Domstolsstyrelsen sender opgaven med udarbejdelsen af en vejledning til retterne om brug af tolke i retssalen videre til retspræsidenterne.
De oplyser i et skriftligt svar til K-NEWS, at de ikke udarbejder vejledninger til retterne inden for det judicielle område, men kan facilitere et sådant arbejde såfremt retspræsidenterne efterspørger det, og det er muligt at prioritere i forhold til Domstolsstyrelsens opgaveportefølje og ressourcer.
Svaret kommer efter dommerfuldmægtig og tidligere tolk for både retsvæsen og politi Morten Kromann i en episode af podcasten Magtens Tredeling kritiserer tolkesystemet, som det er i dag.
Han peger på, at tolkesystemet er ureguleret og samtidigt rummer et usynligt problem, fordi det kun er tolken selv i retssalen, der ved, om der tolkes korrekt. Samtidigt findes der ingen tolkeuddannelse, der kvalificerer de tolke, der bruges i retssalen.
"Det er sådan lidt det vilde vesten. Det handler om at finde en tolk, og der er ikke nogen særlig gode værktøjer til at finde ud af, om en tolk er dygtig," siger Kromann i Magtens Tredeling og henviser til, at der heller ikke for nuværende er et nationalt register, der samler eller verificerer kvaliteten af de tolke, der er tilgængelige i Danmark.
I episoden efterlyser Morten Kromann en intern vejledning hos Domstolsstyrelsen om, hvordan man som dommer inddrager en formaning til tolke i straffesager for blandt andet at sikre deres habilitet. En formaningspligt, der ifølge Morten Kromann findes i §149 i Retsplejeloven.
K-NEWS har derfor rettet henvendelse til Domstolsstyrelsen og spurgt, om de kunne forestille sig at lave en sådan vejledning. Og det er her, Domstolsstyrelsen sender opgaven videre, fordi de ikke varetager den slags opgaver.
”Domstolsstyrelsen varetager domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold. Domstolsstyrelsen udarbejder derfor ikke vejledninger til retterne inden for det judicielle område. Vi kan dog facilitere et sådant arbejde, såfremt retspræsidenterne efterspørger det, og det er muligt at prioritere i forhold til Domstolsstyrelsens opgaveportefølje og ressourcer,” skriver de til K-NEWS.
De uddyber, at ansvaret for tolke- og oversættelsesydelser ligger hos retterne.
”Det er dermed den enkelte ret, der kontakter tolken og bestiller tolkning og oversættelse samt aftaler pris og andre vilkår med tolken eller et bureau, når der indgås aftale om en konkret tolkeydelse.
Retterne kan anvende tolke, som fremgår af Rigspolitiets tolkefortegnelse over sikkerhedsgodkendte tolke, som står til rådighed for alle myndigheder på Justitsministeriets samt Udlændinge- og Integrationsministeriets områder. Tolkefortegnelsen har alene karakter af information, der skal bidrage til at lette myndighedernes opgave med at bestille og indkøbe tolkeydelser.
Tilsynet med samt håndteringen af klager over kvaliteten af tolkeydelser foregår ved de enkelte retter. Hvis en tolk på Rigspolitiets tolkefortegnelse efter rettens opfattelse ikke lever op til kvalitetskravene for en tolkeydelse, kan retten indgive en klage over tolken til Politiets Administrative Center (PAC). I tilfælde, hvor retten ikke er tilfreds med kvaliteten af en tolkeydelse hos en tolk uden for tolkefortegnelsen, vil retten blot undlade at anvende denne tolk igen,” skriver de til K-NEWS.
Du kan lytte til hele episoden om det usynlige tolkeproblem, under Magtens Tredeling episode 273, der hvor du normalt lytter til lyd.