Der er igen tændt op under de politiske ønsker om strafskærpelser. Lige før sommerferien præsenterede regeringen deres udspil til en ny strafreform, der snart skal behandles i Folketinget, og som blandt andet har til hensigt at hæve straframmerne for personligfarlig kriminalitet
Men diskussionen om hårdere straffe og øget retfærdighed er vigtigere og indeholder meget mere end blot politiske paroler om behovet for strengere straffe. For straffesystemet risikerer at miste sin moralske forankring, når politikere bruger det til at sende signaler frem for at skabe retfærdighed.
Sådan lyder det fra den svenske professor Göran Duus-Otterström, som K-NEWS har interviewet til miniserien Straf, som er en del af den ugentlige podcastudgivelse Magtens Tredeling. Han peger på, at hvis straf løsriver sig fra skyld og proportionalitet, mister den sin legitimitet.
Den svenske professor i politisk videnskab præsenterer her retributivismen – en filosofisk retning, der søger at begrunde straf ud fra skyld og moralsk fortjeneste frem for politiske hensyn. En retning, der med rette kunne bruges som pejlemærke for politikerne, når de skal træffe beslutninger om, hvad der er den rigtige straf, mener han.
Retributivismen, forklarer Duus-Otterström, bygger på idéen om moralsk fortjeneste – tanken om, at mennesker, der begår skyldige handlinger, fortjener en reaktion.
”Retributivisme handler om, at den skyldige bør straffes, fordi det i sig selv er retfærdigt,” siger han. ”Straffen skal ikke ses som et middel til at opnå noget i fremtiden, men som en reaktion på det, der allerede er sket.”
Negativ, positiv og et øje for et øje
Duus-Otterström skelner mellem to retninger inden for retributivismen: en negativ og en positiv. Den negative fastlægger grænserne for straf – man må ikke straffe uskyldige, og man må ikke straffe hårdere, end skyldens omfang tilsiger. Den positive går et skridt videre og siger, at samfundet faktisk har en forpligtelse til at straffe, når nogen har gjort sig skyldig.
Men netop spørgsmålet om, hvor hård straffen bør være, kalder Duus-Otterström for retributivismens største udfordring: the severity problem. Hvordan måler man, hvad et menneske ”fortjener”? Her trækker han på begrebet lex talionis – princippet om proportional gengældelse, ofte kendt som ”et øje for et øje”.
”Det handler ikke om hævn,” siger Otterström, ”men om at finde et rimeligt forhold mellem den skade, gerningsmanden har påført andre, og den skade, straffen påfører gerningsmanden.”
For retributivismen er retfærdighed ikke et spørgsmål om effektiv kriminalitetsbekæmpelse, men om moral, forklarer professoren.
”Hvis ingen har gjort sig skyldig, er ingen straf tilladt,” siger Otterström. ”Og hvis vi straffer ud over, hvad der er fortjent, ophører straffen med at være retfærdig.”
Med Otterströms perspektiv bliver strafdebatten mere end et spørgsmål om hårdere eller mildere straffe. Den bliver et spørgsmål om, hvad retfærdighed egentlig betyder i et samfund, der kalder sig retssamfund.
Lyt til hele interviewet med svenske Göran Duus-Otterström i er anden del af Magtens Tredeling-serien om straf, hvor han blandt andet også kommer ind på perspektiverne om moralsk fortjeneste og predictive policing. Det kan høres i ovenstående player og i din foretrukne podcastapp.