Rettigheder er særligt vigtige for dem, der har svært ved at tale deres egen sag

På trappetrinnet af sten foran den sorte dør ind til Joannahuset sad Amalie Starch med en af de unge, der midlertidigt boede i Joannahuset og havde en af sine første samtaler. Det fortæller hun mig, da hun igen sidder dér på en af de sidste dage i august, der er varm af solskin.

Vi er gået ud foran huset for at fotografere Amalie Starch til artiklen, du er ved at læse.

Jeg er mødtes med hende for at tale om, hvem hun er og om hendes nye rolle som den første advokat i Joannahuset. En deltidsstilling på 16 timer, som hun tiltrådte den 1. august i år. Ved siden af arbejder hun forsat som forsvarsadvokat hos &Foldschack.

Joannahuset er Danmarks eneste krisecenter for børn og unge under 18 år. Og i lidt mere end tre år har dørene i huset, der ligger på Christianshavn, været åbne for børn og unge, der har det svært. I huset kan børnene få husly og rådgivning om muligheder og rettigheder. Joannahusets rådgivning og retshjælp er specialiseret i at tilbyde retshjælp til sepcifikt børn og unge.

Amalie Starch skal som advokat i Joannahuset blandt andet være med til at styrke børn og unges position som retlige aktører, når komplicerede klagesager eller sager med principiel-, menneske- eller diskriminationsretlig karakter lander i retshjælpen.

En varetægtsfængslet ven

Amalie Starch startede egentligt på Roskilde Universitet, hvor hun tog en kandidat i forvaltning. Her blev hun hurtigt optaget af de juridiske fag på uddannelsen, og da en af hendes venner på et tidspunkt blev varetægtsfængslet, og hun hjalp ham med at finde ud af, hvad han havde ret til, stod det klart for hende, at hun ville tage endnu en kandidat, denne gang i jura.

“Hans hverdag blev ligesom bare hevet ud af kalenderen,” siger hun og fortsætter:

“Så jeg begyndte at gå lidt ned i hvilke rettigheder, han havde og undersøgte, hvad man egentligt havde ret til i den her situation. Og bliver det overholdt? Der begyndte det hele at give super meget mening for mig. Og det gik op for mig, at jeg skulle læse jura med det klare mål at blive forsvarsadvokat.”

Så det gjorde hun, og selvom hun i løbet af sin studietid flere gange blev mødt med udsagnet, at det er svært at blive forsvarsadvokat, slog det hende aldrig ud.

“Der var mange, der sagde, der er jo ikke så mange fuldmægtigpladser som forsvarer og sådan noget. Men det var det, jeg ville, så det var det, jeg gjorde,” siger hun.

I løbet af sin studietid startede hun blandt andet også retshjælpen Rusk på Nørrebro, sammen med nogle medstuderende. Kort tid efter retshjælpen åbnede, var der COP15-topmøde i København, hvor politilovens bestemmelse om frihedsberøvelse af forsamlingsdeltagere for første gang blev anvendt i stor stil, og her fik hun med hendes egne ord sin ilddåb.

“Der var en masse sager om frihedsberøvelse, og dem samlede vi og sendte til forskellige lokale advokater, så vi fik prøvet sagerne om frihedsberøvelse i retten. Der var virkelig noget at se til,” siger Amalie Starch og forklarer, at hun fra start har været meget optaget af sammenspillet mellem forvaltningsretten og strafferetten. Et sammenspil, som hun også ser i opgaverne i Joannahuset. Men hun tilføjer også, at hun er gået ind i strafferetten for at hjælpe nogle af dem, der har sværere ved at tale deres egen sag.

“Altså rettigheder, de er jo selvfølgelig til for os allesammen, men de er jo særligt vigtige for dem, der som har svært ved at tale deres egen sag. Det er dér, det rigtigt giver mening for mig. At hjælpe dem, der har brug for det, og dem som er lidt ved siden af mængden. Det kan være kriminelle, som har trådt ved siden af. Og det kan også være børn, som har det svært,” siger hun.

En anden måde at være advokat på

Amalie Starch og jeg sidder i et lokale, som ligger ovenpå, Joannahuset, der som forening blev stiftet af socialrådgiver Jette Wilhelmsen i 2017. Egentligt skulle vi have siddet i selve Joannahusets lokaler, men fordi huset er til for børnene, og der er dukket noget op, er vi blevet bedt om at lave interviewet her i stedet.

Amalie fortæller mig, at en stor del af hendes arbejde i huset som advokat handler om at være til stede i børnenes og de unges hverdag på en naturlig måde. Altså bare at være der, måske bage en kage med dem, eller bare snakke om alt og ingenting. For i arbejdet med børn og unge er relationen og tilliden specielt vigtig, fortæller hun.

Hun er som sagt ansat til at arbejde 16 timer om ugen i Joannahuset. I udgangspunktet skal hun være otte timer i huset, hvor hun skal rådgive og bare være til stede i børnenes hverdag, og otte timer på sit kontor, hvor hun laver mere administrativt arbejde.

“Man har gjort det sådan i troen på, at det tager noget tid at opbygge tillid, og hvis du skal kunne rådgive i børnehøjde, så skal du kunne møde dem dér, hvor de er. Der er én time på advokatkontoret ikke nok,” forklarer hun og uddyber, at tilliden er vigtig for, at børnene får sagt alt og fortalt hele historien.

En anden vigtig del af opgaven som advokat i Joannahuset er at få udviklet nogle metoder til, hvordan man kan rådgive på andre måder end ved bare at sidde og snakke. For eksempel med forskellige kort eller ved at tegne og fortælle om de forskellige processer, der er i en afgørelse.

Derfor er de andre fagligheder i huset også en kæmpe hjælp, som hun regner med at komme til at trække en del på, fortæller hun. For jurastudiet har ikke helt klædt hende på til den mere pædagogiske dimension, det kan kræve at arbejde med børn på den måde.

“Det er megaspændende at komme herind, for der er alle mulige faglige kompetencer. Pædagoger, socialrådgivere og kommunikationsfolk. Jeg glæder mig til at lære fra de andre også,” siger Amalie Starch og fortsætter:

“Det er klart, det er en anden måde at være advokat på, når man arbejder med børn. Nogle gange er der måske behov for lidt mere tillid, inden man kommer dertil, hvor man rent faktisk kan få noget ud af et rådgivningsforløb.”

Hun uddyber også, at der jo kommer børn og unge ind, der har det rigtigt svært, men som også har en hel masse ressourcer, så en del af hendes arbejde bliver også at finde ud af, hvordan man bedst aktiverer de ressourcer. Og her spiller tillid igen en stor rolle.