Billedet: Baggrund pressefoto fra Skattestyrelsen, tv. pressefoto af professor i strafferet Nicolaj Sivan Holst.
Flere skattestraffesagsadvokater oplever, at Skattestyrelsen udsteder markant flere straffebøder end tidligere, og det er problematisk, mener de. Advokaterne oplever, at menneskelige fejl i indberetning ofte føre til konkrete bøder fra styrelsen.
Skarpt trukket op kan man kalde Skattestyrelsens metoder for et system, der i højere og højere grad kriminaliserer menneskelige fejl.
Flere af de advokater, K-NEWS har talt med, peger på en oplevelse af, at Skattestyrelsen har ansat rigtigt mange helt nyuddannede jurister i deres straffesagsenhed, og det, mener de, er problematisk.
”De har jo skulle finde nogle medarbejdere og så har de bare hevet en masse nye ind. Det virker virkelig til, at det er rigtigt mange yngre jurister,” siger Christian Falk Hansen fra FALK HANSEN Advokater. Han har arbejdet med området i omkring 25 år og er en del af Advokatrådets Skatteudvalg.
Christian Falk Hansen understreger, at hans kritik ikke er rettet mod de unge jurister i Skattestyrelsen, da alle skal starte deres erhvervskarriere et sted, men mod systemet, fordi han mener, at de nyuddannede ikke bliver klædt ordentligt på til at håndtere sagerne.
”Det kan godt være, at Skattestyrelsen mangler folk, men de kan jo ikke bare sætte nogle unge og uerfarne jurister til at løse de her ret alvorlige sager,” tilføjer han.
Hans oplevelse af, at der sidder mange nyuddannede i Skattestyrelsen bakkes op af Ann Rask Vang fra Bachmann/Partners samt strafferetsprofessor, Nicolaj Sivan Holst.
Som K-NEWS har beskrevet i en tidligere artikel, så finder flere advokater det bekymrende, at Skattestyrelsen udsteder så mange administrative bøder, der i flere tilfælde, når sagerne rejses, ikke ender i straf. Den artikel kan du læse HER.
K-NEWS har søgt aktindsigt i de nyeste tal for antallet af administrative bøder Skattestyrelsen udsteder, men har ikke fået svar her mere end to måneder efter aktindsigten er sendt.
Imens vi venter på svar fra Skattestyrelsen, bringer vi en række artikler om, hvordan nogle af de advokater, der arbejder allermest med skat og straffesager oplever udviklingen på området, hvilke problemer de ser, og hvad det har af konsekvenser.
Jurister uden erfaring skaber skabelonstyret sagsbehandling
Nicolaj Sivan Holst, der er professor i strafferet ved Aarhus Universitet, genkender Christian Falk Hansens billede af, at der sidder mange yngre jurister i Skattestyrelsens straffesagsafdeling.
Han peger konkret på, at der indenfor de sidste ti år har været fokus på at prioritere ansættelse af ny medarbejdere i Skattestyrelsens straffesagsafdeling. Det er sket i forbindelse med oprustningen og tilføjelsen af ressourcer til området, som specielt har fyldt de sidste fem-seks år og som også kan ses i Skattestyrelsens årsværk fra 2020-2024, hvor stigningen er gået fra 4018,8 årsværk til 4969,5. Det vil altså sige en stigning i ansatte på knap 25% i løbet af fire år.
K-NEWS har bedt Skattestyrelsen om de konkrete tal for antal ansatte i skattestraffesags enheden i 2020 og 2025, men Skattestyrelsen oplyser, at under hensyntagen til princippet om embedsværkets partipolitiske neutralitet vil de ikke oplyse tallene på nuværende tidspunkt.
”Skattestyrelens straffesagsafdeling er meget kendetegnet ved, at der er mange nye, yngre medarbejdere, som ikke nødvendigvis har erfaring med straffesager andre steder fra,” siger Nicolaj Sivan Holst og uddyber, at et af problemerne ved at ansætte så mange yngre, nyuddannede jurister på en gang, er, at det kan være svært at få opkvalificeret dem, så de kan håndtere de ret komplekse sager, de støder på i straffesagsafdelingen.
Som udløb af, at der ikke nødvendigvis har været en stor nok kapacitet af erfarne medarbejdere til at oplære de mange nyansatte, ser Nicolaj Sivan Holst en meget styret sagsbehandling hos styrelsen i dag.
Med det mener han, at det i flere tilfælde ser ud som om, at de nyansatte jurister vurderer sagerne ud fra en skabelon i stedet for at kigge konkret på de sager og mennesker, de sidder overfor.
Han forklarer, at Skattestyrelsens opgave jo er at indkalde til et møde med dem, de mistænker for at have begået noget kriminelt i forhold til deres skat. Til det møde skal juristerne i Skattestyrelsen forsøge at finde ud af, om der har været forsæt til at begå noget kriminelt, om det har været uagtsomt, eller om der slet ikke er begået noget kriminelt, men der blot er sket en fejl.
”Hvis man ikke har en meget stor erfaring med, hvordan det her kører, så bliver det jo mere skabelonpræget i forhold til, hvordan spørgsmålene stilles. Og så er der altid en risiko for, at nuancerne bliver glemt,” siger Nicolaj Sivan Holst og fortsætter:
”Det man hører fra skatteadvokater, som jo sidder på den anden side af bordet, det er, at de i høj grad oplever, at noget af effekten af, at der er flere og flere nye medarbejdere, der kommer til, det er, at tilgangen til udspørgningen bliver mere skabelonagtig og manuskriptagtig og mindre erfaringspræget og baseret på en konkret vurdering.”
Han tilføjer, at det selvfølgelig skal tages med det forbehold, at det kommer fra advokater på den anden side af bordet, men at det er erfaringer, han har hørt ret samstemmende fra dem han har snakket med.
”Jeg hører om, at der mangler erfaring, i meget højere grad, end jeg gjorde før, og at advokaterne føler, at sagerne behandles ens,” siger Nicolaj Sivan Holst.
Han forklarer, at: ”det lige skal behandles lige,” men, at man i skattestraffesager vil opleve, at der er konkrete ting i de forskellige sager, der gør, at det hele ikke kan behandles ens.
”Hvis man vælger at tage de her skattesamtaler på en skabelonpræget måde, altså i forhold til hvordan man spørger, så skal man være meget opmærksom på, at man er en offentlig myndighed, og det, man skal, er ikke at prøve – sagt meget karikeret – at se, hvor mange bøder man kan stange ud, altså hvor mange folk man kan fange i skattesnyd. Det handler om at finde frem til, hvad det rigtige er,” siger Nicolaj Sivan Holst og forklarer, at den måde en medarbejder i Skattestyrelsen stiller sine spørgsmål på har stor betydning for det svar, der vil komme fra den pågældende borger.
Så hvis medarbejderen i styrelsen arbejder ud fra et manuskript, hvor spørgsmålene er lavet på en måde, der får folk til at svare noget bestemt og dermed får dem til at tale sig ind i et bestemt ansvar, så:
”Er det en risiko, fordi ideen er, at man som offentlig myndighed med den objektivitetsforpligtelse man har, skal finde frem til, hvad der rent faktisk foregår. Det vil sige, at man i lige så høj grad skal prøve at finde ud af, om personen ikke har gjort noget galt, såvel som om de har gjort noget galt,” siger han.
Nicolaj Sivan Holst understreger, at det er en svær samtale at have, og at det netop er derfor, det er problematisk, hvis de nye jurister i styrelsen ikke bliver lært ordentligt op.
”Det kræver utrolig stor erfaring, og det kræver en rigtig stor indsigt – ikke bare i skatteregler – men også i livsområder,” siger han og uddyber, at man som medarbejder, der har den her samtale, skal forstå at tingene eksempelvis kører anderledes i en lille erhvervsdrivende virksomhed end i en stor virksomhed, som har eksisteret i flere årtier. Dermed har den lille erhvervsdrivende en anden erfaring, viden og forudsætning end direktøren i en stor virksomhed.
Skattesag eller straffesag
Nicolaj Sivan Holst peger på endnu et område, der underbygger, at erfaring og oplæring er altafgørende, når man som jurist skal sidde og holde samtaler om fejl i skat eller eventuel snyd.
For Skattestyrelsen som myndighed gælder regler, som gør det muligt for dem at undersøge en skattesag med flere virkemidler, end man kan i en straffesag. Borgerne har pligt til at svare på de spørgsmål, der stilles og skal komme med flere oplysninger som regnskaber og andet. Dermed har de et større mandat end politiet – før de får en retskendelse - i en straffesag.
Men Skattestyrelsen er underlagt retssikkerhedsloven, og har derfor kun de beføjelser, indtil skattesagen bliver en straffesag. Det vil sige, når en jurist i Skattestyrelsen sidder i en skattesamtale med en borger, og lige pludselig kan se, at sagen risikerer at blive en straffesag, så skal juristen overholde retssikkerhedsgarantierne i retsplejeloven.
Altså skal de informere borgeren om, at personen ikke længere har pligt til at svare på de stillede spørgsmål.
”De skal køre to parallelspor i hovedet. Hvornår er det en forvaltningssag, der handler om at sørge for, at borgeren får betalt det rigtige i skat. Og hvornår er det en borger, der har gjort noget strafbart og dermed en straffesag,” siger han og tilføjer:
”Det er en næsten umulig opgave at gøre perfekt.”
”I det sekund, man siger, hov, nu har jeg oplysninger nok til, at det her kan ende i en straffesag, så har man ved retssikkerhedsloven sagt, at så skal den offentlige myndighed, som har tilsynspligten stoppe og sige, at enten så overdrager jeg sagen til politiet nu, ellers skal jeg sikre mig, at alle retssikkerhedsgarantier er opfyldt ved at sige, at borgeren overfor mig ikke er forpligtet til at svare på mine spørgsmål længere,” fortsætter han og understreger igen, at det er vanskeligt, fordi man som før nævnt har mange flere beføjelser indenfor skatteområdet end politiet har, før de skal have en dommerkendelsen. De beføjelser stopper lige så snart, man får den tanke, at det er ved at gå fra en skattesag til en straffesag.
Juristen skal altså nærmest kunne splitte sin hjerne i to. Den ene halvdel er skattejuristen, som har ret til at få svar på alt, og den anden halvdel er politiet, som skal huske at oplyse om, at borgeren ikke længere er forpligtet til at svare.
”Det er meget store krav, man stiller til folk i Skattestyrelsen. Det er et sindssygt vanskeligt arbejde. Så der er en risiko for, at hvis man opkvalificerer og siger, lad os få ansat 50 nye medarbejdere direkte fra eksamensbordet, så er der en rigtig stor opgave i, at de skal trænes rigtigt godt,” siger Nicolaj Sivan Holst.
Mange nyuddannede udfordrer retssikkerheden
At splitte sin hjerne i to og skulle være både politi uden dommerkendelse og almindelig jurist i en skattesag er ifølge Nicolaj Sivan Holst meget, meget svært. Tilføjer man cocktailen, at man samtidig er nyuddannet uden tidligere arbejdserfaring med skat- eller strafferet, kan det virke nærmest umuligt.
Nicolaj Sivan Holst peger på, at det dermed godt kan give mening, at en rutineret skatteadvokat kan have den oplevelse, at der ikke helt er styr på tingene i Skattestyrelsen, og at retssikkerheden måske ikke helt er i orden.
”Hvis man har den fornemmelse, så kan det hænge sammen med, at man har tilført rigtig mange nye medarbejdere. Og de medarbejdere er ikke rutinerede medarbejdere fra andre områder. Det er folk direkte fra eksamensbordet. Det kan være forklaringen på nogle af de negative oplevelser, man hører fra skatteadvokater,” uddyber han.
Han understreger, at man altid skal passe på, når folk siger, at det hele virker ”helt af helvedes til, og det ikke er så godt, som det var før.”
”Men der kan faktisk godt være noget om det her,” tilføjer han.
”Der er jo også en forventning om, at der kommer flere sager, når man får flere medarbejdere tilført. Der skal produceres noget. Så det bliver ikke nødvendigvis bedre, fordi der kommer flere,” fortsætter han og gentager igen, at oplæringen er så vigtig på det her område, fordi vurderingen i sagerne er så svær, og juristerne i Skattestyrelsens opgave grundlæggende er utrolig vanskelig.
K-NEWS har forelagt Skattestyrelsen advokaternes og Nicolaj Sivan Holsts kritik. Skattestyrelsen oplyser, at:
”Frem til en ny regering er tiltrådt, finder Skattestyrelsen - under hensyntagen til princippet om embedsværkets partipolitiske neutralitet - det rigtigst at være yderst tilbageholdende med at besvare henvendelser af denne karakter. Skattestyrelsen har derfor ikke mulighed for at besvare din henvendelse på nuværende tidspunkt, men du er velkommen til at vende tilbage, når en ny regering er tiltrådt.”