46 procent af 643 danske jurister svarer ’negativt’ på spørgsmålet om, hvordan AI påvirker tilliden til vores retssystem, mens 18 procent svarer ’positivt’. Dermed ser de danske jurister mere pessimistisk på AI’s effekt på tilliden end kolleger i lande som Sverige, Norge, Frankrig og Spanien.
Det fremgår af Karnov Groups undersøgelse blandt 3.129 jurister. De ser endnu mere forskelligt på AI’s påvirkning af kvaliteten af den juridiske rådgivning, alt efter hvor de arbejder. For juristerne hos politi, anklagemyndighed og domstolene er den eneste gruppe, der svarer mere negativt (33 procent) end positivt (29 procent), mens jurister på advokatkontorerne omvendt er begejstrede for AI’s effekt på den juridiske rådgivning. 62 procent svarer ’positiv’, mens kun 15 procent svarer ’negativ.’
Samlet nævner de adspurgte en række bekymringer: AI hallucinerer og opfinder lovbestemmelser, retspraksis og principper. Andre peger på, at jurister kan blive dovne, og at unge jurister kan miste juridiske kompetencer, ligesom myndigheder kan blive oversvømmet med lange, komplekse tekster med juridisk støj. Endelig bekymrer nogle sig for, at myndigheders beslutningsprocesser bliver uigennemskuelige, og at ansvaret for fejl sløres.
K-NEWS har vist svarene til udviklingsdirektør Merethe Eckhardt i Domstolsstyrelsen, der i august offentliggjorde en strategi for, hvordan Danmarks Domstole vil håndtere den nye teknologi.
Merethe Eckhardt vil ikke forholde sig direkte til resultaterne, men hun vil gerne forklare, hvordan domstolene tager højde for nogle af bekymringerne og forbereder sig på at bruge AI.
”Alle dommere og styrelsen skal lære sig nye kompetencer, som jeg kalder AI-literacy eller AI-dannelse. AI er et meget potent værktøj, som kan gøre både godt og dårligt, og opgaven er at tage højde for bekymringerne og tappe ind i det gode, fordi vi vil være tidssvarende domstole med understøttende værktøjer. Vi skal forstå AI godt nok for at bruge den til at nå vores mål om blandt andet kortere sagsbehandlingstider.”
Først kompetenceudvikling, så indkøb af AI-værktøjer
Domstolenes strategi falder i to dele, som hænger sammen med domstolenes fireårige økonomiaftaler. I det næste halvandet år frem til udgangen af 2027 kompetenceudvikler dommerne og de øvrige ansatte sig inden for AI, ligesom Danmarks Domstole kører en række pilotprojekter for at afprøve AI’s potentialer i sagsbehandlingen.
Først i 2028, når den nye fireårsaftale skal indgås, foreslår man politikerne konkrete AI-projekter i retsarbejdet, og derefter indkøber eller idriftsætter man AI-værktøjer til at understøtte arbejdet. I dag har de ansatte foreløbig kun adgang til Microsoft Copilot i basisversionen.
Kompetenceudviklingen er dog vigtig allerede nu, fordi dommerne møder AI-genereret materiale.
”Der har været et par afgørelser der omhandler AI, fx om, hvorvidt erklæringer, genereret af AI, overhovedet kan fremlægges og bruges som bilag i retssystemet. Det er ret afgørende, at vi kompetenceudvikler dommerne, så de er forberedt på, hvad de møder i retten. Hvad skal man være opmærksom på og spørge sig selv om som dommer? Hvordan er materialet egentlig produceret? Hvordan kvalitetstjekker man?” siger Merethe Eckhardt uden selv at have svaret.
Blandt andet har Sø- og Handelsretten for nylig afgjort, at AI-output fra Copilot ikke kunne forelægges en skønsmand i en sag om efterligning af smykker. Retten henviste blandt andet til, at materialet var ensidigt produceret af den ene part, ikke indeholdt kilder og rummede mange og brede oplysninger, uden at udbyderen havde informeret om fejl, usikkerheder eller ansvarsfraskrivelser.
AI og dommere arbejder helt forskelligt
Merethe Eckhardt mener, at dommere skal lære sig helt nye færdigheder, fordi AI arbejder på en måde, der er væsensforskellig.
”AI giver det statistisk mest sandsynlige resultat, og det er helt kontrafaktisk i forhold til, hvordan dommerne arbejder. De skal finde det rigtige svar, ikke det statistisk mest sandsynlige. Der er en grundforskel i, om man er en AI-maskine, der er blevet promptet, eller en dommer,” siger Merethe Eckhardt.
Hun forstår bekymringen om, at AI hallucinerer.
”Det er et faktum, at AI finder på kilder, der ikke eksisterer. Det kræver, at dommerne får nye kompetencer, så de kan opdage, erkende og forholde sig til, når det er sket. Noget af AI-dannelsen går på at lære værktøjerne og deres begrænsninger at kende. Vi ved endnu ikke, hvad der er den rigtige måde at være i verden med AI, men vi leger med det og er superopmærksomme på det.”
Kompetenceudviklingen startede allerede for to-tre år siden med store konferencer om AI og uddannelsesspor på eksisterende kompetenceudviklingstiltag, ligesom Merethe Eckhardt og hendes kolleger rejste rundt til mange af retterne for at fortælle om AI.
”Vi kaldte det awareness-besøg. Nu er vi lidt mere specifikke, fordi AI er blevet hvermandseje. Vi holder kurser i at prompte og målretter vores tilbud til de forskellige målgrupper: dommere, dommerfuldmægtige, kontormedarbejdere og andre medarbejdere.”
På spørgsmålet om dommerne ser AI som farlig, svarer hun: ”Det ved jeg ikke, men som dommer må man forholde sig til det, der kommer ind ad døren. Hvis sagen indeholder noget med AI, skal man være gearet til at afgøre den.”