/Maja%20Markman.jpg)
Efterforskning af sager om psykisk vold, der særskilt blev kriminaliseret med §243 i straffeloven i 2019, bliver alt for ofte mødt af manglende viden og utilstrækkelige ressourcer.
Det mener centerchef ved kvindekrisecenteret LivaPeople og tidligere politibetjent Maja Markmann, der i den nyeste episode af podcasten Magtens Tredeling rejser kritik af både politiets og anklagemyndighedens i hendes optik generelt manglende kompetencer, når det kommer til efterforskning og førelse af sager ved domstolene af sager om psykisk vold.
"Jeg kan konstatere, at virkeligheden mangler faglighed. Der mangler fælles faglig refleksion. Der mangler, at man har etisk snak, og at den snak fører til handling," siger Maja Markmann i Magtens Tredeling på baggrund af en videnskabelig artikel, som hun har udgivet i Tidsskrift for Kriminalret.
Markmann fremhæver, at den manglende viden blandt både politi og anklagemyndighed gør det vanskeligt at identificere og efterforske sager om psykisk vold – sager som ofte kræver omfattende og specialiseret viden for at kunne løfte bevisbyrden.
Uklare prioriteringer
Den nye bestemmelse i straffeloven fra 2019 kræver, at volden skal være gentagende, grov og udøvet af en person i tæt relation til den forurettede, ligesom der skal være tilknytning til offerets bopæl, før det kan betragtes som strafbar psykisk vold. Selve ordlyden i bestemmelsen er dog så tilpas åben for fortolkning, at det gør sagerne svære at håndtere, forklarer Markmann. Hun fremhæver, at der er stor forskel på, hvor godt politiet i de enkelte enheder er klædt på til opgaven.
"Man har brug for – og har stadig brug for – at have mulighed for at uddanne dem, der sidder med de her sager, tilstrækkeligt til netop at kunne identificere, om det her er en sag," siger hun og peger på, at efterforskningen af psykisk vold ofte er langt mere ressourcekrævende, end når det kommer til sager om fysisk vold.
Det handler dog ikke kun om viden og ressourcer. Ifølge Markmann, der selv i sin tid i politiet oplevede en manglende ekstern kommunikation om udvælgelse af sager, er der også behov for større åbenhed omkring, hvordan sager udvælges og prioriteres. Hun problematiserer især, hvordan politiets skøn i sagsudvælgelsen kan mangle fagligt fundament og gennemskuelighed.
"Det bliver utrolig svært at gennemskue, hvad det er for en proces, der går forud for, at en sag sluttes med henvisning til en bevisvurdering. Det kan godt bero på, at man simpelthen ikke har gjort sit forarbejde grundigt nok."
Efterlyser ærlighed og ansvar
Politiet har masser af data, når det kommer til typer af forbrydelser. Men det er ifølge Maja Markman langt fra alle steder, hvor politiet er gode nok til at samkøre data, ligesom det heller ikke er særlig tydeligt, hvordan politi og anklagemyndighed udvælger, hvilke sager der skal forfølges. Markmann mener, at politi og anklagemyndighed bør være mere åbne om, hvilke sager der vælges til og fra af ressourcemæssige årsager – og ikke gemme sig bag bevisvurderinger. Hun efterlyser desuden bedre dataovervågning og en strategisk, fagligt funderet visitation af sagerne.
"Vi har ikke en systematik i forhold til, hvordan der kigges på politiets data. Hvis man gør det strategisk, kan man faktisk identificere de mest skadende udøvere og de hårdest ramte forurettede," siger hun og opfordrer til oprettelse af specialiserede enheder med særlig viden om psykisk vold.
Hos Rigspolitiet afviser man dog kritikken. Her lyder det, at man siden 2019 har oprettet flere specialiserede enheder, der specialiserer sig inden for det område.
Du kan høre mere til, hvad det er Maja Markman fremfører som kritik af politiets og anklagemyndighedens arbejde, når det kommer til sager om psykisk vold, og ikke mindst hvordan både politi og anklagemyndighed svarer på kritikken. Det er alt sammen i Magtens Tredeling episode 231, som du finder i ovenstående player eller i din foretrukne podcast-app.