CC, Scott Holmes 'Corporate Vision'

Skrevet af Sarah Cathrine Slott


 

I andet afsnit af videoserien, advokatbranchens arkitektur, er vi på besøg hos Bruun & Hjejle, der ligger i 'Telefonhuset' i Nørregade.

Med deres 250 ansatte rummer den moderne advokatvirksomhed en lang historik af nogle klassiske advokatdyder, som også komplementerer den ejendom, de er placeret i.

Ejendommens navn, 'Telefonhuset', har hængt ved siden bygningen blev opført i 1910 af teleselskabet KTAS. Til huset hører også en charmerende gårdhave, der stadig den dag i dag hedder 'Telefonistindehaven'. Navnet stammer fra dengang bygningen husede administrationen hos KTAS og en række unge piger, der kunne få lov til at arbejde på telefoncentralen, gik ned i gården for at holde pause.

Det er langt fra den eneste historie, der knytter sig til ejendommen, det var nemlig også her, at H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen. Udenpå facaden er der lavet en inskription omkring den opdagelse, han lavede.

Kom med indenfor, når partner Søren Damgaard fortæller om den historie, der knytter sig til ejendommen og dens mange facetter.

Del

Advokatbranchens arkitektur - Bruun & Hjejle


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak