En spiseseddel med de største udfordringer i vores tid

Det blev nævnt fra flere deltagere flere steder. Ved frokosten, under tirsdagens middag og ved cafébordene i pauserne mellem de mange oplæg. Forvaltningsretskonferencen, der igen i år tiltrak 1200 offentlige jurister, advokater og juraeksperter fra hele Danmark, er én stor fætter/kusine-fest, hvor fagnørderi og socialt samvær går hånd i hånd. Og hvor mødet med ligesindede over emner så smalle som affaldsdeponering, administrativ tolerance og ekstrahering for alvor kan tænde gnisten hos de deltagende.

Men det er også en spiseseddel med de største udfordringer i vores tid. Sådan udlagde rektor ved Aalborg Universitet Per Michael Johansen det, da han åbnede konferencen tirsdag formiddag:

”Ude vest på i Thy, hvor jeg kommer fra, der står der de her skilte, hvor der står Pas på understrømmen. Det kan man også sige om de strømme, der i disse år udfordrer strukturerne og ikke mindst tilliden til vores offentlige forvaltning. Derfor skal vi bruge tilliden mellem hinanden til at diskutere, hvordan vi opretholder tilliden til forvaltningen”.

Og det er nemmere, når man er omgivet af ligesindede, påpegede han:

”Når man er blandt venner, afstedkommer det en hvis tryghed at stå her,” bebudede han fra talerstolen.

Og dermed afsættet for to dages konference fuld af juridisk fagnørderi. K-NEWS giver dig her et kort oprids af nogle af de mange oplæg, som blev afholdt på konferencen.

1. Embedspligter og embedsansvar

En altid veloplagt Jens Peter Christensen åbnede konferencen med sin keynote om ansvar og pligter i embedsværker. Og som altid var oplægget fuld af anekdoter og småsatiriske betragtninger, der fik den fulde sal til at småklukke ned i formiddagskaffen.

Selv beskrev han emnet som noget lidt trist noget, man egentlig helst ikke vil have for meget af. Men, fortsatte han, det kan være ret sjovt at tale om, når det er andre, der får ørerne i maskinen.

Under oplægget fortalte han blandt andet, hvordan evnen til med juridisk spidsfindighed at kunne fortie sagers kerne er anset som en karrierefremmende kvalitet i embedsværket. Sådan blev det i hvert fald engang fastslået i en rapport, hvor embedsmænd blev interviewet.

Ordene faldt i fortællingen om embedsmænds ansvar og pligter. Og Jens Peter Christensen fortalte historien om, hvordan også ministrene fik en lov om ansvarlighed trukket ned over deres arbejde, da en tidligere Grønlandsminister skruede så meget på gengivelsen af sandheden og på sine embedsmænds omgang med sandheden, at ministeransvarsloven efterfølgende blev skabt. 

Du kan høre hele oplægget fra højesteretspræsidenten HER

2. Det juridiske isbjerg

Efter blot to uger som ombudsmand holdt Christian Lundblad sin første store tale som keynote på årets konference.

Han rundede i løbet af sin tale, hvordan man bliver ombudsmand, hvorfor han blev det, hvordan det er, og hvordan han håber at præge fremtiden via sin nye titel.

Han beskrev behovet for Folketingets ombudsmand og sammenlignede det med et isbjerg i en juraverden, der er ramt af global opvarmning.

”Så der er brug for et isbjerg som os,” sagde han.

Christian Lundblad kom også omkring nogle af de trends, han regner med, at han som ombudsmand kommer til at kigge på, herunder blandt andet digitalisering, frisætning af den offentlig sektor, AI, børneområdet, skat og sagsbehandlingstider.

Og netop i forhold til sagsbehandlingstider, kom han også med en lille opsang til lederne, der står for prioritering i sagsbehandlingen, og som han mener, bør være bedre til at prioriterer i de sager, der lander på deres bord, så sager med akut behov bliver prioriteret først. Han pegede blandt andet på, at han så de lange sagsbehandlingstider som et konkret ledelsesansvar, og det ville han også kigge på i forhold til ombudsmandens behandling af sager.

Og så vendte han også debatten om ombudsmandens synlighed i forhold til kritik og sagde blandt andet:

”Jeg kan ikke love mere og skarpere kritik i fremtiden, men jeg lover relevant og brugbar kritik.”

K-NEWS har optaget hele Christian Lundblads tale, som du kan høre i løbet af de næste uger, som en episode af Magtens Tredeling.

3. Håndhævelse og tolerance

Thomas Haugsted, ph.d.-studerende og advokatfuldmægtig hos Poul Schmith var direkte i sin præsentation i sit oplæg. For ifølge ham har vi et forvaltningsretligt håndhævelsesproblem i Danmark.

Helt konkret pegede Haugsted på, at vi i den generelle forvaltningsret ikke har fastlagte retlige rammer, der slår fast, at forvaltningen skal gribe ind, når den bliver gjort opmærksom på en lovovertrædelse. Tværtimod er de eksisterende regler smurt ud over forskellige sektorer, med særskilte regler i alt fra miljøret til skatteret, når det kommer til håndhævelse.

”Håndhævelse er en outsider og et emne, der har levet længe i skyggerne,” sagde Haugsted og fremhævede blandt andet, at der i litteraturen om gængs forvaltningsret stort set ikke er nogen nævnelse af problematikken. Man skal derimod over i de sektorspecifikke fagbøger for at finde italesættelsen af problematikken, sagde han.

Haugsted fremhævede flere eksempler på det, han kalder administrativ tolerance. Altså eksempler hvor myndighederne med overlæg undlader at reagere på en lovovertrædelse, enten på grund af manglende ressourcer eller på grund af den administrative byrde, som en sådan reaktion måtte medføre.

Han pegede blandt andet på et eksempel fra det naturfredede Holmsland Klit, hvor 500 sommerhusejere havde opført ulovlige sommerhuse i god tro – opførelsen var nemlig sket i et naturfredet område, men da forvaltningen blev gjort opmærksom på det, ønskede man i første omgang ikke at udnytte fysisk retlige repressalier, da man ikke ønskede at tvinge ejerne til at rive alle deres sommerhuse ned.

Et andet eksempel, som Haugsted pegede på, var kriminaliteten og den mangeårige hashhandel på Christiania, som man fra myndighedernes side i vidt omfang har tolereret.

4. For rask til sygedagpenge og for syg til arbejdsløshedsdagpenge

Heidi Hauge, ph.d.-studerende på Aalborg Universitets Juridiske Institut, fortalte med udgangspunkt i en videnskabelig artikel om, hvordan nogle borgere ender mellem to love, når de bliver vurderet for raske til sygedagpenge af kommunen, men i A-kassen bliver vurderet for syge til arbejdsløshedsdagpenge.

Heidi Hauge konkluderede, at der teoretisk set burde være en sammenhæng mellem de to love, henholdsvis sygedagpengeloven og arbejdsløshedsforsikringsloven, hvis sagen kun er påvirket af borgerens egen sygdom og ikke andre kriterier som vilje og evne.

Sammenhængen i lovgivningerne ser hun blandt andet i erstatningstankegangen og i sammenfaldet mellem begreberne i de to love.

Problemet er bare, at der som sagt ikke ses en sammenhæng i praksis, fordi nogle borgere netop oplever at blive erklæret for raske eller arbejdsdygtige til sygedagpenge og for syge til arbejdsløshedsdagpenge.

En af de løsninger, Heidi Hauge ser, og som hun kom ind på i sit oplæg, er, at kommunerne burde vejlede borgeren bedre. En vejledningspligt, Hauge faktisk mener, man kunne argumentere for, at kommunerne er forpligtede til at give.

K-NEWS har før konferencen interviewet Heidi Hauge om netop hendes videnskabelige artikel til Karnovs Ugeskrift for Retsvæsen, som hun tog udgangspunkt i under sit oplæg. Den episode giver en mere uddybende forklaring af den problematik, Heidi Hauge pegede på i oplægget i Aalborg. Episoden udkommer på mandag

5. Den juridiske nål i affaldsbunken

En tur rundt blandt konferencens oplæg tegner et ret tydeligt billede af, at der vitterligt er jura i langt det meste. For eksempel affaldshåndtering, som var afsættet for et af tirsdagens sidste oplæg.

Her udlagde Dorte Balle Harder og Mikkel Clausen, begge chefkonsulenter fra Miljøstyrelsen, det forvaltningsretlige landskab for affald. Både den retlige affaldsdefinition, men også hvorfor det er essentielt at forholde sig til affaldsdefinitionens udvikling.

“Affaldsregulering er en meget gammel regulering og sammen med vandregulering, er det noget af det ældste, vi har,” konkluderede Dorte Balle Harder.

Hun fortalte, hvordan affald er omfattet af både tre FN-konventioner, EU’s affaldsrammedirektiv, samt national regulering. Men også at det er et område, hvor ordlyden har ændret sig over årene.

Definitionen på, hvad affald er, har med årene flyttet sig, påpegede Mikkel Clausen. I 1975 lød definitionen: ethvert stof eller enhver genstand som indehaveren skiller sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med i henhold til gældende nationale bestemmelser.

I dag lyder den: ethvert stof eller enhver genstand som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med. Og det gør håndteringen kompleks, da det kan være svært at definere, hvorvidt man agter eller planlægge at skille sig af med noget, eller hvorvidt man har planer om at nyttiggøre eller genanvende det.

6. Syntetiske data 

Hvad betyder syntetiske data?

Det spørgsmål, og hvad det kan bruges til, svarer Mathias Bartholdy på i sit oplæg.

Om syntetiske data på det ph.d.-niveau og i den kontekst, han arbejder med dem, forklarer han, at de er sat i verden til at beskytte privatlivet og samtidig sikre bedst mulig sundhedsforskning.

Som forklaring af hvad syntetisk data er, viser han som det første et billede af en kvinde. Mørkhåret, smilende, med lidt asiatiske træk, mørke øjne. Han spørger ud til den fyldte sal, om nogen genkender kvinden. Ingen melder sig, og hun er, fortæller han, da også et AI-genereret ansigt, en person skabt statistisk med afsæt fra en stor bunke billeder - originaldata.

På samme måde kan vi i dag få maskinen - syntheziseren, som Mathias Bartholdy navngiver den -  til at levere personprofiler indeholdende sundhedsdata, som er genereret ud fra statistisk sandsynlighed. Det er de syntetiske data.

På billedet herunder, hvor Mathias Bartholdy står foran skærmen, viser han, hvor simpelt han med AI skaber syntetiske data i form af tusind ikke-eksisterende-personer.

I den sorte side af hans medbragte billede bag ham, kan øverst oppe ses den to linjer korte prompt, han har givet computeren.

"Generate dataset of 1000 patients suffering from diabetes. Include age, gender, comorbidities, and geographical location", lyder prompten.

Det er nok til at syntheziseren leverer 1.000 syntetiske personprofiler.

I den lyse del af billedet anes tekstlinjerne, med de første 35 af de 1.000 syntetiske personprofiler, der alle kan bruges som data i sundhedsforskning. 

Billedet: Mathias Bartholdy, jurist, der er ni måneder inde i sin ph.d. om syntetisk data.

Ph.d.'en som Mathias Bartholdy arbejder på har to ben. Der skal udvikles algoritmer, der kan skabe syntetiske data. Og der skal udvikles systemer, adversary, der kan tjekke kvaliteten af de syntetiske data. 

At tjekke kvaliteten handler om, at de syntetiske data er korrekte nok til, at de reelt er brugbare som researchmateriale. Og det handler også om at sikre, at en ’person’ i det syntetiske datasæt ikke kan medvirke til at identificere en ægte person. Men der er også elementer af lægeetiske dimensioner - og forvaltningsretlige - når han stiller spørgsmålet: Hvad nu hvis data om en af de syntetiske personer minder så meget om en af de ægte personer, og den data fører til en medicinsk konklusion om, at den ægte person er i en alvorlig medicinsk risiko? Hvordan er vi så forpligtet til at informere den person om risikoen og tilbyde behandling.

Der var masser af henvisninger til jura, dårlig anonymisering og andre GDPR-relaterede problematikker undervejs. Og Mathias Bartholdy påpegede tydeligt, at han i sit arbejde ønsker at komme med anbefalinger til, hvordan der kan sættes turbo på sundhedsforskningen, at han vil vejlede til det han anser for at være den optimale lovgivning. I samme sætning kom han også med en udmelding, der rettede sig kritisk mod EU-domstolens tilgang til det her område. Det er en historie, vi må se nærmere på på et senere tidspunkt.

Som nævnt i starten er bundniveaut højt og nicheniveauet ligeså. Og det her er et konferenceoplæg, hvor der blev sagt sætninger som:  

“Hvis det syntetiske datasæt tillader at lære noget nyt om personer, som ikke er en del af det originale datasæt, er der så tale om et indgreb i privatlivet jævnfør EUCFR art. 7?”

Som svar på, hvad han synes også kunne være sjovt at kigge på forskningsmæssigt indenfor det her felt hvor GDPR møder AI, opstiller Mathias Bartholdy blandt andet de her tre vidtløftige spørgsmål:

"Hvornår udgør statistisk interferens et indgreb i privatlivet?", "udgør synthesizeren personoplysninger i sig selv?" og "udgør generering af personoplysninger ved et uheld en behandling af personoplysninger?". 

Mathias Bartholdys oplæg var et af dem, hvor en kop kaffe bagefter var tiltrængt som påmindelse om, at ikke-syntetiske ting kan være nemmere at forstå.

6. Er Folketinget blevet en kulisse?

Som et af de sidste oplæg om tirsdagen fortalte Jens Teilberg, vicedirektør i Folketinget, om lovgivningsprocessen.

”Er Folketinget blevet en kulisse, og er det et problem?” spurgte han som noget af det første.

Herefter kom han ind på, hvad der påvirker den måde, der bliver lavet politik på. Blandt andet nævnte han, at det for mange politikere opleves, som om der bliver lavet politik på speed – altså at tempoet er enormt højt. Samtidigt er der kommet en mere åben samtale om stress og arbejdspres. Til slut nævnte han udfordringen med en vigende tillid til demokratiet, færre medlemmer i partierne, mindre trofaste vælgere og flere og mindre partier.

I løbet af sit oplæg slog han ned på blandt andet lovgivningsprocessen, der ifølge ham har ændret sig en del. Tiden til behandling af lovforslag er blevet kortere, og den måde man løser problemer på, har ændret sig.

Før i tiden så man på en problemstilling, fandt en god løsning og tænkte til sidst på, hvordan løsningen kunne kommunikeres bedst.

I dag ser han i højere grad det, han kalder en medialisering – altså at politikerne går mere op i, hvordan den lovgivning, de laver, tager sig ud i medierne – både de traditionelle og sociale.

Derudover satte Jens Teilberg også fokus på den måde, udvalgsstrukturen er i det danske folketing.

Danmark har i alt 30 forskellige udvalg og 29 medlemmer per udvalg. Det betyder, at hvert folketingsmedlem i gennemsnit sidder i 4,7 udvalg. Til sammenligning sidder hvert medlem i gennemsnit i ét udvalg i Norge, og i Sverige hedder gennemsnittet 0,7 udvalg per medlem.

Som det ser ud i Danmark i dag er det fuldstændigt urealistisk for medlemmerne i Folketinget at møde op til alle de udvalgsmøder, de har, konkluderede Jens Teilberg.

7. Begrebsforvirring om straf

Medierne kan ikke finde rundt i begreberne, når det kommer til, hvad straf er for en størrelse.

Sådan lød det fra forfatter og tidligere direktør for Kriminalforsorgen Hans Jørgen Engbo, der fra oplægspulten rettede skarp kritik af mediernes formidling af kriminalstof, særligt når det kommer til former for straffuldbyrdelse.

For når medierne skriver om anbringelse, forvaring, fængsel, behandling og ungdomssanktion, så er det kun fængsel, der er reel straf. De andre defineres som retsfølger af strafbare handlinger.  

“Jeg synes dog, det havde været mere naturligt også kalde forvaring for straf,” bemærkede Engbo.

Han brugte derefter tid på at skille begreberne straf og fuldbyrdelse ad, og pegede blandt andet på, at både medier og politikere tilsidesætter normaliseringsprincippet, når der tales om hårdere straffe og fængsel.

For Kriminalforsorgens fremmeste opgave er at skabe så ’normale’ forhold for de indsatte som muligt. Og det princip udfordres, når politikerne kræver hårdere straffe, men også når fængslet portrætteres i medier, serier og film. Når der er optagelse af fængsler i danske tv-serier, så kommer filmholdet selv slæbende med tremmer for at få det til at ligne et rigtigt fængsel.

8. Loven om offentligt ansattes ytringsfrihed

For ikke så lang tid siden var det blot et lovforslag. Men dagen inden kontorchef i Justitsministeriets Lovafdeling Mads Møller Langtveds oplæg i Aalborg om netop lovforslaget – altså d. 20. maj – blev lovforslaget faktisk vedtaget. Langtveds oplæg handler om loven om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Det nye lov stadfæster offentligt ansattes ytringsfrihed. Og på K-NEWS har vi tidligere vendt det i en episode af Magtens Tredeling, hvor Pernille Boye Koch – national chef ved Institut for Menneskerettigheder – gav sit syn på lovforslaget, der nu er blevet til lov. Det kan man høre her.

I oplægget fra Mads Møller Langtved på konferencens anden dag blev blandt andet gældende ret, baggrunden for lovforslaget, lovfæstelsen af gældende ret og indholdet i lovforslaget samt politiske ønsker gennemgået.

Han fortalte blandt andet, hvordan der i 2022 lå et andet lovforslag klar, fremsat af den daværende S-regering med støtte fra Dansk Folkeparti, Radikale, Enhedslisten og SF, som omfattede en del mere end det lovforslag, der d. 20. maj, blev til lov.

I lovforslaget fra 2022, der aldrig blev til noget, fordi regeringen kort efter gik af, blev det både foreslået at lovfæste gældende ret, opdatere vejledningen på området fra 2016, gå i dialog med arbejdsmarkedets parter om kendskab til reglerne og inkludere privatansatte, der varetager opgaver for det offentlige.

Hele det lovforslag gled dog af bordet, da regeringen gik af, og derfor fremsatte den nye SVM-regering – nu kun med støtte fra Dansk Folkeparti – i april 2024 et nyt lovforslag. Denne gang et lovforslag, der kun ville stadfæste gældende ret.

Og det er det lovforslag, der er blevet vedtaget.

Man kan som sagt høre mere om loven i vores episode nummer 216 af Magtens Tredeling.