08/11/2023 - Magtens Tredeling #157

Tovtrækningen mellem ytrings- samt forsamlingsfrihed og hensynet til udenrigspolitisk interesse  


Slår man blikket tilbage i historien, kan man finde flere eksempler på mennesker, der har oplevet at deres ytrings- eller forsamlingsfrihed er blevet kompromitteret af hensynet til udenrigspolitisk interesse. Men tendens bliver mindre, jo tættere vi kommer på i dag.
 
Og det til trods for det nye lovforslag om utilbørligbehandling af bestemte skrifter. Det er temaet i ugens afsnit af Magtens Tredeling. 

Tekst og lyd: Cecilie Uhre

Podcast fra Karnovs K-NEWS hostes hos eksterne lydtjenester. Du kan læse om Blubrry’s persondata politik her og om Spreakers her. Vil du vide mere om hvordan Karnov behandler dine persondata, kan du finde Karnovs egen persondatapolitik her.



Billedet: Udklip fra UfR og privat foto af Ole Terkelsen.

 

I denne uges afsnit af Magtens Tredeling tager vi dig blandt andet med tilbage i tiden. Det gør vi med udgangspunkt i en videnskabelig artikel, som Ole Terkelsen, lektor på det Juridiske Fakultet på Aarhus Universitet har skrevet til Ugeskrift for Retsvæsen (UfR) om ytrings- og forsamlingsfrihed og udenrigspolitiske hensyn.

I 1881 blev en dansk mand ved navn Vilhelm Ludvig Fleron dømt til en straf af seks gange fem dages vand og brød, fordi han fornærmede den russiske kejser, da han skrev en artikel til et københavnsk magasin i forbindelse med mordet på den russiske kejser Alexander d. 2.

Hopper vi omkring 140 år frem i tiden, er det Margit Hansen, der bliver straffet for at krænke en fremmed statsmagt. Året er 1965, og Margit Hansen, der er journalist og politisk aktiv, har arrangeret en demonstration foran den amerikanske ambassade i forbindelse med Vietnam-krigen.

Her har nogle demonstranter plakater med, hvorpå der står “stands USA-morderne”, og så er der også en, hvorpå der blandt andet står, at Johnson er det vietnamesiske folks morder.

Det ender med at koste Margit Hansen en bøde for overtrædelse af politivedtægten.

Hopper vi endnu tættere på i dag, så er et sidste eksempel fra 2012 og 2013. Den kinesiske præsident er på besøg i Danmark, og man afholder tibetanske demonstranter fra at vise sig med flag og ytre kritik.

En sag, der senere er blevet vurderet at have været håndteret forkert. Da en kommission i 2017 slog fast, at det var i strid med ytrings- og forsamlingsfrihed i Grundloven og i den Europæisk Menneskerettighedskonvention. Man havde altså ikke ret til at afskærme den kinesiske præsident, som man gjorde. Hensynet, man tog til det udenrigspolitiske, var altså for stort i forhold til ytrings- og forsamlingsfriheden.

“Vægten er blevet forskud på den måde, at man lægger større vægt på ytrings- og forsamlingsfriheden end man gjorde tidligere,” siger Ole Terkelsen.

“Det er en balancering, og sådan har det altid været. Jeg tror, man kan sige, at ytrings- og forsamlingsfriheden står stærkere i dag, end den har gjort tidligere. Det var også pointen med at komme med et eksempel fra 1800-tallet. Hvis man går tilbage til 1800-tallet, hvis man går tilbage til starten af 1900-tallet, så var det simpelthen en udbredt opfattelse, at stater - de skulle afholde sig fra at krænke andre stater og deres repræsentanters ære og værdighed. Og ikke nok med det de skulle også - det var i hvert fald en opfattelse hos mange - de skulle sikre, at borgere ikke krænkede andre stater og staters repræsentanters ære og værdighed,” tilføjer han.

 

Torvet er trukket længst mod ytrings- og forsamlingsfriheden

Den videnskabelige artikel, som Ole Terkelsen har skrevet til UfR, har han kaldt:

Til D’Hrr Politiassistenter om ytrings- og forsamlingsfrihed og udenrigspolitiske hensyn.

Her har han en aktualitetskrog i lovudkastet til koranafbrændingsforbuddet, og derfra kigger han tilbage på, hvordan tovtrækningen mellem ytrings- og forsamlingsfriheden på den ene side og de udenrigspolitiske hensyn på den anden side har udviklet sig gennem historien.

Og som han siger i citatet ovenfor, så er torvet trukket længst mod ytrings- og forsamlingsfriheden på trods af, at man godt kan sige, at det nye lovforslag om forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund, har trukket et lille my af torvet i retning af hensynet til udenrigspolitisk interesse.

“Man kan gennemføre det her lovforslag, og det skyldes, at det også er begrundet i blasfemiske hensyn. Men det betyder ikke, at man kan gå mange skridt videre og begynde at indfører meget andet lovgivning baseret på udenrigspolitiske interesser,” siger Ole Terkelsen.

Hele interviewet og historierne kan du lytte til i seneste episode af vores faste podcastserie Magtens Tredeling.

Du finder det i alle de normale podcastapps, eller du kan lytte via playeren øverst i denne artikel.

Og så kan du læse Ole Terkelsens videnskabelig artikel, hvis du har adgang til Karnovs platform, og trykker HER.


 
 

Del denne artikel

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak