I en netop udgivet delrapport fra udvalget Advokaten anno 2026, nedsat af Advokatrådet, fremgår det, at udvalget ønsker at flytte mandatet for beskikkelse, deponering, genbeskikkelse og uddannelse for advokater fra Civilstyrelsen under Justitsministeriet til Advokatsamfundet.
I udvalget er en gruppe, bestående af økonomiprofessor Phillip Schröder og de tre erhvervsorganisationer Dansk Industri, Dansk Erhverv og Danske Advokater, dog kommet med en mindretalsudtalelse, der går anbefalingen imod.
I udtalelsen lyder det, at:
”En overførsel af kompetencen til at meddele beskikkelse, deponering og genbeskikkelse af advokater til et nyt nævn, der betjenes af Advokatsamfundet, efter disse medlemmers opfattelse vil indebære en øget koncentration af funktioner hos Advokatsamfundet, som herefter vil få en central rolle i forhold til advokatuddannelsen, adgangen til professionen, det løbende tilsyn og sanktionering.”
Ifølge de tre organisationer og økonomiprofessoren giver det derfor betænkeligheder om det, de kalder ”den institutionelle balance og funktionsadskillelsen.”
Derfor bemærker mindretallet, at anbefalingen bør ledsages af en overvejelse om at åbne advokatuddannelsen for flere udbydere inden for en fælles reguleret ramme.
Ingen kommentarer
K-NEWS har rakt ud til både Dansk Industri, Dansk Erhverv og Danske Advokater for at få svar på, hvordan man konkret ser en ny model for udbydere af advokatuddannelsen.
Hos Dansk Industri og Dansk Erhverv vil vi gerne vide, dels hvorfor man har fundet det vigtigt at overveje at udbrede mængden af udbydere af advokatuddannelsen, dels hvordan de to organisationer ser en fælles ramme se ud. Slutteligt vil vi gerne vide, hvorvidt Dansk Erhverv og Dansk Industri selv ønsker at byde ind på at være udbydere af advokatuddannelsen.
Hverken Dansk Industri eller Dansk Erhverv ønsker dog at svare på uddybende spørgsmål men henvisning til, at man gerne vil vente til, den endelige rapport er færdig senere på året.
Hos Danske Advokater vil vi foruden de ovenstående spørgsmål gerne have svar på, hvorvidt der er en sammenhæng mellem nærværende mindretalsudtalelse og ønsket om flere udbydere af advokatuddannelsen på den ende side og foreningens egen pressede kursusafdeling og medlemsnedgang på den anden side.
Hos Danske Advokater lyder svaret som hos de to andre – ingen kommentarer.
Advokatrådet: Giver ikke mening at spekulere
Formand for Advokatrådet hilser udvalgets overordnede anbefaling om centralisering af mandatet for beskikkelse og uddannelse velkommen. Han mener, at det sætter en tydelig streg under advokaters uafhængighed af staten, ligesom man med en sådan øvelse etablerer en sammenlignelig situation med andre lande.
I forhold til mindretalsudtalelsen og tankerne om en eventuel liberalisering af advokatuddannelsen påpeger Martin Lavesen, at det i hans øjne er betænkeligt, hvis der med en sådan model følger forretningsmæssige intentioner.
”Advokatrådet har den klare holdning, at det er fornuftigt at have én fælles advokatuddannelse, som ikke skal skabe overskud, men blot hvile i sig selv økonomisk, og hvor hensynet til retsplejen og til klienternes retssikkerhed er det altafgørende fokus. Det kræver, at grunduddannelsen har en høj faglig og etisk kvalitet frem for at være noget, der potentielt skal tjenes penge på,” siger han til K-NEWS.
Han peger desuden på vigtigheden af, at civilsamfundet har tillid til uddannelsen og advokatrollen i sig selv, og derfor er han betænkelig ved at lægge mandatet for at kunne udbyde uddannelsen ud til flere aktører.
“For advokatbranchen er der også en egeninteresse i, at der er høj tillid til advokattitlen fra samfundet – det tilsiger også et fælles, ensartet uddannelsesmæssigt fundament for de, der opnår advokatbeskikkelse, og en sikkerhed for et grundigt kendskab til de pligter, der følger med advokatrollen,” siger han og uddyber:
”Endelig er det vigtigt, at advokatuddannelsen er tilgængelig for alle økonomisk og geografisk, så det ikke udgør en barriere for at blive advokat. I dag hviler advokatuddannelsen i sig selv økonomisk, så den betaling, de fuldmægtige lægger, alene går til at dække omkostningerne, og altså ikke skal generere noget overskud.”
Martin Lavesen efterlyser derfor også, at organisationerne bag mindretalsudtalelsen bliver langt mere konkrete i forhold til, hvordan de ser, at en ny model skal se ud.
“Af de grunde giver det for os ikke mening at udtænke en ny model eller spekulere i hvilke rammer, der måtte skulle på plads, for at det kunne være en god ide, at flere kunne køre advokatuddannelse. Det må tilhængere af en anden model komme på banen med.”
Presset økonomi og medlemsnedgang
Mindretalsudtalelsen kommer på et tidspunkt, hvor man fra Danske Advokaters side har kunne præsentere et underskud for året 2025, herunder medlemsnedgang, og hvad brancheforeningen selv kalder ”et udfordrende år for kursus- og uddannelsesforretningen”.
Ifølge årsrapporten for 2025 kunne Danske Advokater præsentere et underskud på 474.000 kroner før skat mod et overskud året før på 3,3 millioner. Dog var der budgetteret med et forventet underskud på 890.000 kroner.
Samtidig viser årsrapporten, at antallet af medlemmer, defineret af Danske Advokater som virksomheder/forretningsadresser, er faldet fra 668 i 2024 til 634 til 2025. Ifølge Danske Advokater svarer det til 3643 advokater og 713 advokatfuldmægtige.
I 2025 hævede Danske Advokat kontingentet per advokat fra 7000 kroner om året til 7400. En stigning, der af Karsten Lauritzen i en kommentar til Advokatwatch betegnes som ”bare en naturlig følge af prisudviklingen” .