18/10/2023 - Magtens Tredeling #154

Klimaretssager og juridisk opfindsomhed


Klimaretssagerne er på trapperne rundt omkring i verden. Og i september i år faldt der dom i én i delstaten Montana. Forsker i juraens rolle i en grøn omstilling, Sune Klinge, forudser, at fremtiden kun vil bringe flere retssager, hvor en “strategisk retssagsførelse er nødvendig.”

Tekst: Cecilie Uhre / Fotos: Dan Poulsen

Podcast fra Karnovs K-NEWS hostes hos eksterne lydtjenester. Du kan læse om Blubrry’s persondata politik her og om Spreakers her. Vil du vide mere om hvordan Karnov behandler dine persondata, kan du finde Karnovs egen persondatapolitik her.



Billedet: Udsnit, der viser et oktobertræ i København, en oktoberstrand i Rågeleje sam Sune Klinge, fotograferet ved et tidligere interview til K-NEWS.

 

Sune Klinge, der er adjunkt og forsker i juraens rolle i en grøn omstilling på det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, sondrer mellem to typer af sager mod stater, når vi snakker klimaretssager.

Der er de abstrakte sager, og så er der de konkrete. De abstrakte er dem, der angår en abstrakt klimapolitik. De konkrete er dem, der har med konkrete tilladelser at gøre. For eksempel en tilladelse til at bore efter olie.

Sondringen er ifølge Sune Klinge vigtig, fordi det kan have betydning i forhold til adgangen til domstolene i et retssystem som det danske.

Det er et af flere emner, vi kommer omkring, i det nyeste afsnit af Magtens Tredeling.

Sune Klinge viser med udgangspunkt i en sag i delstaten Montana, hvor 16 unge aktivister lagde sag an mod staten, fordi de mente at staten krænkede deres ret til et sundt og rent miljø, rundt i landskabet af klimaretssager.

Blandt andet fortæller han om den juridiske opfindsomhed, der kan være nødvendig, hvis man i modsætning til Montana-sagen, hvor unge aktivister førte sag mod en stat, vil føre sag mod en virksomhed.

“Når jeg siger opfindsomhed, så kan jeg give dig Shell-eksemplet, hvor man har brugt selskabsretten,” siger Sune Klinge og forklarer, at i dette eksempel have en NGO købt en bunke aktier i Shell og derefter brugt sin ret som minoritetsaktionær i den engelske selskabslov, der siger at et selskab skal drives bedst muligt. Det valgte NGO’en at argumentere for, at Shell ikke gjorde, fordi de ikke omstiller deres drift til at være klimaneutral.

“Den er tabt i første instans og anket. Min pointe er, at det viser en kreativitet blandt NGO’er,” tilføjer han.

 

Fremtidens klimaretssager

Sune Klinge kigger også ind i fremtiden. Han tror, at fordi klimakatastroferne er blevet så håndgribelige og er kommet så tæt på, vil bekymringsniveauet stige blandt befolkningen og blandt NGO’er. Derfor tror han også, at fremtiden vil bringe mere strategisk retssagsførelse.

“Jeg tror, at muligheden for at anvende såkaldt strategisk retssagsførelse til at påvirke politikerne til at handle vil stige fremadrettet,” siger han og tilføjer:

“Det vil være strategisk, fordi man jo ikke selv i morgen måske står til at miste ens ejendom, der skvatter i vandet eller lignende. Men at det er det langsigtede perspektiv. Og det er jo det, der gør det supervanskeligt at bringe indenfor domstolene. Domstolene er vant til at tage stilling til konflikter, der har været og har vanskeligere ved at tage stilling til konflikter eller problemer, der kan opstå ude i fremtiden.”

Del denne artikel

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak