Skrevet af Rasmus Lehmann Hylleberg


”Advokater og jurister er hjørnestenen i vores samfund, og jeg ser lyst på jeres rolle i vores retsstat. Jeg er stolt af, at vi har sådan nogle som jer.”

Så klar var melding fra direktør for Dansk Erhverv Brian Mikkelsen, da han holdte oplæg ved den årlige Advokatdag, faciliteret af Djøf Advokat.

Omdrejningspunktet for dette års konference var advokatens særlige DNA, og her var særligt retssikkerhed og arbejdsforhold særligt i fokus fra oplægsholderne. Emnerne handlede bl.a., hvordan advokaten skal agere i fremtidens samfund og stadig bibeholde sin agtelse som borgernes og virksomhedernes uafhængige sparringspartner og rådgiver.

 

”Kig på din sidemand – om et år eller to, så er der en af jer der ikke er her mere”

Formand for Djøf Advokat Mathias Dahlerup Krarup lagde fra land med at forholde sig til den seneste rapport fra forbundet, der viser at to tredjedele faktisk overvejer at forlade branchen på grund af for hårde arbejdsforhold.

”Advokaten er også et helstøbt menneske. Vi skal ikke ’æde advokatfuldmægtige til morgenmad’. Det er et kæmpe problem, når to tredjedele af branchen overvejer at forlade den på grund af manglende balance mellem arbejde og privatliv. Man kan sagtens være ambitiøs i dag uden at arbejde 80 timer om ugen”, pointerede Mathias Krarup med henvisning til rapporten.

Han hæftede sig også ved den seneste debat, der har floreret i medierne om, hvorvidt konkurrencen for juridiske ydelser skal sættes fri, og hvor særligt EY og Deloitte har pustet til diskussionen om, hvorvidt de store konsulenthuse skal kunne yde samme rådgivning dog uden at være en del af de advokatetiske regler.

”Det er sindssygt vigtigt, at vi har de advokatetiske regler, og det skal vi blive ved med at værne om. En gang imellem snakker man i medierne om, at man skal udvide disse regler. Men vi skal huske at vi er en betroet rådgiver, og den rolle skal vi passe på”

 

Den uafhængige advokat er garanten for en velfungerende retsstat

Også generalsekretæren fra Advokatsamfundet Andrew Hjuler Crichton var på scenen, og her satte endnu en gang foden for døren over for de eksterne aktører og politikere, der har tilkendegivet et ønske om at skabe et offentligt tilsyn med advokatstanden i relation til diverse skandalesager. Han henviste til selve navnet, Advokatsamfundet, som helt centralt i snakken om advokatens rolle og placering i samfundet.

”Resten af samfundet må ikke kunne udøve pres på advokatstanden via et offentligt tilsyn. Derfor er vi uafhængige og en form for samfund i samfundet. Man kan kalde det en form for positivt parallelsamfund, som er nødvendigt for en velfungerende retsstat,” siger han til K-News.

advokatdagen3

Andrew Hjuler Crichton forholdte sig også til presset fra revisorerne, som han mener kan gå udover en helt central struktur i vores demokrati – nemlig magtens tredeling.

”Der må ikke være bekymring for, at advokater arbejder for andre. Men det kan blive en direkte konsekvens, hvis andre udøver juridisk rådgivning uden om de advokatetiske regler. Det er helt afgørende for magtens tredeling, at vi har en uafhængig dømmende magt og hermed også en uafhængig advokatstand.”

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak