Søren Sandfeld Jakobsen, professor i IT- og medieret og advokat, læser fredagens dom fra Højesteret som en principiel afklaring af, hvordan domstole skal behandle humor i § 266 b-sager. Ifølge ham har Højesteret vejet hensynet til ytringsfriheden højest, og det er vigtigt for fortolkningen af retten til at ytre os i forhold til EMRK og Grundloven, mener han.
“De (ytringsfrihedshensyn, red.) er ikke bare interessante, de er fuldstændig afgørende,” siger han i denne uges episode af Magtens Tredeling og peger på, at § 266 b er “en ret betydelig indskrænkning i ytringsfriheden”, som hele tiden skal vejes op mod blandt andet EMRK artikel 10.
Fredag frifandt Højesteret den tiltalte i en sag om grove jokes på dennes hjemmeside. Her afviste domstolen, at materialet på hjemmesiden var omfattet af straffelovens § 266 b og dermed ulovlig. Forinden havde både byretten og Vestre Landsret modsat vurderet, at vittighederne på hjemmesiden var så grove i sig selv, at de var omfattet af paragraffen og dermed uvlovlige.
I afgørelsen slår Højesteret fast, at udtalelserne fra hjemmesiden og ordlyden af de grove vittigheder “isoleret set må anses for forhånende og nedværdigende”, skriver de i afgørelsen, men at sammenhængen er afgørende. Vittighederne var publiceret i et univers af vittigheder, og de kunne ikke med rimelighed opfattes som hadefulde ytringer fremsat for at skade.
Sandfeld: Underinstanserne overvurderede offentlig interesse
I interviewet forklarer Søren Sandfeld Jakobsen, hvordan både byret og landsret lagde vægt på, at der ikke var “almen interesse” i materialet, fordi det med hans ord “for pokker bare var vittigheder”. Ytringerne i de grove vittigheder var med andre ord bragt i et univers, hvor brugerne aktivt skulle søge hen for at blive eksponeret for det, og altså brugt i for eksempel politiske kampagner eller via andre mediekanaler. Men også at de to underinstanser i hans øjne har brugt meget energi på at vurderer ytringerne i de enkelte vittigheder særskilt uden at skele til helhedsvurderingen og sammenhængen.
Højesteret, siger han, flytter fokus til at vurdere sagen ud fra et helhedsperspektiv, hvor indhold og sammenhæng skal ses samlet – og hvor modtagerens forståelse af genren spiller ind. Men også at vittigheder kan være beskyttet af ytringsfriheden
Sandfelds hovedpointe er, at domstolene ikke bør bedømme udtalelser i et vakuum. Han sammenligner med ærekrænkelser, hvor kontekst og situation ofte ændrer den juridiske vurdering.
“Når man kommer med udtalelser, så er det mest rigtigt at se og vurdere udtalelser i deres helhed,” siger han og forklarer, at konteksten kan “justere … den grovhed, der umiddelbart er.”
Højesteret formulerer samme metode direkte i dommen. På spørgsmålet om, hvorvidt § 266 b er overtrådt, skriver Højesteret, at det “beror på en helhedsvurdering”, og at der i den vurdering bland andet kan indgå, “om det for modtageren måtte stå klart, om der var tale om en hadefuld ytring, der havde til formål at skade.”
Større spillerum – men en skyggeside
Både Højesterets afgørelse og Søren Sandfeld Jacobsen lægger vægt på, at humor og satire som udgangspunkt falder uden for § 266b, hvis formålet ikke er hadtale for at skade andre individer eller grupper, og hvis det heller ikke med rimelighed kan opfattes sådan.
Professoren i medieret vurderer, at frifindelsen kan give lidt ro i maven hos komikere og satirikere, der måske kan få et lidt større spillerum for sort humor i § 266 b-sammenhæng. Men han advarer om, at det fortsat vil bero på den konkrete kontekst. Hvis humoren bruges som dække for et skadeforvoldende ærinde, kan domstolene lande et andet sted.
En alvorlig følgevirkning af dommen er ifølge Søren Sandfeld Jakobsen risikoen for, at nogen forsøger at dække sig ind bag humor, mens formålet reelt er krænkende eller hadsk.
Du kan høre hele Søren Sandfeld Jakobsens analyse af afgørelsen i Magtens Tredeling, episode 250. Du finder den i playeren herover eller i din foretrukne podcast-app.