”Vi får skabt en praksis, hvor man anser borgere for at skulle stå til rådighed for et større arbejdsmarked, når vi snakker arbejdsløshedsdagpengevurdering, end når vi snakker sygedagpengevurdering.”
Sådan siger Heidi Hauge, der er ph.d.-stipendiat på Aalborg Universitets Juridiske Institut og har skrevet en videnskabelig artikel til Karnovs Ugeskrift for Retsvæsen med titlen: Sygedagpengeloven og arbejdsløshedsforsikringsloven – ét sammenhængende system?
Hun siger det i Magtens Tredeling episode 222, hvor hun uddyber, hvordan der er opstået en uhensigtsmæssigt praksis på området, fordi lovgivningen i princippet taler sammen, men praksissen viser det modsatte.
Konsekvensen er, at nogle borgere ender mellem to stole i systemet, når de erklæres for raske til sygedagpenge, men for syge til arbejdsløshedsdagpenge.
En praksis, der er opstået til trods for, at lovgivningen på området ellers taler sammen, så længe fokus er på borgerens egen sygdom og altså ikke andre kriterier som vilje og evne til at varetage et arbejde. Ifølge Heidi Hauge kan man se sammenhængen mellem de to systemer i både erstatningstankegangen og i de begreber, der bruges i de to love.
Hun fortæller i ugens episode, hvorfor praksissen er opstået:
”I bund og grund er der sådan set aldrig noget, der har stoppet den her udvikling i praksis. Fordi en løsning på, hvis der har dannet sig en uhensigtsmæssig praksis ved forvaltningen, det kan jo være, at man forsøger at få domstolenes ord for, at det her er en praksis, der er illegitim,” forklarer hun.
Og konsekvensen, den bliver for borgerne, at de hverken får ret til sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge.
”De mister jo en form for økonomisk sikkerhed under deres sygdom.”
I episode 222 af Magtens Tredeling kommer Heidi Hauge også med et bud på, hvordan den uhensigtsmæssige praksis kan kommes til liv.
Du finder episoden i toppen af artiklen eller der, hvor du normalt lytter til lyd.