Microsoft, EpicGames, Ubisoft, Netflix og Sony. Det er bare nogle af de mediemastodonter, der repræsenteret af interesseorganisationen VideoGamesEurope, kritiserer detdanske lovforslag om forbud mod deepfakes. Et forslag, der blev sendt i høring tilbage i juli måned, og som altså søger at gøre det ulovligt at lave digitaltgenererede efterligninger.
Kort opsummeret mener interesseorganisationen, at Danmark med lovforslaget bryder med principperne for det europæiske indre marked, og at det skaber en række værn, der er parallelle med allerede eksisterende europæiske harmoniseringsregler som for eksempel GDPR, Digital Service Act og AI Acts retningslinjer i forhold til regulering af deepfakes. Parallelle værn, der ifølge organisationen vil øge kompleksiteten og den retlige usikkerhed for virksomheder på tværs af unionen, og som ikke mindst vil gøre det svært for spilproducenter at udvikle produkter.
Sådan lyder hovedkonklusionerne i det høringssvar, som organisationen har leveret til lovforslaget, der netop har været i TRIS-proces i EU-kommissionen.
TRIS, der er en del af The Single Market Transparency Directive og står for Technical Regulation Information System, er en proces, der blev skabt i 2015. Her kan de europæiske medlemslande trykprøve, hvorvidt de nationale lovforslag kan komme i konflikt med andre landes retningslinjer og love, inden de bliver vedtaget. Særligt når det gælder national lovgivning, der har påvirkning på grænseoverskridende aktiviter, som altså i dette tilfælde med deepfakes, der også vil påvirke udenlandske indholdsproducenter.
Det er altså i denne proces, at interesseorganisationen, der repræsenterer en samlet spilbranche i EU, som årligt omsætter for 26 milliarder euro, har ytret sine bekymringer over lovforslaget.
Også den danske tænketank Justitia har med endnu et høringssvar benyttet lejligheden til igen at kritisere lovforslaget, som de gjorde under den første høringsperiode i august måned. Denne gang er det forfattet af den nye programchef for ytringsfrihed Nina Palesa Bonde, der i et 11 sider langt svar hælder lovforslaget ned ad brættet og stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt der overhovedet er behov for en ny lov på området.
Ifølge hende er lovforslaget dybt bekymrende, da det vil have vidtrækkende konsekvenser for ytringsfriheden, hvis det bliver vedtaget i sin nuværende form. Hun undrer sig over, at det er gennem ophavsretten, at Kulturministeriet ønsker at regulere brugen af deepfakes, når det i hendes optik bør være et strafferetligt og ikke mindst ytringsfrihedsmæssigt element.
”Det varslede indgreb er så betænkeligt ud fra blandt andet et perspektiv om ytringsfrihed men også lovkvalitet, at Justitia har valgt at afgive vores første høringssvar i TRIS-processen i tænketankens historie. Det skal ses som tænketankens rettidige omhu mod en lov, der ellers, sådan som lovforslaget er skrevet, står som en fuld bankoplade af indgreb på ytringsfriheden med en sidepræmie af dårlig lovkvalitet og følgende juridisk uvished for borgeren,” siger hun til K-NEWS.
Den nye §73 a
I lovforslaget, der første gang blev sendt i høring i Danmark tilbage i juli 2025, lyder det, at der lægges op til en tilføjelse til §73 i ophavsretsloven, som direkte forlængelse af den allerede eksisterende beskyttelse af litterære og kunstneriske værker:
“Lovforslaget indeholder desuden et forslag om, at der tilføjes en ny bestemmelse, § 73 a, i ophavsretsloven, hvorefter virkelighedsnære digitale efterligninger af en fysisk persons personlige fysiske kendetegn som udgangspunkt ikke må tilgængeliggøres for almenheden uden den efterlignede persons samtykke. (…) Det foreslås, at bestemmelsen ikke omfatter virkelighedsnære digitalt genererede efterligning af en persons personlige, fysiske kendetegn, der hovedsageligt er udtryk for karikatur, satire, parodi, pastiche, magtkritik, samfundskritik o.l.,” står der i lovforslaget.
VideoGamesEurope kritiserer særligt denne del af lovforslaget. Ifølge organisationen vil det sætte en stopklods for udviklingen i spilbranchen, hvor man blandt andet ved hjælp af kunstig intelligens udvikler personaer, karakteristika, gestik og stemmeføring, så det bliver så tæt på virkeligheden som muligt. Hos organisationen er definitionen af deepfakes i lovforslaget derfor yderst betænkeligt.
”Den foreslåede definition af deepfake og omfanget af de eksklusive rettigheder, der gives, vil være afgørende. Videospil benytter ofte stiliserede, fiktive eller sammensatte figurer inspireret af virkelige arketyper samt licenserede digitale præstationer, der bevidst ændres, udvides eller genbruges gennem AI-værktøjer som en del af normale produktionsarbejdsgange,” lyder det i deres høringssvaret.
Her argumenterer organisationen desuden for, at spilindustrien i forvejen opererer i et yderst komplekst regulatorisk miljø, når det kommer til at overholde gældende lovgivninger, og at det bliver næsten umuligt at efterleve, hvis definitionen af deepfake i det danske lovforslag er så bred, som tilfældet er nu.
Som eksempel henviser organisationen til lovforslagets beskrivelse af det, der kaldesforvekslingsrisiko:
“Det vil eksempelvis ikke være omfattet af beskyttelsen at tilgængeliggøre en digitalt genereret efterligning af en fysisk persons personlige kendetegn, hvor den efterlignede er fremstillet som et fantasivæsen, da en sådan efterligning som udgangspunkt ikke anses som egnet til at kunne fremkalde en forvekslingsrisiko. Forvekslingsrisikoen vil dog afhænge af, hvor tydelig afvigelsen fra virkeligheden er, herunder om der alene er tale om subtile ikke virkelighedsnære træk som f.eks. diskrete hugtænder eller elverøre, eller om der modsat er tale om en efterligning, hvor den efterlignedes personlige kendetegn er indsat på en gengivelse af et rumvæsen, eller hvis den ellers virkelighedstro efterligning har neongrøn hud og pink øjne.”
Men den afgrænsning er ikke holdbar, lyder det fra VideoGamesEurope, der udfordrer Kulturministeriets definition af, hvad der er realistisk, når det kommer til spil.
“En realistisk digital fodboldspiller, soldat eller karakter kunne teoretisk hævdes at ligne en virkelig person. Udkastets forsøg på at udelukke fantasivæsener giver ringe sikkerhed, da det, at selv karakterer med "diskrete hugtænder eller elverører" eller "neongrøn hud" stadig kan betragtes som realistiske, hvis de underliggende personlige karakteristika kan identificeres. Dette tvinger udviklerne til en evig risikovurdering af hver karaktermodel, animation og stemmereplik, hvilket afskrækker kreative valg og øger de juridiske omkostninger før produktionen,” skriver organisationen i deres høringssvar.
Undtagelsen til undtagelsen
Tilbage til danske Justitia, som udover VideoGamesEurope var de eneste der afgav høringssvar i den europæiske TRIS-proces.
Mens den europæiske interesseorganisation er optaget af definitionerne på deepfakes og de nærmere konsekvenser i relation til udvikling af kreative indholdsprodukter inden for spil, så kigger Justitia mere på lovforslagets betydning for ytringsfriheden.
Nina Palesa Bonde, der er afsender på det danske høringssvar, ser en direkte sammenhæng mellem den lette og ofte harmløs brug af blandt andet AI til at skabe indhold på sociale medier kontra det meget brede forbud, som hun ser i lovforslaget. Hun peger på, at der er talrige eksempler dagligt på de sociale medier, som er fuldstændig harmløse, men som altså med dette lovforslag bliver gjort helt forbudt.
I høringssvaret henviser hun blandt andet til et interview med en AI-genereret Donald Trump på en konference i København arrangeret af foreningen Alliance of Democracies Foundation. Interviewet var skabt som et humoristisk indslag, men som altså også vil være forbudt med det nye lovforslag.
I det danske lovforslag er der desuden en undtagelse til undtagelsen, når det kommer til afgrænsningen, i forhold til brug af digitale efterligninger i forhold til satire, magtkritik, karikatur og lignende, som Nina Palesa Bonde på vegne af Justitia finder bekymrende:
”En virkelighedsnær digitalt genereret efterligning, der hovedsageligt er udtrykf or karikatur, satire, parodi, pastiche, magtkritik, samfundskritik o.l., vil dog efter omstændighederne kunne være omfattet af den foreslåede bestemmelse, hvis den udgør misinformation, som konkret kan medføre alvorlig fare for andres rettigheder eller væsentlige interesser såsom liv, helbred, privatliv, renommé eller ejendom,” skriver hun i høringssvaret.
Og denne undtagelse kan få konsekvenser for ytringsfriheden, lyder det fra Justitia, da ministeriet med denne ordlyd skaber nye problemer og en skævhed i borgernes ytringsfrihed, afhængig af den enkeltes adgang til domstolene.
“Denne anbefaling bygger først og fremmest på et ytringsfrihedssynspunkt. Det må helt principielt anses for problematisk, at lovudkastet i sin nuværende udformning eksplicit gør det muligt for f.eks. magtfulde politikere at få fjernet satire, karikaturer og magtkritik fra f.eks. sociale medier. Lovudkastet åbner, som beskrevet nedenfor, op for at selv tydelige karikaturer principielt vil kunne censureres.(…) Der bør derfor ikke være nogen tvivl i loven om, at en digital efterligning, der fremstår som satire, karikatur, magtkritik m.v. ikke skal kunne censureres, blot fordi den efterlignede politiker føler sig krænket af at være blevet karikeret.,” skriver Nina Palesa Bonde i høringssvaret.
Broget billede præger den danske modtagelse af lovforslaget
BådeVideoGamesEurope og Justitia anerkender i deres høringssvar bevæggrundene bag lovforslaget, og ikke mindst behovet for at beskytte borgerne mod blandt andet misbrug i skabelsen af deepfake-pornografi og andre lignende eksempler.
Men begge interessenter peger på, at der allerede eksisterer en høj grad af beskyttelse af borgerne i lovgivninger, både på dansk i markedsføringsloven, straffeloven, ophavsretsloven med flere og på europæisk plan i GDPR, Digital Service Act med flere.
Anderledes begejstreret for lovforslaget er blandt andre Danske Advokater og Rettighedsalliancen, der begge ser store fordele ved lovforslagets ordlyd.
I forbindelse med den danske høringsperiode afgav begge interessenter deres svar, og her lød det blandt andet fra Danske Advokater, at man støttede forslaget. Modsat Justitia og VideoGamesEurope ser Danske Advokater på forslaget som et redskab til at styrke den enkeltes retssikkerhed, da man ifølge dem ville få klarere rammer for beskyttelsen mod deepfake.
Også hos Rettighedsalliancen bifalder man lovforslaget, men her ønsker man præciseringer, når det kommer til indførelsen af den nye §73 a i ophavsretsloven. Særligt når det kommer til definitionen af virkelighedsnær efterligning og forvekslingsrisiko.
”Særligt vurderer vi, at det er uhensigtsmæssigt, hvis en deklaration om, at efterligningen er kunstigt genereret eller manipuleret, får efterligningen til at falde udenforbeskyttelsessværen af den foreslåede § 73 a. På grund af den måde brugere anvender sociale medier med videre, så er der en reel risiko for, at selv tydelige deklarationer ikke opfattes. Ligeledes må de foreslåede undtagelser i § 73 a, stk. 2 ikke medvirke, at det nuværende beskyttelsesniveau, udviklet via domstolspraksis, forringes,” lyder det i deres høringssvar under den danske høringsperiode.
KulturministerJakob Engel-Schmidt er på ferie og kan derfor ikke stille op til interview om lovforslaget. Kulturministeriet forventer at gå i gang med selve lovbehandlingen i første halvdel af marts måned med forventet ikrafttrædelse 1. juli 2026.