Billedet: Baggrund: pressefoto Skattestyrelsen, Tv. Nicolaj Sivan Holst, Christian Falk Hansen, Th. Ann Rask Vang.
Forestil dig, at du får et brev fra Skattestyrelsen om, at du er sigtet for at have snydt i skat. Du ringer straks ind til styrelsen for at finde ud af, hvad du skal gøre, og hvad det betyder. De oplyser, at du kan komme ind til et møde og forklare dine forhold. Du spørger, om du skal have en advokat med, fordi du jo er sigtet for at snyde med din skat.
”Så siger de (Skattestyrelsen, red.), at det kan du selvfølgelig godt, men så er det min oplevelse, at en del bliver snakket hen til, at de ikke har brug for at have nogen med.”
Det fortæller skatteadvokat Christian Falk Hansen, der har arbejdet med skattesager i omkring 25 år og er indehaver af FALK HANSEN Advokater.
”Det vil systemet nok aldrig indrømme. Men det har jeg altså oplevet en del gange, at folk fortæller bagefter,” tilføjer han.
Skatteadvokat Christian Falk Hansen har flere eksempler fra egne klienter. Han fortæller, at han har oplevet en del gange at have klienter, der først har kontaktet ham efter mødet med styrelsen, hvor de allerede har fået en stor bøde på to gange det beløb, de skylder Skattestyrelsen.
”Så kan vi nogle gange godt få sagerne genoptaget, men det er ikke altid, vi kan, og hvis vi ikke kan, skal det jo indberettes for retten,” siger han og tilføjer:
”Mit synspunkt er, at jeg ikke synes, Skattestyrelsen skal holde møder med folk, uden de har en advokat.”
Christian Falk Hansen peger på, at Skattestyrelsens Straffesagsenhed i sigtelsesskrivelserne oplyser den sigtede om, at den sigtede har mulighed for at have en revisor, advokat eller anden person med til mødet med styrelsen.
”Det er ganske underfundigt, at man starter med at nævne muligheden for at have revisor med, idet en revisor ikke er uddannet eller klædt på til at håndtere straffesager. For det andet har en revisor ikke tavshedspligt, som vi advokater har. Det betyder, at den sigtede ikke kan drøfte sagen fortroligt med revisoren. Derfor er det i mine øjne ganske problematisk, at man nævner revisor som første mulighed til den sigtede. Der burde i stedet stå, at den sigtede bør medbringe en advokat til mødet, der både har indsigt i strafferet samt skatte- og afgiftsret,” understreger Christian Falk Hansen.
At Skattestyrelsen overbeviser borgere i skattesager om, at det ikke er nødvendigt at medbringe en advokat, mener både Christian Falk Hansen og strafferetsprofessor Nicolaj Sivan Holst er problematisk. En problematik, de rejser i forbindelse med en generel kritik af den måde, Skattestyrelsen uddeler skattebøder på i dag.
Kritikken går både på, at mængden af skattebøder fra styrelsen er steget markant over de sidste fem år. Det kan du læse om HER. Men kritikken går også på, at Skattestyrelsen har ansat for mange nyuddannede og uerfarne jurister, som ikke kan håndtere den komplekse opgave, som skattestraffesager er, og at det udfordrer retssikkerheden. Den artikel kan du læse HER. En del af kritikken fra advokaterne og strafferetsprofessor Nicolaj Sivan Holst går også på, at mange sager ender med dolus eventualis-forsættet, som ellers kun bruges sjældent i sager om narko og våben. Den artikle kan du læse HER.
En advokat er vigtig til mødet med SKAT
Christian Falk Hansen forklarer, at det problematiske ved, at en sigtet ikke tager en advokat med til mødet med Skattestyrelsen om skatteforhold, er, at samtalen med styrelsen kan være svær at gennemskue for almindelige mennesker.
”Det er jo ikke fordi, vi skal sidde og fabrikerer en historie, men det er jo klart, at selvfølgelig har en advokat med erfaring i strafferetsverden en mulighed for at rådgive sin klient om, hvad klienten skal forklare, og hvad klienten skal sige noget om, og hvad de ikke skal sige noget om. Og forklare konsekvenserne af, hvordan ting forklares til Skattestyrelsen,” siger Christian Falk Hansen.
Netop det møde, som en sigtet kan komme ind til i styrelsen, har stor indflydelse på, hvad den endelige afgørelse bliver. For det er det møde, hvor en medarbejder skal vurdere om den forkerte skatteindberetning er begået med forsæt eller uagtsomt.
Professor i strafferet ved Aarhus Universitet Nicolaj Sivan Holst er enig med Christian Falk Hansen i, at det i flere tilfælde kan give mening for borgeren at have en advokat med til mødet, fordi den måde en borger formulerer sit svar til styrelsen på, kan have meget stor indflydelse på udfaldet i sagen.
”Det er et af de steder, hvor man hører fra skatteadvokater, at Skattestyrelsen ikke er gode nok til at sikre sig, at de borgere, der er indkaldt, har gjort sig realistiske overvejelser om, om personen skal have sin advokat med,” siger han og tilføjer, at han jo ikke kan vide med sikkerhed, i hvor mange tilfælde eller i hvor høj grad Skattestyrelsen taler borgere fra at medbringe en advokat, for det ville kræve, han selv var til stede i samtalen. Men det er noget han hører ret samstemmigt fra flere advokater, der arbejder med området, fortæller han.
K-NEWS har forelagt Skattestyrelsen kritikken og spurgt, om det er korrekt, at de taler borgere fra at tage en advokat med til mødet med styrelsen. Et møde der jo i princippet kan udvikle sig til en strafferetlig afhøring.
Skattestyrelsens juridiske direktør, Jakob Lundsager, svarer skriftligt, at:
”Vi udfører en vigtig myndighedsopgave, når vi behandler administrative straffesager. Vores arbejde kan have vidtgående betydning for borgere og virksomheder. Derfor bestræber vi os på at have retssikkerheden for den enkelte med i alt, hvad vi gør.
Vi vejleder derfor både skriftligt og mundtligt om muligheden for, at borgeren kan anmode om at få en beskikket forsvarer. Men det er også en del af vores vejledning at oplyse, at en sigtet i sidste ende selv skal betale forsvarerens salær, hvis den pågældende findes skyldig. Herudover kan man som sigtet altid medbringe en bisidder til møder med os. Det er den sigtede, som selv afgør, hvem der er bisidder. Det kan fx være familie, en revisor eller en advokat.
Jeg kan derfor generelt set heller ikke genkende kritikken af, at vi skulle tale borgere fra at gøre brug af muligheden for at medbringe en beskikket advokat eller en bisidder til møder med Skattestyrelsen. Hvis der findes konkrete eksempler, går vi naturligvis gerne i dialog om dem. ”
Praksis adskiller sig fra almindeligt strafferetligt system
Nicolaj Sivan Holst peger ligesom skatteadvokat Christian Falk Hansen på, at grunden til, at det kan være vigtigt at have en advokat med til samtaler med Skattestyrelsen, ikke er fordi advokaterne skal få deres klienter til at fortælle noget, der ikke er sandt, men advokaterne kan gøre klienterne klar over, at når de skal fortælle om situationen, så er formuleringerne vigtige, fordi hvis bare en detalje undlades, kan juristen i styrelsen få et forkert indtryk.
”Det er jo klart, når man som borger sidder der, så tænker man slet ikke på at ens formuleringer, kan få stor indflydelse på udfaldet af en sag. Og særligt, hvis man som borger ikke tænker i, at det her kan ende i en straffesag, men bare tænker på, at gøre myndigheden glad igen,” siger han og tilføjer, at en borger måske typisk bare lægger ud med at sige, at de har kvajet sig, og at de er virkelig kede af det.
”Så skal man være meget opmærksom på, om den måde, man siger, at man har kvajet sig på i virkeligheden gør, at man indrømmer noget, hvor det man har gjort galt, måske ikke er lige så slemt,” siger han og tilføjer:
”Det jeg hører, det er, at man fra skatteadvokaters side nogle gange er lidt forarget over, at man fra myndighedssiden ikke har været mere opmærksomme på at sige; nu skal du lige tænke dig om, inden du svarer, og er du nu sikker på, at du ikke gerne vil have en advokat herinde.”
Nicolaj Sivan Holst tilføjer, at den måde man gør tingene på i Skattestyrelsen jo adskiller sig meget fra det almindelige strafferetlige system. Hvor systemet i høj grad anbefaler borgere at tage en advokat med.
”Hvis der står en borger i en retssal, som har sagt nej til en forsvarer, som man ellers ville have ret til, så vil dommeren derinde spørge om den sigtede er helt sikker på, at personen ikke skal have en forsvarer med, også i situationer, hvor det ikke er påkrævet,” siger han.
Umuligt at få en beskikket advokat
Udover en oplevelse hos flere advokater af, at Skattestyrelsen ofte taler borgere fra at tage en advokat med til møderne om skattebøder, så oplever Ann Rask Vang, der er partner hos Bachmann/Partners og siden 2009 har arbejdet med skatterådgivning og afgiftsret, at det heller ikke er muligt for mindre velhavende borgere at få tilkendt beskikkelse til en advokat i sager om skattebøder.
”Det er lidt problematisk,” siger hun og uddyber, at det ofte handler om bøder på høje beløb, og at det typisk ikke er velhavende mennesker, der ender i klemmen med en måske ufortjent skattestraffesag.
En oplevelse Anna Bastkær C. Stangerup, der er partner og en af lederne af strafprocesteamet i TVC Advokatfirmas skatteafdeling, også har.
Hun skriver til K-NEWS, at de hos TVC Advokatfirma oplever, at det er en retssikkerhedsmæssig udfordring, at der ved bødesagerne ved skattestraffesager er en udfordringen med at få en beskikket forsvarer og at:
”Særligt for sager, der håndteres af Skattestyrelsens straffesagsenhed, er disse regler strammet for forholdsvis nylig. Dette er et politisk valg, men vi kan blot konstatere, at det for mange sigtede i skattestraffesager, kun er muligt at få en valgt forsvarer. Det betyder, at der er sigtede som ikke repræsenteres af en forsvarer i bødesager. Dette er selvom, at der er tale om store bøder.”
K-NEWS har også spurgt Skattestyrelsen, om det er korrekt, at reglerne for at få en beskikket forsvarer i skattestraffesager er blevet strammet for nyligt, og om hvorfor, samt hvordan styrelsen forholder sig til kritikken om, at det er problematisk og et retssikkerhedsmæssigt problem, at borgere ikke kan få en beskikket forsvarer med til mødet hos dem.
Skattestyrelsen svarer ikke konkret på spørgsmålene, men juridisk direktør Jakob Lundsager oplyser i sit svar til K-NEWS at:
”Adgangen til at få beskikket en forsvarer under Skattestyrelsens behandling af en skattestraffesag er udvidet fra 1. januar 2025, så muligheden nu også omfatter selskaber mv. og sager om told. Bortset fra udvidelsen af anvendelsesområdet er betingelserne for at få beskikket en forsvarer uændrede. Det er domstolene, der afgør, om en sigtet kan få beskikket en forsvarer.”