Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg



22. september 2020 - Teknologi

Advokatbranchen skal ændre prisstrategi, hvis de vil overleve digitaliseringen


En ny masterafhandling fra Nord Universitet i Norge peger på, at advokatbranchen er nødt til at ændre prissætning og prisstruktur, hvis de skal overleve den digitalisering, der er godt på vej, og som vil vende op og ned på markedet for juridiske ydelser. 


"I stedet for å fakturere time for time, kan de fakturere for verdien av tjenesten de tilfører klienten."

Sådan lyder konklusionen fra jurist og tidligere erhvervsleder Anthony Caffrey, der i en ny masterafhandling, "The impact of machine learning on the Norwegian legal industry", har kigget nærmere på, hvad digitaliseringen vil betyde for advokaternes forretning og ikke mindst deres faktureringsmodeller.

Caffrey peger på, at advokatbranchen står over for det, han kalder 'innovatorens dilemma': Hvis du som advokathus innoverer og dermed standardiserer og digitaliserer de mere simple juridiske løsninger, så kan du ikke fakturere lige så mange timer, og det går ud over indtjeningen. Men hvis du på den anden side ikke evner at innovere dine ydelser, så risikerer du, at nye og eksisterende konkurrenter udklasserer dig, og det går også ud over indtjeningen.

Udviklingen er allerede på vej også i Danmark med digitale udbydere som Contractbook, ComplyCloud, LegalHero og LegalDesk, og den tendens vil blot fortsætte vurderer Caffrey, der også henviser til de igangværende spekulationer både i Norge, men også i Danmark, om deregulering af advokatbranchen og juridiske ydelser. 

"Da får man utfordringen med mye redusert timebruk + mange jurister + oppmykning av monopolet + konkurrenter i bunnen + forenkling av standardiserte oppgaver = veldig mange mennesker som skal kjempe om de samme plassene. Det er den situasjonen jeg tror at vil lage problemer," siger Caffrey til Advokatbladet.no.

Derfor er opfordringen til advokatbranchen klar.

"Fjern timespørsmålet fra likningen. Da blir det plutselig veldig interessant for advokatbransjen å være med på å utvikle løsninger som reduserer tidsbruken. Og med en mer offensiv bransje kan man motvirke det disruptive potensialet som ligger i automatisering og maskinlæring," siger han til Advokatbladet.no.

Del

Advokatbranchen skal ændre prisstrategi, hvis de vil overleve digitaliseringen


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak