I Danmark har vi en situation, hvor du som skattebetaler skal vurdere, om du har råd til at forsvare dig i en sag, hvor du allerede har fået ret. Sådan lyder det fra Stine Andersen, stifter af og partner i advokatvirksomheden AndersenKaer, der er specialiseret i skattesager.
Afsættet for postulatet i denne artikels første linjer handler om den mangelfulde mulighed, Danmarks skatteydere – det være sig personer eller virksomheder – har til at deponere et omstridt beløb. Vel at mærke et beløb som bliver bestridt af Skatteministeriet efter, at skatteyderen har fået afklaring i den pågældende sag i Landsskatteretten.
Hvis Skatteministeriet vælger at få prøvet Landsskatterettens afgørelse ved domstolene, kan den implicerede skatteyder se frem til et årelangt forløb, hvor der i sidste ende vil blive påskrevet renter – fordi det omstridte beløb ikke af skatteyder er deponeret ved sagens start – der får den endelige betaling til skattemyndighederne til langt at overgå det oprindeligt omstridte beløb.
Skatteadvokat har aktuelt 15 sager med velkendt problematik
Det er ikke blot et teoretisk problem, siger Stine Andersen, der som skatteadvokat har arbejdet med denne problemstilling i konkrete sager i over et årti.
Og, vurderer hun til K-NEWS, problemstillingen er aktuel i cirka 15 retssager, hvor hendes firma repræsenterer en skatteyder. I stort set alle sager er der, ifølge hende, spurgt ind til muligheden for frivillig deponering, og i alle sager har Skattestyrelsen afvist, at det kan lade sig gøre, oplyser hun.
Den manglende mulighed for deponering af et omstridt beløb er sådan set et forhold, der er udpeget som et problem af både en tidligere regering og Højesteret.
I 2019 i Retssikkerhedspakke fem med overskriften Et opgør med urimelige regler var daværende skatteminister Karsten Lauritzen afsender af denne konstatering:
”En skatteyder bør ikke risikere væsentlige rentetilskrivninger i de særlige tilfælde, hvor Skatteministeriet indbringer en afgørelse fra Landsskatteretten for domstolene eller anker en dom. Som reglerne er i dag, er der ikke hjemmel til, at skatteyderne frivilligt kan indbetale skat, mens retssagen verserer.”
Det bliver også på side fire under punktet med overskriften ”Deponering – mulighed for indbetaling, hvis Skatteministeriet indbringer en sag for domstolene” konstateret, at sagerne kan tage op til flere år, og at skatteyderne vil blive opkrævet akkumulerede renter inden afsnittet afrundes med konklusionen om, at ”For at øge retssikkerheden lægges der op til, at reglerne kan ændres, så skatteyderne i visse tilfælde gives mulighed for at indbetale(deponere) et beløb svarende til det omstridte skattekrav.”
Skatteministeriet udsendte 12. april 2019 en pressemeddelelse med nogle af de gode nyheder i den femte retssikkerhedspakke. Som et eksempel på urimeligheder fra datiden, der skal til livs, nævnes nogle skatteforløb med piloter ”Retssikkerhed handler også om […] at skattereglerne er balancerede. Et godt eksempel på det er, hvis man er udenlandsdansker og har fået nedsat sin skat, så tæller ophold i det danske luftrum med i de dage, som man maksimalt må opholde sig i Danmark. Det er åbenlyst urimeligt – og tilmed svært at administrere – ligesom det rammer piloter og andet flypersonale, selvom de ikke sætter benene på dansk jord. Det laver vi nu om”, siger skatteminister Karsten Lauritzen i pressemeddelelsen.
Men det er et langt større beløb, der er på spil i den her problematik end det, en pilot eller andet flypersonale kan rammes af.
Fire år efter retssikkerhedspakke fem falder den dom i Højesteret, som er udgangspunktet for det interview, du kan høre Stine Andersen deltage i i Magtens Tredeling - Taxo.
I 2023 falder en dom i Højesteret, der også italesætter det uhensigtsmæssige i status quo. Det er en sag, der handler om hundredevis af millioner, der er blevet til mange flere hundredevis af millioner på grund af forrentningen af det oprindelige omstridte beløb. Højesteretsdommene angår alene spørgsmålet om forrentningen.
I dommen skriver Højesteret, at retten er ”opmærksom på, at en forståelse af opkrævningsloven i overensstemmelse med dens ordlyd indebærer, at skattemyndighedernes samlede rentekrav mod NetApp Denmark er meget stort i forhold til det indeholdelsespligtige beløb.”
Dommen fra januar 2023 kan du læse HER.
Retten fastslår, at virksomheden ikke var givet mulighed for at lave en deponering, at rentetilskrivningen ikke er en krænkelse af virksomhedens rettigheder, og at – i sidste ende – Skatteministeriet er i deres gode ret til at gøre, som de gør.
Men i linjen efter tilføjer Højesteret, at de samtidig finder ”at der er anledning for lovgivningsmagten til at forholde sig til om konsekvenserne af opkrævningsloven er ønskelige”
I slutningen af 2025 er der ikke sket meget. Og ifølge Stine Andersen er der cirka 15 sager, hvor myndighederne, Skattestyrelsen, har afvist at lade virksomheder lave frivillig deponering af det omstridte beløb.
Professor ser åbning, ministerie svarer
Med en understregning af, at han ikke er ekspert i skatteret, udtaler professor i forvaltningsret Rasmus Grønved Nielsen ved Københavns Universitet sig om den konkrete sag fra 2023 til K-NEWS og Magtens Tredeling - Taxo:
”For mig at se afskærer dommen ikke nødvendigvis, at parterne som led i en aftale bliver enige om, at det omtvistede beløb skal deponeres.”
Og Rasmus Grønved Nielsen, der er specialiseret i formuerettens samspil med den offentlige ret (særligt forvaltningsret), herunder det offentlige som aftalepart, ydermere argumenterer:
”Jeg kunne sagtens forestille mig, at der kunne være en gensidig interesse i en sådan ordning: Skatteyderen undgår rentetilskrivning, mens skattemyndighederne begrænser sin risiko, hvis skatteyderen bliver insolvent. Jeg tror dog, at skattemyndighederne vil være forsigtige netop som følge af dommen, herunder også fordi den indeholder en tilkendegivelse til lovgivningsmagten om den nuværende ordnings uhensigtsmæssighed."
Rasmus Grønved Nielsen indskyder mod slutningen af sin udtalelse en spekulation om en medvirkende årsag til den manglende deponeringsmulighed. En spekulation, der bygger på velkendte problemer i det offentlige. Han skriver til K-NEWS:
"Det betyder sikkert også noget, at det it-system, der understøtter ordningen med én skattekonto, givetvis ikke kan håndtere en deponeringsløsning.”
K-NEWS har spurgt Skatteministeriet om et it-system - eller et manglende it-system – har betydning for, at Skatteministeriet ikke giver danske skatteborgere mulighed for at deponere omtvistede beløb, når skatteborgeren får deres afgørelse fra Landsskatteretten udfordret af Skatteministeriet i retssystemet.
Skatteministeriet svarer:
”Det er ikke et it-system – eller et manglende it-system – der har betydning for muligheden for deponering af omtvistede beløb under domstolsbehandling. Som reglerne er i dag, er der ikke hjemmel til, at den skatte- eller afgiftspligtige kan deponere det omtvistede beløb i de sager, som Skatteministeriet indbringer for domstolene eller anker, for at undgå rentetilskrivning."
Og om det overordnede problem, som er emnet i Magtens Tredeling - Taxo med Stine Andersen som hovedtaler, udtaler de i det skriftlige svar:
"Skatteministeriet er ved at se på, om og hvordan, der kan udformes en deponeringsordning.”
Magtens Tredeling - Taxo, som er som er en ny variant at K-NEWS' ugentlige faste podcast, vil fremover blive udgivet seks gange om året helt præcist hver andens måneds første tirsdag. Med andre ord, den dag vi fremover kommer til at kalde Taxo Tirsdag.
Og Stine Andersen er altså gæst i den episode, som publiceres klokken 12 tirsdag den 2. december 2025.