb, man har brugt i resten af det offentlige Danmark til at skabe forandring i institutionerne, ikke kan bruges på samme måde hos domstolene.
For eksempel er flere af de New Public Management-værktøjer, som har fyldt meget i forhold til effektivisering, ikke mulige at bruge hos domstolene på grund af strukturen og dommernes uafhængighed.
”Sådan noget som direktørkontrakter og incitament, altså økonomiske incitamenter for, hvor hurtigt man ligesom færdiggør sine sager, dem kan man jo ikke bruge ved domstolene, fordi saglighed er jo så utroligt vigtigt, og det er utroligt vigtigt, at vores dommere ikke bliver påvirket økonomisk, altså at de måske bliver mindre grundige, fordi de skal skynde sig,” eksemplificerer Helene Chjeffer Boje.
Du kan høre flere nuancer og eksempler på, hvordan strukturen hos domstolene kan være en del af forklaringen på, hvorfor det er svært at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved de danske domstole i denne uge episode af Magtens Tredeling.
Her kan du også høre Helene Chjeffer Boje fortælle om, hvordan hun har undersøgt de formelle og uformelle strukturer ved domstolene.
Det hele finder du under Magtens Tredeling episode 234, der hvor du normalt lytter til lyd, eller ved at klippe på playeren i toppen af