Det er ikke kun i advokatbranchen, at vækst og høje omsætningstal trækker store smil på direktionsgangene. Også blandt de såkaldte Alternative Legal Service Providers (ALSP's) som tæller legaltech-branchen og de juridiske afdelinger hos de store revisionshuse er der vind i sejlene.

Det viser en ny rapport fra Thomson Reuters Legal Executive Institute, der sammen med Oxford University, Georgetown University og researchfirmaet Acritas har vurderet værdien af markedet for ALSP's i UK, USA og Canada.

Rapporten viser en samlet værdi på 10.7 mia. USD alene i 2017, og det er en stigning på 12.9% i forhold til 2015. 

Årsagen skal ifølge rapporten findes i det faktum, at flere advokathuse for alvor er begyndt at åbne op for bindende samarbejdsaftaler med diverse mindre og større interessenter uden for den gængse advokatbranche for at udvide deres rådgivningspotentiale og muligheder. Derudover peger advokathusene på, at samarbejdet med ASLP'erne både er en effektiv måde at spare penge på samtidig med, at man får adgang til mere specialiseret viden inden for nogle meget skarpe nichemarkeder.

Dertil viser rapporten, at hver tredje af de adspurte 517 beslutningstagere fra advokathusene og juridiske afdelinger i erhvervslivet arbejder aktivt på planer om at etablere deres egne ASLP's inden for de næste fem år. Forventningen er en yderligere stigning på 25% for værdien af ALSP's de næste fem år.

Del

10.7 mia. USD: 'Den alternative' juridiske sektor har vind i sejlene


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak