Danske politikere er godt i gang med at udvande strafbegrebet.
Sådan lyder det fra kriminolog fra Aalborg Universitet Annette Olesen i denne uges episode af Magtens Tredeling, som er opfølgning på vores miniserie fra efteråret om straf. Anledningen er regeringens nye strafreform, der blandt andet indfører en række strafskærpelser for personfarlig kriminalitet.
Men reformen taler ind i en mere generel tendens, når politikerne skal regulere strafferetsområdet.
Derfor skal du lytte til denne episode:
I Magtens Tredeling peger Annette Olesen på, at hvor straffen klassisk forstås som den betingede eller ubetingede dom, altså frihedsberøvelse, ser kriminolog Annette Olesen nu et voksende felt af retsfølger og rettighedstab, som følger med dommen og fortsætter efter løsladelsen. Det handler blandt andet om opholdsforbud, begrænsninger i, hvor man må bo, og hvem man må bo med, og indgreb i adgangen til sociale ydelser. Begrænsninger, der altså følger med på den anden side af udtjent straf.
Disse indgreb begrundes ofte som forebyggelse, ikke straf. Men ifølge Olesen betyder det, at de ikke ledsages af de samme retsgarantier og proportionalitetskontroller som egentlig straf i en retsstat. Dermed bliver det sværere at følge med i, om indgrebene står mål med formålet, og om de i virkeligheden kan være kontraproduktive i forhold til at forebygge ny kriminalitet
Fem nedslagspunkter
• Den nye strafreform bygger i høj grad på enkeltsager og politiske eksempler, ikke på dokumenterede kriminalitetsmønstre, selv om kriminaliteten generelt er lav.
• Straffen for personfarlig kriminalitet skærpes markant, mens livstidsdømte først kan søge prøveløsladelse efter 20 år, hvilket udhuler det reelle håb om løsladelse og skærper proportionalitetsproblemet.
• Det danske fængselssystem er ikke indrettet til det stigende antal meget lange domme. Fængslerne må gentænkes som dannelsesinstitutioner, hvis de skal rumme hele livsforløb.
• Flere retsfølger følger med straffen. Opholdsforbud, sociale sanktioner, kontrol med familier følger med dommen efter løsladelse, men forklares som forebyggelse og falder dermed uden for de klassiske retsgarantier.
• Udlændingeret, socialret og strafferet flettes tættere sammen, når vi bruger straf og retsfølger til at holde bestemte grupper ude, hvilket rejser grundlæggende spørgsmål om retssikkerhed og retsstatens sprog for straf
Lyt til den seneste episode af Magtens Tredeling i din foretrukne podcast-app og få det fulde interview med Annette Olesen om, hvad den nye strafreform fortæller om dansk straf, retssikkerhed og vores syn på kriminalitet.
Denne artikel er delvist skrevet af vores AI-assistent. Al information og tekst har efterfølgende været igennem menneskelig redaktionel behandling.