YouTube-kanaler, podcastserier, videopræsentationer af personalet på hjemmesiden og skæve interviews i reklamefilm. Advokathusene har taget de digitale medier til sig, og hvor det for mange måske tidligere har været lukket land, så er advokatbranchen i fuld gang med at udvide sin tværmediale tilstedeværelse.

Hos Horten har man åbnet sin egen Youtube-kanal, hvor firmaets partnere i små videoklip gør seerne klogere på alt fra ansættelsesret til GDPR, og hos DELACOUR har man netop lanceret sin anden podcast-serie, Paragrafrytterne. Ifølge kommunikationschefen er det vigtigt at komme ud og møde klienter i øjenhøjde.

"Vi vil gerne være top of mind ude i markedet hos klienterne, men også hos de studerende. Vi arbejder allerede på at lave endnu flere podcasts, da det er nemt og hurtigt at producere. Generelt, så prøver vi at nedbryde vores viden til at være i øjenhøjde, og her er Paragrafrytterne et godt bud på, hvordan vi kommer i direkte kontakt med de studerende," siger kommunikations- og marketingschef hos DELACOUR Helle Vogt-Mikkelsen.

 

En trend, der bare vokser

Det er blevet trendy at lave sine egne medier og nyhedskanaler, hvor både politiske partier, faglige organisationer og virksomheder skaber deres egne kanaler. Det mener digital rådgiver Astrid Haug.

Det er jo sådan med internettet, at alle kan være deres eget medie. Du bliver på den måde din egen redaktør og kan selv styre den redaktionelle linje

"Det er jo sådan med internettet, at alle kan være deres eget medie. Du bliver på den måde din egen redaktør og kan selv styre den redaktionelle linje. De fleste virksomheder ved godt at disse medier ikke skal være direkte markedsføring – det skal også være noget folk har lyst til at læse. Derudover bliver indholdet opfattet som værende mere troværdigt end reklamer. Hvis Jyske Bank for eksempel laver deres egne artikler er det ikke annonceformat – det ligner til gengæld professionelt medieindhold," siger hun.

Ifølge Astrid Haug handler det om at kunne sætte ansigt på sin virksomhed eller sin ekspert. Og netop det forhold kan man nikke genkendende til hos STORM Advokatfirma i Aalborg. På firmaets hjemmeside præsenteres alle medarbejdere med en lille video.

"Overordnet set, så handler det for os om at sætte ansigt på advokaten – og her er er video rigtig effektfuldt i forhold til at skabe kontakt i øjenhøjde mellem advokat og klient. Vi kan se at vi har stor visningsrate, så det er virkelig noget, som vores klienter benytter," siger presse- og kommunikationsansvarlig hos STORM Lars Lyngdahl, som selv har en baggrund som tv-journalist hos TV2 Nord.

 

Mere transparens og bedre forståelse for jura

Det store spørgsmål er så, hvad advokater kan bruge denne øgede tværmediale tilstedeværelse til. Ifølge Astrid Haug er der muligheder for branchen i forhold til at vidensdele med befolkningen - også så man nedbryder de stereotype forestillinger om advokater.

Verden bliver mere kompleks, og jeg synes, at man som branche har et ansvar for at give nogle konkrete og forståelige svar udadtil

"Hele faget vil drage fordel af, at folk forstår mere om jura. Branchen skal ikke kun snakke til hinanden men også klæde andre på. Verden bliver mere kompleks, og jeg synes, at man som branche har et ansvar for at give nogle konkrete og forståelige svar udadtil. Det kan også hjælpe hele branchen, at folk har styr på, hvad man må og ikke må. Det kan desuden være med til at give et mere nuanceret syn på advokater, så det ikke kun er dem, man kender fra amerikanske tv-serier, men få vist branchen frem på andre måder," siger hun.

Hos DELACOUR har man allerede haft over 14.000 lytninger på virksomhedens podcastudsendelser. Og det skyldes især 'easy access'.

Det er jo thought leadership – altså hvor virksomhederne indirekte gør opmærksom på, at det er dem kunderne skal kontakte, fordi de har den ultimative markedsrelevans

"Det er jo thought leadership – altså hvor virksomhederne indirekte gør opmærksom på, at det er dem kunderne skal kontakte, fordi de har den ultimative markedsrelevans. Så det handler om branding og synlighed for virksomheden. De kan også bruge det til at påvirke, hvordan folk taler om bestemte emner. I de her selvstyrede medier bestemmer de selv, hvad der skal fremhæves, og de kan selv styre vinklen. Almindelig jurasprog og paragrafsprog fanger sjældent modtageren og gennem de her medier får branchen de mere menneskelige sider frem i stedet," siger Astrid Haug.

Del

Advokathuse skal være tværmediale videnshuse


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak