”Det kan ikke være rigtigt. Det her, det giver simpelthen ikke mening. Det må være fejlfortolket af skattemyndighederne, eller også forstår de simpelthen ikke branchen.”
Blandt andet sådan adresserer Annette Lindholm Petersen[UK1] , koncernskattechef i European Energy, de danske skatteregler, der skal trækkes ned over den industri, hun repræsenterer. Branchen for den særdeles omkostningstunge grønne energi, der udvikler, skaffer finansiering, bygger, driver, frasælger og køber projekter inden for vind, sol, power-to-X og som noget af det nyeste i deres portefølje, batteriparker.
Hendes hovedkritik er, at der mangler rammelovgivning, som understøtter de ambitioner om at udbygge grøn energi, og at industrien er udpeget til at være vækstmotor. I stedet for at have en klar rammelovgivning, er industrien hensat til at anlægge vurderinger og tolkninger op ad bindende svar fra Skatterådet. Bindende svar, der i sin natur kun er gældende for den spørgende virksomhed. Men det er reelt det sted, hun peger på, som giver anvisninger af, hvordan for eksempel forskellige udgiftsposter kan håndteres og placeres i regnskaberne. Den slags er ikke en økonomisk bagatel, da placeringen kan være afgørende for, hvad der for eksempel kan fratrækkes, hensættes og andre væsentlige redskaber i skatteregnskabet.
Ugennemtænkt eller manglende branchekendskab
Hun kan ikke se, at politikerne og embedsfolkene har gennemtænkt skattelovgivningen, der skal trækkes ned over den grønne energisektor. Hun efterlyser en slags “lex grøn energi” – inspireret af de love, der i sin tid blev lavet for olieindustrien, ”lex olie” som hun kalder det, hvor man politisk tog konsekvenserne af, at en bestemt branche krævede særlige, klare rammer.
En klarere rammelovgivning vil give bedre retssikkerhed for en branche, der udvikler sig i høj hast. Alt det uddyber hun i Magtens Tredeling – Taxo.
Et eksempel handler om det forhold, når en virksomhed, der udvikler en energipark, har store omkostninger til blandt andet screening, myndighedsprocesser, teknisk rådgivning, projektering, anlæg, veje, hegn og tilslutning. Skattemæssigt skal alle disse udgifter “skilles ad” og fordeles i forskellige afskrivningskategorier – nogle kan afskrives hurtigt, nogle langsomt, og nogle slet ikke. I et bindende svar, som Annette Lindholm Petersen henviser til, har Skatterådet placeret en gruppe “eksterne omkostninger af administrativ art” i en kategori uden mulighed for fradrag.
Annette Lindhom finder det helt forkert, at det skal placeres i den kategori. Det er – i hendes øjne – åbenlyst teknisk bistand, altså drifts- og projektrelaterede omkostninger, som klart bør være fradragsberettigede.
Resultatet er efter hendes opfattelse både ulogisk og skadeligt for branchen. Dette er blot en detalje i en forretningsportefølje, hvor beløbene hurtigt når størrelser af flercifrede millioner.
”Det er derfor, at jeg efterspørger nogle generelle skattemæssige rammevilkår, så det ikke er så kompliceret, så vi ikke skal bruge så meget energi på at finde ud af, hvordan skal vi afskrive på alle de små delelementer.”
Også skatteforholdene vedrørende store summer, der skal hensættes til at genskabe det landskab, et projekt er bygget i – uanset om det er en park, vindmøller, solenergi, batterier eller andet – skaber vilkår, der gør det urimeligt og unødvendigt svært at se, at det stemmer overens med ambitionerne om udvikling af grønne energiprojekter.
Et andet eksempel, hun nævner, handler netop om en vind- eller solpark og de hensættelser, du skal lave til reetablering. Beløbene, som du skal hensætte med det samme, som kan være flere hundrede millioner kroner, kan først afskrives, når reetableringsarbejdet udføres. Altså skal hendes virksomhed i dag sætte et stort beløb til side, der først kan afskrives om 20-30 år.
Annette Lindholm giver i podcastinterviewet flere eksempler fra den komplekse skatteverden, hun og hendes skatteafdeling manøvrerer i.
”På en værdiregulering af en kontrakt, uden egentlig at have likviditeten, der går hånd i hånd med det, så kan du risikere at tabe et fradrag, som du risikerer at tage et fradrag, som du ellers i øvrigt vil have[UK2] . Det synes jeg jo er forbløffende, hvis vi ikke skal bruge ordet absurd,” siger hun om et tredje eksempel, der handler om et sammenstød mellem lagerbeskatning og finansielle kontrakter.
Ønske til ministeren – ramme frem for nålestik
Annette Lindholm Petersen peger på manglende forståelse for branchen, en branche, der udvikler sig i gevaldig fart. En ny batteripark og power-to-X er blevet til på kort tid og med kort aftræk. Og hver især åbner de som nye teknologier reelt op for nye forvirringer og uklarheder.
Mod slutningen af Magtens Tredeling – Taxo bliver hun bedt om at pege på det mest presserende problem, skatteministeren i hendes brancheøjne bør kigge på. Svaret lyder:
”De generelle skattemæssige rammevilkår. Ikke bare lave nålestik.”
Vi har viderebragt Annette Lindholms kritik til skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen. Vi har til ministerens pressechef forklaret den overordnede kritik og samlet den i følgende spørgsmål, som vi har givet ministeren en uge til at svare på:
Hvad er Skatteministeriets holdning til, hvad der kan og bør gøres, for at den danske skattepolitik kommer til at gå hånd i hånd med at fremme grøn teknologi, sådan at der er et samspil mellem de skattemæssige vilkår og de politiske intentioner at fremme grøn energi?
Inden deadlines udløb har vi ikke modtaget svar. Når vi eventuelt modtager svar fra ministeriet, vil det blive indarbejdet i denne artikel.
I podcasten omtales en kronik fra Berlingske i december, der også påpeger et problem med et bindende svar fra Skatterådet. Konkret påpeger tre skatteeksperter fra skatterådgivningsvirksomheden Corit Advisory, at et bindende svar fra Skatterådet i november måned risikerer at underminere en ellers ambitiøs 3GW vindmøllepark. Link til den kronik nederst i denne artikel.
Magtens Tredeling – Taxo, som er episode nummer 251 i rækken af Magtens Tredeling, kan du lytte via playeren, som er indsat øverst i denne artikel. Eller du kan lytte den der, hvor du normalt lytter til podcast.