Unge mellem 15 og 17 år, der udsættes for vold i hjemmet, er underrepræsenterede i de danske børnehuse, som skal skabe gode, trygge rammer for børn, der skal afhøres og indgå i en straffesag. Post.doc på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet Martine Stagelund Hvidt fortæller i denne uges episode af Magtens Tredeling, hvilke barrierer hun ser, at de ældre børn møder i et system, der kalder dem børn, men nogle gange behandler dem mere som voksne.
Martine Stagelund Hvidt udtaler sig i podcasten på baggrund af en videnskabelig artikel, hun har skrevet til Karnovs Tidsskrift for Kriminalret med titlen: Et juridisk perspektiv på unge udsat for vold i hjemmet – ikke rigtige voksne – ikke rigtige børn.
Derfor skal du lytte til denne episode
Interviewet er centralt for alle, der arbejder med strafferet, socialret og børneret, fordi det afdækker spændingsfeltet mellem retlig intention og praksis: Lovgivningen lover beskyttelse, men for unge, der udsættes for vold i hjemmet, ser det ud til i nogle tilfælde kun at gælde, hvis de selv kan aktivere systemet.
Episoden giver et indblik i, hvordan underretningssystemet, børnehusene og retsplejelovens aldersgrænser fungerer for de 15-17-årige ofre.
Fem nedslagspunkter
- Disharmoni i aldersgrænserne:
15-17-årige er børn i socialretten, men strafbare i strafferetten, hvilket skaber en dobbeltstilling, når de selv er ofre - Kritik af aldersgrænser i lovgivningen:
Martine Stagelund Hvidt peger på, at der specielt i de dele af dansk lovgivning, der omhandler børn, findes mange aldersgrænser, som ikke underbygges med argumentation. Og hun mener, at man bør være kritisk over for disse. - Børnehuset som tabt mulighed for helhedsindsats:
De 15-17-årige går ofte glip af den samlede pakke af videoafhøring, koordineret bevisoptagelse, hurtig retsmedicinsk undersøgelse og traumefokuseret forløb, som børnehusene er indrettet til at levere – og overlades i stedet til et ordinært retssystem uden særskilt børneperspektiv. - Forslag om videoafhøring for børn op til 18 år:
Martine Stagelund Hvidt anbefaler, at aldersgrænsen for, hvornår man skal videoafhøres hæves til 18 år i sager om vold mod børn i hjemmet, seksuelle overgreb og incest. Så alle børn i den slags sager videoafhøres. - Konflikten mellem bevisumiddelbarhed og børneperspektiv:
Hensynet til bevisumiddelbarhed taler for personlig fremmøde i retten, men lange ventetider og risiko for gentagne forklaringer betyder, at unge ofre fastholdes i deres traumer. Det udfordrer balancen mellem bevisumiddelbarhed og børneretlige hensyn
Du kan finde hele udsendelsen i din foretrukne podcast-app og i playeren herover
Ovenstående tekst er skrevet med hjælp fra vores AI-assistent, men efterredigeret af vores ansatte journalister.