06/12/2023 - Menneskerettigheder

“Selv om vi ser os selv som foregangsland, viser vores historie, at vi kan have problemer”


Menneskerettighederne blev hyldet og fejret, da Aalborg Universitet onsdag tog hul på en to dages konference og fødselsdagsfejring af menneskerettighedskonventionen, der d. 10. december fylder 75 år. 

Og selvom historien har lært os, som Louise Holck sagde, at vi i Danmark ikke er fejlfri, så er der enighed om, at vi med danske øjne har masser at fejre, og at der stadig er mere at gøre, lød det fra flere sider. 

Tekst og foto: Rasmus Hylleberg og Dan Poulsen


Billedet: Ulf Melgaard, kontorchef ved Udenrigsministeriet

 

”Jeg må sige, at jeg allerede er helt høj på menneskerettigheder.”

Sådan siger arrangør, lektor ved Aalborg Universitet, Jesper Lindholm, der allerede proklamerede før frokost, at han var meget stolt over den store tilslutning til konferencen, som fejrer menneskerettighedskonventionens 75-års fødselsdag. 

Jeg har ikke siddet i mere ubehagelige forhandlinger end i FN, når vi har skulle diskutere kvinder og pigers rettigheder

Citat: Ulf Meldgaard, da han fortæller om Danske prioriteringer i det diplomatiske arbejde.

 

Det var også et tilløbsstykke uden lige – bemærket af dekan ved Aalborg Universitet Rasmus Antoft – at man i Norden nok aldrig havde set en konference dedikeret til menneskerettigheder på det her niveau før - 150 deltagere fra hele landet havde fundet vej til Aalborg Kongrescenter.

image00002-1

Jesper Lindholm

 

Direktør hos Institut for Menneskerettigheder Louise Holck åbnede konferencen med et blik på, hvor stor betydning  Menneskerettighedskonventionen og ikke mindst udløberne af den, har haft for dansk praksis. Startende med selvfølgelig at hylde Bodil Begtrup, der som dansk diplomat var en af hovedarkitekterne på den ordlyd i konventionen, der sikrede lige rettigheder for både mænd og kvinder – og altså ikke kun mænd, som var den oprindelige ordlyd. Men selvom der var ros til Danmark som foregangsland og også i forhold til tilblivelsen, så blev der også skudt med skarpt mod fortidens synder.

For i 1949 kom der et dansk ønske om en teksttilføjelse, der handlede om retten til at tvangssterilisere. Det skulle formuleres, så det fortsat var statens ret.

“Danmark fik - heldigvis  ikke forholdet med i konventionen. Hvis vi, Danmark, havde fået det med i teksten, kunne det have fået verdensomspændende konsekvenser, for borgene i stater, der ønsker at tvangssterilisere marginaliserede grupper. Så selv om vi herhjemme ser os som foregangsland, viser vores historie med tvangssterilisering, at vi selv kan have problemer”, lød det fra Louise Hoick.

image00046

Louise Holck

 

Et udenrigspolitisk indblik

Dernæst blev et indlæg fra noget så sjældent som en højtstående embedsmand præsenteret. Nemlig af Ulf Melgaard, kontorchef hos Udenrigsministeriet, med fokus på menneskerettigheder og folkeret. 

“Jeg er glad for, at hun bliver bragt op her, for jeg synes hun er helt og aldeles overset,” startede han ud og gav dermed på ny anerkendelse til Bodil Begtrups arbejde med konventionens tilblivelse i efterkrigstiden.

Han tilføjede til Louise Holcks roser, at Begtrup var Danmarks første kvindelige ambassadør og var det på Island, altså i den periode, hvor de blev en selvstændig nation og sikrede de gode relationer mellem Danmark og Island i en helt afgørende første fase af Islands selvstændighed.

Han udpegede derefter den geopolitiske virkelighed, der omkranser Danmark i dag, hvor vi helt konkret er nabo til en nabo, der er i krig med Rusland. 

”Hvor mange af os havde forventet, at vi på den måde skulle opleve en gammeldags konventionel krig,” spurgte han retorisk salen. Og med et kig ud over verden ser vi også problemer i Asien og Afrika, hvor kombattanterne kan være stater og private hære, der ikke har helt det samme syn på ordentlig statsførelse og menneskerettigheder, fortalte han

I forlængelse af den internationale kontekst minder han om - nu han taler på en menneskerettighedskonference - at menneskerettigheder fra hans stol betyder to helt forskellige ting, når han taler som repræsentant for Udenrigsministeriet.
En betydning vender indad som rådgivende instans til en regering, der for eksempel ønsker at afsøge mulighederne for ny lovgivning.

“Vi tegner højre og ventrebegrænsningen for, hvad der kan lade sig gøre,” sagde han.

Den anden betydning er at levere analyse og pege kvalificeret på, hvor menneskerettighederne er på vej hen, og hvor det får betydning fremadrettet. 

“Menneskerettighederne er både noget der er og noget, der kommer. Og hos os er det lige så meget det sidste som det første,“ tilføjede Ulf Melgaard.

Han sluttede af med et indblik i, hvordan Danmarks prioriteter ser ud, når der udenrigspolitisk diskuteres menneskerettigheder: 

Kvinder og pigers rettigheder, reproduktiv frihed og rettigheder samt LGBT+, bekæmpelse af tortur, oprindelige folks rettigheder, religions- og trosfrihed, civilsamfundets råderum, forebyggelse og retsforfølgelse af krænkeler.

Og Ulf Melgaard lagde da heller ikke skjul på, at det punkt med trosfriheden har givet noget arbejde det sidste år, med nogle svære afvejninger mellem det og den nationale ytringsfrihed. Og så nævnte han som en personlig erfaring, hvordan kampen for kvindekønnets rettigheder ikke giver sig selv i international sammenhæng, hvor han har siddet i forhandlinger med langt mere konservative stater.

“Jeg har ikke siddet i mere ubehagelige forhandlinger end i FN, når vi har skulle diskutere kvinder og pigers rettigheder,” sagde han.

 

Højere straffe, uønskede borger og menneskerettighedsbyer

Konferencens første dag sluttede med en opsplitning i tre spor, hvor der var mulighed for at fordybe sig i forskellige hjørner af det menneskeretlige felt. 

Blandt andet hos Morten Kjærum, direktør hos det akademiske institut Raoul Wallenberg under Lund Universitet, der gav en indføring i en stigende trend blandt alverdens byer. Nemlig de selverklærede menneskerettighedsbyer, der flere steder i hele verden bliver en realitet. Trenden startede allerede i 1998, hvor den argentinske by Rosario var den første og blot tre år efter, var der byer på alle kontinenter. 

image00040

Morten Kjærum

 

Hele ideen bag menneskerettighedsbyerne bygger på ideen om, at man med menneskerettighederne som fundament kan bygge bedre byer for borgerne, og på den måde modarbejde autoritære og populistiske strømninger og dermed sætte en stoppe for neo-liberal økonomisk tænkning og new public management, hvor man sparer sig til effektivitet. 

Og her er nogle af de gode eksempler faktisk de i 2015 vedtagne verdensmål fra FN og Paris-aftalen ved COP21, fortalte han.

”Fordi de er rammet ind af menneskerettighederne og med borgerne for øje,” sagde han fra talerstolen. 

Mens menneskerettighedsbyerne tæller både norske Bergen, svenske Lund, østrigske Wien, hollandske Utrecht og sydkoreanske Gwangju, ligesom også fire amerikanske byer tog det til sig, efter Donald Trump blev præsident, er der fortsat ingen danske byer, der har taget det til sig. 

Et andet oplæg, man også kunne høre var om strafferettens udvikling og de ’uønskede borgere’.

Blandt andet fortalte Lene Wacher Lentz og Birgit Feldtman, begge forsker inden for strafferetten ved Aalborg Universitet, om udviklingen inden for strafferetten. Sammen med kriminologer og med hjælp fra studentermedhjælpere har de fundet frem til at lovgivningsprocessen er faldende. Tiden fra lovbeslutning til lovikraftrædelse er også forkortet, hvilket med de to oplægsholderes ord naturlig betyder, “at praktikere har mindre tid til at forberede brugen af loven.”

Analysen viser samtidig, at skærpet straf og straftrusler også er stigende efter årstusindeskiftet.

Og så til de uønskede borgere. For her er der sket et skred i, hvordan vi designer vores byer, hvor vi skubber hjemløse og tiggere ud af byerne. Sådan fortalte menneskerettighedsadvokat Pia Justesen. 

'“Vi har set en udvikling over de seneste år, ikke kun i Danmark, hvor design og jura bruges til at skubbe uønskede væk fra byens rum”, fortalte hun med flere eksempler på både arkitektoniske og visuelle som auditive tiltag, der skal gøre opholdssteder på gaden ubehagelige at være i for hjemløse og tiggere.

Konferencen fortsætter torsdag.

image00042

Pia Justesen

Del denne artikel

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak