10/04/2019 -

Fremtidens selvkørende biler tilfører et nyt lag til diskussionen om persondata


Ved en paneldebat ved dette års Global TEC Forum i San Fransisco blev relationen mellem behandling af persondata og fremtiden førerløse biler diskuteret. For hvilket landskab tegner sig, når bilerne ikke blot kan tracke køreradfærd, men også ture til fastfoodrestauranter, passagernes vægt og mønstre i samtalerne i bilen? GDPR-ekspert kalder udsigterne for udfordrende.

Rasmus Lehmann Hylleberg


Det startede i den danske taxabranche. Altså den første politianmeldelse for brud på GDPR. Taxa 4x35 blev af Datatilsynet tilbage i marts det første danske firma, der fik en politianmeldelse for lemfældig behandling med over 8 mio. personhenførbare taxature. Taxaselskabet havde med andre ord gemt telefonnumre koblet sammen med specifikke taxature.

Og netop transport og data blev heftigt debatteret ved sidste weekends Global TEC Forum i San Francisco. For med fremtidens førerløse teknologi og automatiseret persontransport åbner der sig helt nye problemstillinger forbundet med datasikkerhed og dataetik.

Ved en paneldebat, hvor bl.a. senior employment counsel hos Uber Darah Okeke deltog, var der fokus på, hvad den førerløse teknologi åbner for af nye muligheder i forhold til at tracke data på brugerne. Ifølge legaltechnews.com påpegede Okeke, at fremtidens biler vil være i stand til at registrere langt mere end blot dine favoritdestinationer via GPS'en - den førerløse teknologi åbner op for, at det bliver muligt at tracke førerens sundhedstilstand, madvaner og en lang række andre informationer. Og det er en problematik man ifølge Okeke er nødt til at forholde sig til.

"Det er virkelig interessant, når du ser denne udvidede definition af personlige oplysninger, der nu omfatter ting som, hvordan du lugter eller din størrelse eller din vægt. Ting, der er virkelig personlige for dig, ting, som du ofte ikke kan ændre om dig selv", sagde hun ved paneldebatten ifølge legaltechnews.

 

The sum of all fears

Umiddelbart kan problematikken virke som fjerne fremtidsscenarier. Men det er blot et naturligt næste skridt i diskussionen omkring datasikkerhed, der allerede er rykket fra simple online devices som laptops og smartphones videre til IoT-devices og smart assistents. Det mener den danske GDPR-ekspert og partner ved Integra Law Heidi Højmark Helveg. Hun mener, at det efterhånden er noget nær umuligt for forbrugerne at overskue, hvad det er de tjekker af på, nu også når de f.eks. sætter sig ind i en spritny bil.

"Et af problemerne er, at det er svært at overskue for den almene forbruger, hvad man giver samtykke til. Hvis jeg køber en fancy Tesla og skriver under på alt muligt, så kan det være svært at overskue, hvad de må bruge min data til. Og der er det en udfordring, at man ikke som forbruger ved, hvordan Tesla bruger mine data og endnu vigtigere, hvordan de deler den med andre instanser. Og det er i mine øjne en problematik, der ikke er belyst særlig grundigt."

Under debatten blev der ligeledes stillet spørgsmål ved, når den automatiserede bil indsamler data automatisk. Problematikken lød på, at der med den automatiserede transport også følger automatiseret datamining uden den menneskelige predefinition af, hvilke data, de skal indsamles. Med andre ord risikerer man som forbruger, at den automatiserede bil indsamler al den data den kan komme i nærheden af.

Jeg er personligt ikke så bekymret for målrettet markedsføring, men jeg kan slet ikke overskue, hvor langt vi kan nå 

"Det synes jeg er en kæmpe udfordring – det er jo en menneskeret at have et privatliv, og det står i alle store erklæringer og konventioner, at vi har retten til privat. Det er endda det første, der står i GDPR. Og så skal alle andre ikke bare kunne finde ud af, hvad jeg interesserer mig for. Jeg er personligt ikke så bekymret for målrettet markedsføring, men jeg kan slet ikke overskue, hvor langt vi kan nå – altså hvis man f.eks. kan forudse hvilken sygdom, jeg får næste gang, eller om jeg f.eks. skal skilles, fordi bilen hører et skænderi mellem min mand og jeg. Vi tror, vi har frihed i vores eget hjem og i vores biler, men har vi nu også det?" siger Heidi Højmark Helveg.

Hun hæfter sig ligeledes ved det faktum, at Google er langt fremme i udviklingen af den førerløse teknologi. Og med deres viden om den enkelte brugers søgehistorik koblet med ufrivilig datamining fra automatiserede køretøjer kan det give nogle helt nye redskaber, som Google kan kapitalisere på.

"Hvis det så bliver Google, der kommer til at styre de her data,  og de får bygget ovenpå , så de ved, hvor jeg kører hen, hvor jeg potentielt handler, hvor meget jeg vejer, om jeg skændes med manden, om jeg har elskerinden med i bilen, så ved de jo alt om os. Og det er her det bliver lidt problematisk, for udfordringen er, hvis disse datasæt i så fald bliver brugt til enten at profilere eller stigmatisere forskellige grupper - f.eks. hvis man skal tegne ny forsikring e.lign."

Men den megen data kan også skabe grobund for nye best practices. Under paneldebatten blev det ligeledes fremhævet, at den megen data kan bruges proaktivt til at forebygge forbrydelser, opklare drabssager jf. GPS-tracking og sidste instans også bruge til at muliggøre direkte kommunikation mellem brugeren og køretøjet. Et tænkt eksempel kunne være ved et færdselsuheld, hvor føreren kunne kommunikere direkte med maskinens datasæt, og dermed få den rette hjælp af beredskabspersonalet.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak