Når stormagterne omkring Danmark rasler med sablerne, og ledere på begge sider af det europæiske kontinent tilsidesætter alle de regler, vi i årtier har været enige om, var gældende, så skal vi i Danmark holde fast i vores retsvidenskabelige dogmer. Også selvom det kan virke som Davids kamp mod Goliath.
Sådan lyder det fra prodekan for undervisning på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet Lone Wandahl Mouyal, der kalder til kamp for det, hun kalder retsvidenskabelig oprustning.
”Retsvidenskaben beskriver, systematiserer og fortolker gældende ret. Det er grundlaget for en retsstat og det samfund, vi ønsker at værne om. Retsvidenskaben er selve infrastrukturen for menneskers ageren og uden den, ville vi befinde os i en verden af kaos og med konstante sammenstød,” siger hun.
Men den geopolitiske virkelighed, vi befinder os i lige nu, udfordrer den infrastruktur, påpeger hun.
”Det er alvorligt. For hvis selve fundamentet for menneskers adfærd og ageren skrider, så er det i yderste konsekvens den rå magt alene, der hersker. Og det er uanset om det gælder blandt børn i skolegården eller mellem stater. Den regelbaserede verdensorden er derfor ikke til forhandling. Opgiver vi den, så mister vi den basale samfundsmæssige infrastruktur.”
Hel konkret henviser hun til den sidste måneds storpolitiske krise mellem USA og Danmark i spørgsmålet om ejerskabet og den eventuelle annektering af Grønland fra amerikansk side.
Hun agiterer for, at selv lille Danmark har en vigtig rolle at spille, når det kommer til at fremme vigtigheden af den verdensorden, vi har insisteret på at opretholde siden afslutningen på Anden Verdenskrig. Hvor konventioner, fælles direktiver, forordninger og multilaterale aftaler har været det fundament, som vi har bygget det internationale samarbejde på.
Når Donald Trump så aggressivt forsøger at tilsidesætte disse samarbejdsrelationer, så mener Lone Wandahl Mouyal, at juraen har en vigtig rolle at spille i vores evne som nation til at holde fast i vores egne principper.
Den usynlige videnskab
Ifølge Lone Wandahl Mouyal har juridiske forskere og institutioner ikke altid været gode nok til at formidle vigtigheden af juraen og ikke mindst den juridiske forskning, når det kommer til storpolitiske kriser, som den vi står i her i 2026, siger hun til K-NEWS.
Som retsvidenskabelige forskere går vi ikke ind med hvide kitler i et laboratorium og kommer ud med nye produkter eller metoder til menneskehedens overlevelse.
Citat: Lone Wandahl Mouyal
”I den retsvidenskabelige forskning har vi efter min opfattelse ikke altid været gode nok til at forklare os selv – altså hvad er retsvidenskab?” siger hun og uddyber, at når det kommer til retsvidenskabelig forskning, så får man sjældent et konkret produkt ud, der direkte kan påvirke mennesker her og nu. Det er ikke retsvidenskaben, der giver os vacciner til bekæmpelse af pandemier eller grønne teknologier, der kan mindske vores CO2-aftryk. Retsvidenskaben er derimod det samfundsmæssige fundament, som de andre videnskaber skal bygge deres resultater på.
”Som retsvidenskabelige forskere går vi ikke ind med hvide kitler i et laboratorium og kommer ud med nye produkter eller metoder til menneskehedens overlevelse. Der er tale om en anden form for forskning, ofte i form af tekstnære studier af retten. For professionen er retsvidenskaben nok sommetider blevet opfattet som meget teoretisk og verdensfjern. Og i videnskabelige kredse har det heller ikke altid været indlysende, hvad retsvidenskaben egentlig dækker over,” siger hun til K-NEWS.
Lone Wandahl Mouyals ønske om retsvidenskabelig oprustning kommer oven på en lille måned, hvor de geopolitiske spændinger har været i fulde omdrejninger, og hvor den amerikanske præsident har udfordret de institutioner og regler, der har været gældende i den vestlige del af verden i et halvt århundrede.
For eksempel illustrerede Donald Trumps udtalelser i New York Times den 8. januar i år, hvordan den siddende præsident forholder sig til gældende regler og aftaler på tværs af landegrænser.
”Jeg er kun begrænset af min egen moral og af mine egne følelser. Det, er det eneste, der kan stoppe mig. Jeg behøver ikke international lov,” lød det i interviewet.
Det er på grund af udtalelser som denne fra Trump, at Lone Wandahl Mouyal ønsker en tydeligere placering af retsvidenskabelig forskning som værktøj til at bibeholde vores eget ståsted i verden.
”Derfor er der brug for at opruste inden for studier i retten og retssystemet. Der er brug for klarhed om, hvad der egentlig er gældende ret. Og der er brug for viden om, hvordan vi opretholder de mest centrale spilleregler, den basale samfundsinfrastruktur. Den klarhed kan bidrage til, at vi foretager de bedst mulige politiske prioriteringer og får truffet de bedst mulige beslutninger. Så retsvidenskaben kan hjælpe os med at stå fast på de mest elementære spilleregler i et demokratisk samfund,” siger hun med henvisning til, at det er gennem retsvidenskaben, at vi skaber de regulatoriske rammer, der gør andre videnskabelige resultater mulige.
Hvad skal det gøre godt for?
Lone Wandahl Mouyal er ikke den eneste, der ser på behovet for at holde fast i de juridiske principper, vi har bygget vores demokrati på for at imødegå det pres, der kommer fra den amerikanske præsident. Udtalelser fra Trump, som dem beskrevet tidligere fra New York Times, kan alt andet lige ikke undgå at påvirke den måde, andre nationer forholder sig til internationale samarbejdsrelationer.
Under det netop afsluttede topmøde i Davos beskrev den canadiske premierminister Mark Carney den nye verdensorden med udtrykket ”living within a lie”.
Han henviste til, at vi alle i årtier har vidst, at den internationale verdensorden, som er bygget på international lov, de facto har været en illusion. Men vi, de vestlige lande, har accepteret den illusion, fordi vi i kraft af den ”tilsluttede os dens institutioner, vi roste dens principper, vi nød godt af dens forudsigelighed. Og på grund af det kunne vi føre værdibaserede udenrigspolitikker under dens beskyttelse,” lød det. Men illusionen er død, sagde Mark Carney, og derfor skal de mindre nationer stå sammen.
“Vi bør ikke lade fremkomsten af hård magt blinde os for det faktum, at legitimitetens, integritetens og reglernes magt vil forblive stærk, hvis vi vælger at bruge dem sammen”.
Det perspektiv deler Lone Wandahl Mouyal. Hun påpeger, at dansk forskning i retsvidenskab nytter, selv når magtfulde ledere som Trump kommer buldrende på den internationale scene med eget moralkompas som styringsværktøj. For det er herigennem, at vi tydeliggør det, som Mark Carney siger, er legitimitetens og reglernes magt.
Det er derfor også vigtigt, at man som uddannelsesinstitution i lille Danmark ikke underkender sin egen mulighed for indflydelse, lyder det fra Lone Wandahl Mouyal. For selvom det kan være svært at trænge igennem med demokratiske og retlige argumenter i et stormfyldt mediebillede, så spiller videnskaben på universiteterne en afgørende rolle i synliggørelsen af gældende retlige rammer.
“Vidensinstitutioner som Københavns Universitet har et særligt samfundsansvar. For den eklatante mængde af fake news, misinformation og desinformation øger behovet for pålidelig viden markant. Om det kan have en realistisk effekt på de geopolitiske spændinger? Tja, man kan jo også vende den om og overveje - hvad er egentlig alternativet? Misinformation og anden form for falsk viden er et middel til at undertrykke befolkningen i et samfund. Fastholdes mennesker i falske narrativer og uvidenhed, bevæger samfund sig fra udvikling mod afvikling.”
Og så er vi tilbage ved Mark Carney og hans opsang til verdens ledere i Davos i Schweiz. Han sluttede sin tale af med at konkludere:
“Vi ved, at den gamle orden ikke kommer tilbage. Vi bør ikke sørge over det. Nostalgi er ikke en strategi, men vi tror på, at vi fra bruddet kan bygge noget større, bedre, stærkere, mere retfærdigt. Dette er mellemmagternes opgave, de lande, der har mest at miste på en verden af fæstninger og mest at vinde på ægte samarbejde.”
Lone Wandahl Mouyal stemmer i:
“Derfor er der brug for at opruste inden for studier i retten og retssystemet. Der er brug for klarhed om, hvad der egentlig er gældende ret. Og der er brug for viden om, hvordan vi opretholder de mest centrale spilleregler, den basale samfundsinfrastruktur. Den klarhed kan bidrage til, at vi foretager de bedst mulige politiske prioriteringer og får truffet de bedst mulige beslutninger. Så retsvidenskaben kan hjælpe os med at stå fast på de mest elementære spilleregler i et demokratisk samfund.”