Jakob Plesner, advokat og vært på sin egen podcast Entertainmentretten, hvor han løbende fortæller om de udfordringer kunstig intelligens leverer til juraen. Her fotograferet efter han har gæstet Magtens Tredeling.
Sager om alt fra krænket ophavsret, AI-agenter og injurier verserer spredt ud over kloden. Nogle ret markante er ført til doms fordelt i forskellige lande, forskellige jurisdiktioner på forskellige kontinenter. Og de er alle brikker i reguleringen af kunstig intelligens.
"Jeg synes, at juraen har halet kraftigt ind på teknikken," siger Jakob Plesner, advokat hos Gorrissen Federspiel og med speciale i blandt andet IP-ret i Magtens Tredeling episode 232. Men træerne vokser ikke ind i himlen.
"Dommene er begyndt at tikke ind, så man har fået et mere klart billede af, hvad der er op og ned på området. Men der er også sket meget på den tekniske udvikling. Så ja, det er stadig et billede af, at der er mange brikker i puslespillet, som man ikke helt ved, hvor skal ligge endnu,", uddyber han.
Forsøg på nye advarsler
For to år siden var Jakob Plesner gæst i anledning af, at verden på det tidspunkt havde et-års fødselsdag med Open AI's ChatGPT. Dengang lød konklusionen, at vi med den nye folkeudbredelse af AI havde fået åbnet op til et juridisk endnu mere wild west på internettet.
“Vi har sjældent set så mange sager med så store spørgsmål på så kort tid,” sagde Jakob Plesner, da han 2023 gæstede studiet for at tale om juraens begyndende armlægning med den nye teknologis udfordringer.
I interviewet i 2023 advarede Jakob Plesner K-NEWS om at bringe nogle billeder, som vi havde fået lavet med hjælp fra den kunstige intelligens Midjourney. Vores prompt til Midjourney lød kort og simpelt:"rule-of-law in the style of Banksy".
Resultatet vurderede Jakob Plesner som en mulig krænkelse af kunstneren Banksys ophavsret.
K-NEWS afprøver her i 2025 om Jakob Plesner vil bringe endnu advarsel til os. Denne gang ikke på grund af billeder men tekst.
I episodens indledning beskriver vi nemlig invasionen af kunstig intelligens i verdenen som en bøfffeljord i et juridisk wild west. Vi har hældt lidt maleriske platlyriske ord ind i introen med det formål, at vi vil give den tekst til en almindelig udbredt AI, ChatGPT, og bede den omskrive den til sprog og stil hos kendte danske forfattere.
Derfor kan du i slutningen af denne artikel se episodens intro omskrevet til nutidig Helle Helle-stil og Casper Eric-stil. Ligesom du kan se teksten "omskrevet" til Michael Strunge, Inger Christensen, Tove Ditlevsen og som haiku.
Jakob Plesner, der også er specialiseret i medieret, påpeger i Magtens Tredeling som tillæg til sin advarsel, at medier har en udvidet ytringsfrihed, når virkeligheden skal dækkes. Som i dette tilfælde hvor K-NEWS ønsker at dække og anskueliggøre mulighederne ved kunstig intelligens og de deraf følgende juridiske udfordringer.
Først ro når flere afgørelser er tikket ind
Efter tre år med folkeligt gennembrud af kunstig intelligens siger Jakob Plesner overordnet om juraens og reguleringens møde med fænomenet:
"Det er en teknologi, som er revolutionerende på alle måder, og derfor vil det også være mærkeligt, hvis der ikke ville skulle afgøres i nuancerne i sagerne. Men jeg vil sige, at jeg synes, at lovgivningen har gjort meget, og Danmark, som sagt, er dem, som er længst fremme med det, i hvert fald med regulering. Der er stadig meget Wild West over det, men der er blevet lidt mere klarhed i hvert fald. For at området bliver helt reguleret, mangler vi nogle afgørelser. Der er jo rigtig, rigtig mange sager, især i USA, i Europa, i Kina, og du får først helt ro på området, når de afgørelser er tikket ind."
Som du kan høre i episode 232 af Magtens Tredeling, spørger K-NEWS opfølgende - og en kende platlyrisk malende - om det betyder, at patronerne fortsat er ved at blive puttet i tromlen, og vi mangler nogle dommere rundt omkring, der trykker på aftrækkeren?
Jakob Plesner svarer grinende:
"Det er et meget hårdt billede, vil jeg sige. Man kunne også godt sige, at nogle af patronerne er blevet taget ud, fordi for eksempel med deepfakes, så er noget blevet mere klart."
Podcastepisoden, nummer 232 af Magtens Tredeling, findes i alle gængse podcast-apps og den kan lyttes via den indsatte player i begyndelsen af denne artikel.
ChatGPTs bud på danske forfatteres stil
Som nævnt har vi til Jakob Plesners seneste besøg i Magtens Tredeling forberedt en række AI-skabte tekster, hvor ChatGPT har fået til opgave at omskrive episodens intro til den sproglige stil, den udregner, at en række danske kunstnere ville levere.
Den omskriver altså vores tekst ud fra det materiale, den har trænet på et-eller-andet-materiale-fra-et-eller-andet-sted. Og det gør den i stand til at levere et bud på for eksempel Helle Helles skrivestil. Helle Helle-versionen kan du iøvrigt i slutningen af den små tre kvarter lange episode 232 høre Jakob Plesner læse op.
Under fotoet af Jakob Plesner har vi indsat både den oprindelige 50 sekunder lange introtekst, og derefter fem bud på introen som ChatGPT har omskrevet den. Omskrevet i sprogstil som henholdsvis Helle Helle, Caspar Eric, Inger Christensen og Michael Strunge. Og som rosin i pølseenden omskrevet til haiku.
ChatGPT opfinder i øvrigt i haiku-versionen et ord, da den skriver "bøffeljord af kod". Da K-NEWS opklarende spurgte, hvad den mener med "kod", argumenterede den sådan her:
"I det haiku jeg skrev, brugte jeg ordet “kod” i meningen kode (som i computerkode). Jeg forkortede det for at få stavelserne til at passe i haikuformen."
DEN OPRINDELIGE INTROTEKST:
Sidst du var gæst hos mig, Jakob Plesner, der havde OpenAI netop lanceret den udvikling, at alle - individer som virksomheder - kunne træne egne assistenter med ChatGPT. Den gang vovede du den spådom, at det ville udløse et endnu mere lovløst wild west og at den juridiske kamp mangler de afgørende seksløbere.
Det er små to år siden - har du fået ret i den spådom?
Velkommen tilbage i Magtens Tredeing til dig Jakob Plesner, advokat hos Gorrissen Federspiel, specialiseret i ophavsret - og herunder medie- og entertainmentret. Og - vil jeg også nævne - du laver i den egenskab den højfrekvente juridiske podcast Entertainmentretten - hvor nærmer jer 70 episoder - hvor du sammen med din tidligere underviser, og stærkt underholdende medvært og skiftende gæster udelukkende beskæftiger jer med ip-ret og en hel del med de gråzoner og udfordringer kunstig intelligens bringer med sig.
Og også velkommen til dig, der lytter med, til denne episode af Magtens Tredelig, hvor du får et kig ud over Danmark og resten af the wild AI-west og samler op på, hvordan det står til med at regulere den svært kontrollerbare bøffeljord vi i daglig tale kalder kunstig intelligens.
PROMPT 1 - HELLE HELLE: "Jeg giver dig nu en tekst, og den skal du omskrive, sådan at den lyder som en tekst skrevet af den danske kortprosa-forfatter Helle Helle."
PROMPT 2 - CASPAR ERIC: "Lav det som Caspar Eric"
var vi midt i sådan en tech-åndedrætspause.
OpenAI havde lige åbnet for, at alle kunne bygge deres egne små maskiner,
som om man kunne få en kæreste eller en kollega ud af en prompt.
uden regler, uden seksløbere
bare hænderne i luften og algoritmerne på repeat.
Jeg tænker: er vi stadig ude på bøffeljorden
eller er det bare Danmark i 2025,
hvor vi taler mere om regulering end om kærlighed
og alligevel hele tiden om det samme.
Velkommen til dig, Jakob Plesner,
advokat, ophavsret, entertainment,
og en podcast der snart har flere afsnit
end jeg har kærestebreve liggende i mine noter.
når vi kigger på AI som en slags spejl,
der aldrig helt kan fortælle os, hvem vi er,
men stadig får os til at føle,
at vi står midt i noget,
der ikke kan tæmmes.
PROMPT 3 - INGER CHRISTENSEN: Lav det som Inter Christensen:
åbnede sproget sig som en maskine.
Alle kunne bygge en stemme.
Du sagde: ingen seksløbere.
Du sagde: bøffeljord.
Har du fået ret.
Du taler om ophavsret.
Du laver en podcast.
Stemmer former stemmer.
Vi ser ud over bøffeljorden.
Vi kalder den kunstig intelligens.
Vi prøver at tæmme det,
der ikke kan tæmmes.
PROMPT 4 - MICHAEL STRUNGE: "Lav det som Michael Strunge".
var luften fuld af
OpenAI havde åbnet
stemmer
hver mand sin private algoritme.
Du sagde: ingen seksløbere,
kun lovløse koder på bøffeljorden.
To år som et lyn i hjernen.
Fik du ret?
Eller drukner vi stadig i datastrømme,
som ingen vil eje, ingen kan standse?
hvor du, advokat med sorte mapper,
snakker om ophavsret,
mens verden brænder i skærmenes flimmer.
ud over Danmark, ud over natten,
ind i det vilde AI-west,
hvor kunstig intelligens
er et dyr,
mens det river os åbne
PROMPT 5 - HAIKU: "Lav det som haiku".
seksløberne tavse står
bøffeljord af kod