Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg



06. august 2020 - Konkurrence

Advokaters ejerstrukturer og Kammeradvokatens særstatus under lup i nyt lovudkast fra Konkurrencerådet


Ifølge Finans.dk lægger Konkurrencerådet op til et endeligt opgør med Kammeradvokatens position i forhold til oprydning i konkursboer, ligesom også advokatfirmaernes ejerstrukturer bør reformeres. Sådan lyder nogle af  konklusionerne i et nyt udkast, som netop er sendt i høring.


En 'bombe' under advokatbranchen. Sådan betegner Finans.dk konklusionerne i det udkast, som Konkurrencerådet efter sigende har sendt i høring om konkurrencesituationen i den danske advokatbranche.

Ifølge avisen vil Konkurrencerådet foreslå, at man bl.a. kigger på muligheden for at se på selve advokattitlen og ikke mindst ejerstrukturerne, hvor det pt. som bekendt kun er muligt for advokater at eje et advokatfirma. 

Derudover skulle der i udkastet ligeledes lægges op til opgør med den relativt korte liste af kuratorer, som anvendes i konkurssager. En af disse er Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith, og ifølge avisen kan udkastet, hvis det vedtages i sin nuværende form, betyde et endeligt opgør med Kammeradvokatens særlige rolle.

Høringsfristen udløber i slutningen af august.

Del

Advokaters ejerstrukturer og Kammeradvokatens særstatus under lup i nyt lovudkast fra Konkurrencerådet


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak

Seneste nyheder