Magtfulde virksomheder og personer bruger i stigende grad retssystemet til at intimidere kritikere med dyre og langvarige retssager. De såkaldte SLAPP-sager (red. Strategic Lawsuits Against Public Participation) er ikke først og fremmest tænkt til at få oprejsning for en potentiel krænkelse, men til at skræmme journalister, NGO’er, forskere og andre deltagere i den offentlige debat til tavshed.
I denne uges episode af Magtens Tredeling forklarer bestyrelsesmedlem i Coalition against SLAPPS in Europe og Greenpeace-jurist Daniel Simons, hvordan SLAPP-sager fungerer som censur, hvorfor de truer den demokratiske samtale, og hvad EU’s nye anti‑SLAPP‑direktiv betyder for Europa og Danmark.
Derfor skal du lytte til denne episode
Episoden giver dig en klar praktisk og retlig forståelse af, hvad der kendetegner en SLAPP-sag, hvordan de typisk starter, hvem der bliver ramt, og hvorfor det ikke er nok at have generelle ytringsfrihedsgarantier, hvis processen i sig selv bruges som straf.
Fem nedslagspunkter
• En SLAPP-sag er et søgsmål, hvor formålet ikke er at få oprejsning for en reel krænkelse, men at misbruge domstolene til at intimidere kritikere. Typisk er sagsøger en rig eller magtfuld aktør, mens den sagsøgte er en stemme i den offentlige debat – ofte journalister, medier, NGO’er eller forskere.
• SLAPP-sager kan have en censurerende effekt. Når journalister, forskere eller andre borgere vælger at fjerne indhold eller helt undlade at omtale bestemte personer eller virksomheder for at undgå risikoen for en lang og dyr retssag, bliver magtfulde aktører sværere at kontrollere. Det svækker vælgernes oplysning, forbrugernes rettigheder og den bredere demokratiske debat.
• Ikke alle injuriesager er SLAPP. SLAPP-sager kendetegnes blandt andet ved svag eller begrænset juridisk substans, urealistisk høje krav og et klart formål om at tie kritik ihjel.
• EU’s anti‑SLAPP‑direktiv indeholder blandt andet muligheden for tidlig afvisning af en åbenlys SLAPP-sag, adgang til fuld omkostningsdækning og andre greb, der skal hjælpe med at komme SLAPP til livs. Men der er også en række begrænsninger i direktivet, der blandt andet handler om, hvordan EU-landene vælger at implementere direktivet.
• Bevidstheden om SLAPP-sager er lav, og der findes ikke mange kendte SLAPP-sager i Danmark. Men samtidigt er der et potentielt stort mørketal omkring SLAPP-sager. Det rejser spørgsmålet, om omfanget i Danmark er større end det billede, vi umiddelbart ser – og om det er problematisk, at Danmark står udenfor EU’s anti-SLAPP-direktiv.
Du kan høre mere i Magtens Tredeling i din foretrukne podcast-app.
Ovenstående tekst er skrevet med hjælp fra vores AI-assistent, men efterredigeret af vores ansatte journalister.